Forord

Beslutningen om at søge dansk statsborgerskab er et stort skridt. Det betyder, at man har besluttet sig for at blive et fuldgyldigt medlem af et nyt fællesskab med de muligheder, rettigheder og pligter, der er forbundet hermed.

Et nyt statsborgerskab betyder naturligvis ikke, at man afskriver alt det, man kommer fra og har lært, eller at man glemmer sin historie. Det betyder snarere, at man vælger at lægge nye værdier, normer og historier til sit liv som borger i samfundet. Og at man får tildelt fulde politiske rettigheder i form af stemmeret og ret til at stille op ved valg til Folketinget. Med disse rettigheder følger mulighederne for at få indflydelse på alle de politiske beslutninger, der træffes, for eksempel om vores børns skolegang, erhvervspolitik, sundhedsvæsenet og den danske udenrigspolitik. Man får med andre ord indflydelse på alle aspekter af det danske samfund.

Ethvert samfund bygger på mange hundrede års historie, der har stor betydning for den måde, samfundet er indrettet på i dag. Det gælder kulturlivet og det sociale liv, og det gælder styreform og grundlæggende demokratiske principper og rettigheder. Det er derfor vigtigt at kende og forstå historien for at kunne forstå samfundet i dag. Og det er vigtigt at kende og forstå principperne for det politiske liv, når man får tildelt fulde politiske rettigheder.

Dette læremateriale er en hjælp til de personer, der ønsker at tage indfødsretsprøven, og som dermed ønsker at tage skridtet fra at være medborger i Danmark til at blive dansk statsborger. Lærematerialet er opdelt i tre hovedtemaer: 1) historie, 2) kultur og det sociale samfundsliv og 3) danske samfundsforhold, herunder det danske demokrati, det danske velfærdssamfund og Danmarks forhold til omverdenen.

Netop fordi tildelingen af dansk statsborgerskab først og fremmest betyder, at man opnår fulde politiske rettigheder, er den røde tråd i såvel historiedelen som samfundsdelen den politiske udvikling og de grundlæggende principper for den danske politiske styreform i dag. Dansk kultur og det sociale samfundsliv i Danmark er præsenteret i temaopslag, hvor der fokuseres på udvalgte emner. Det gælder for eksempel dansk litteratur, familielivet i Danmark samt skikke og mærkedage.

Det er naturligvis ikke muligt at præsentere samtlige aspekter af Danmarks historie, danske samfundsforhold og dansk kultur i et læremateriale som dette. Og det er heller ikke meningen. Formålet med lærematerialet er at give et overblik over, et indblik i og en forståelse af nogle centrale aspekter af det danske samfund. Lærematerialet beskriver også forhold, der rækker ud over, hvad der kan betegnes som almindelig kendt hverdagsviden blandt statsborgere i Danmark.

Indfødsretsprøven er udarbejdet som en spørgsmålsbank med i alt 200 spørgsmål, hvorfra der til den enkelte prøve vil blive trukket 35 spørgsmål. Spørgsmålene er formuleret som såkaldte multiple-choice-spørgsmål. Både læremateriale og spørgsmålsbank er offentligt tilgængelige på www.nyidanmark.dk under medborgerskab. Svarene på de offentliggjorte spørgsmål findes alle i dette læremateriale. Herudover vil der til den enkelte prøve blive stillet fem aktuelle spørgsmål, der ikke offentliggøres forud for prøven.

Sammen med de offentliggjorte spørgsmål kan lærematerialet være et godt udgangspunkt for at gå op til indfødsretsprøven. Mange ansøgere om dansk indfødsret vil dog have interesse i og forudsætninger for at læse en mere omfattende og grundig beskrivelse af dansk historie og det danske samfund. Til brug for disse læsere har Integrationsministeriet samlet en oversigt over anden relevant litteratur, som kan give en bredere historisk og samfundsfaglig beskrivelse af det danske samfund. Oversigten kan findes på www.nyidanmark.dk under medborgerskab, hvor man også kan få nærmere oplysninger om selve indfødsretsprøven, for eksempel om prøvens afholdelse og pris, ligesom man kan læse mere om betingelserne for at opnå dansk indfødsret.

Rikke Hvilshøj

Minister for flygtninge, indvandrere og integration