Kilder
Kildeintroduktion:
Læseplanen for faget historie i folkeskolen er Undervisningsministeriets forslag til, hvordan undervisningen i faget skal planlægges og gennemføres. Læseplanen er formuleret i generelle vendinger, og det er lærerens opgave at tolke læseplanen og ud fra sin faglighed at sætte mål op for undervisningen og omsætte læseplanen i praksis.
Læseplanen er udtryk for et bestemt historiesyn. I indledningen giver Undervisningsministeriet sit signalement af faget: I historie skal man forstå sig selv og reflektere over handlemuligheder. Faget forstås som et fag, hvor børn og unge tolker deres liv. Faget har et udvidet kildebegreb, hvor kilder ses som spor, medier og andre udtryksformer. Der lægges op til at arbejde funktionelt med kilderne. Der lægges således op til, at der arbejdes med historie på en måde, så børn og unge kan se sig selv i det, og så faget giver mening for dem i deres liv.
I 2006 indførte den daværende VK-regering en historiekanon med 29 emner. Indledningen til læseplanen lægger op til, at lærerne arbejder med kanonpunkterne, hvor det er hensigtsmæssigt. Hvad der lever op til dette krav, er afhængigt af lærerens mål og dermed historiesyn og historiefaglighed. Læseplanen pointerer, at der ikke er krav til, at kanonpunkterne gennemgås i kronologisk rækkefølge. Endvidere bemærkes, at der ikke stilles krav om omfanget af undervisningen i punkterne.
Indledning
Faget historie er et obligatorisk fag i Folkeskolen fra 3. til 9. klasse. Undervisningen er opdelt i tre trinforløb: 3.-4. klasse, 5.-6. klasse og 7.-9. klasse.
Mennesker tager stilling og handler på baggrund af egne erfaringer og viden om fortiden, samt forestillinger om nutiden og forventninger til fremtiden. Med andre ord er et tidsperspektiv, dvs. historie, en forudsætning for, at man kan forstå sig selv og omverdenen i ét, samt til at reflektere over handlemuligheder. Historie bruges også til at etablere og styrke sammenhængskraften i reelle og forestillede fællesskaber. Historie er således integreret i vores liv, og det er et eksistentielt grundvilkår, at vi er historieskabte og medskabere af historien.
Som fag beskæftiger historie sig med tolkninger af menneskers samfundsmæssige liv i et forandringsperspektiv. Kronologi er således afgørende for, at eleverne erhverver sig indsigt i udvikling og sammenhænge. Undervisningen skal derfor styrke elevernes forståelse heraf ved gennem alle forløb visuelt at placere væsentlige begivenheder, der indgår i emner og temaer tidsmæssigt og geografisk.
I Folkeskolens historieundervisning anvendes et udvidet kildebegreb, hvor kilder forstås som spor, medier og andre udtryksformer, der kan bruges til at opnå viden om en historisk problemstilling. Derfor må eleverne fra begyndelsen øve sig i at arbejde med afpassede kildekritiske begreber og metoder. Kildekritik skal være en integreret og funktionel del af arbejdet med alle emner og temaer.
Historien forstået som den levede fortid er i sig selv forsvundet. For at kunne beskæftige sig med den må den konstrueres som fortalt historie. Historiske fortællinger er som regel konstrueret og brugt med bestemte formål for øje. Eleverne må arbejde med - og senere kunne analysere - eksempler på forskellige tiders produktion og brug af historie.
Undervisningen tilrettelægges med udgangspunkt i kompetenceområderne og under hensyntagen til de tværgående temaer. Læseplanen beskriver undervisningens progression i fagets trinforløb og danner grundlag for en helhedsorienteret undervisning.
Det er væsentligt, at der i det enkelte undervisningsforløb arbejdes med flere færdigheds- og vidensmål på tværs af kompetenceområderne. Det skal endvidere tilstræbes, at undervisningen tilrettelægges, så den vekselvirker mellem den enkeltfaglige fordybelse og det tværfaglige arbejde.
I undervisningen i historie skal inddrages punkter fra historiekanonen. Kanonpunkter kan inddrages i emner/temaer, eller kanonpunkterne kan udfoldes i emner/temaer. Kanonpunkterne inddrages, hvor det skønnes hensigtsmæssigt med henblik på at støtte elevernes kronologiske overblik og sammenhængsforståelse. Der er således ikke krav om, at kanonpunkterne gennemgås i kronologisk rækkefølge. Ved afslutningen af 9. klasse skal samtlige kanonpunkter have været inddraget i undervisningen.
Undervisningen skal tilrettelægges, så den imødekommer målsætningerne om en længere og mere varieret skoledag, jf. lov nr. 1640, heriblandt varieret og anvendelsesorienteret undervisning, bevægelse, åben skole og understøttende undervisning.