Indfødsretsprøven, 2005-

Artikler

Indfødsretsprøven blev indført i 2005, for at teste om ansøgere til dansk statsborgerskab vidste nok om det danske samfund samt dets kultur og historie. Prøven var et led i den generelle skærpelse af udlændingepolitikken, der fandt sted under VK-regeringen 2001-2011, men kan også ses som et led i den såkaldte kulturkamp.  Mange af spørgsmålene i indfødsretsprøverne har omhandlet dansk historie.

I december 2005 indgik VK-regeringen og Dansk Folkeparti en aftale om skærpede krav for udlændinges mulighed for at opnå dansk statsborgerskab. På forslag af Dansk Folkeparti var et af kravene, at ansøgere skulle bestå en indfødsretsprøve, hvor de dokumenterede viden om danske samfundsforhold og dansk kultur og historie. Prøven blev første gang afholdt i 2007.

Som mange andre af VK-regeringens stramninger på udlændingeområdet blev prøven omdiskuteret. Ikke kun fordi den gjorde det sværere at opnå statsborgerskab, men også fordi den af kritikerne blev set som en statsligt formuleret facitliste i hvad det ville sige at være dansk. Prøven havde dog også fortalere, og blev i 2008 skærpet, så man nu krævede at ansøgere skulle svare rigtigt på 32 spørgsmål ud af 40 og prøvetiden nedsat fra 60 til 45 minutter. Til brug for ansøgerne blev der også udarbejdet en bog ”Danmark før og nu” om dansk historie og samfundsforhold. Bortset fra enkelte dagsaktuelle spørgsmål kan alle svarene på prøvernes spørgsmål findes her.

Indfødsretsprøve, kulturkamp og kanontankegang

Selvom indfødsretsprøven blev indført på initiativ af Dansk Folkeparti lå tankegangen bag prøven i forlængelse af den såkaldte kulturkamp og den kanontankegang for kulturen, der prægede 00’erne. Kulturkampen var for en række borgerlige debattører og politikere et opgør med de forrige årtiers velfærdstatstankegang og kulturradikalisme, som bidrog til at umyndiggøre borgerne og udvande dansk kultur. Samtidig kan kulturkampen også ses som et forsøg på en dansk kulturel oprustning i lyset af den internationalisering og globalisering, der i stigende grad prægede verden.

Et led i en sådan dansk kulturel oprustning var blandt andet kulturminister Brian Mikkelsens stort anlagte danske kulturkanon fra 2005-6, som udpegede 108 værker indenfor blandt andet dansk arkitektur, billedkunst, design og film, som uomgængelige eksempler på dansk kultur. Kanonidéen blev stærkt debatteret og selve kanonen opnåede aldrig den store gennemslagskræft. Ikke desto mindre blev der i 2008 udarbejdet en demokratikanon, og i 2009 kom en historiekanon, der skulle danne grundlag for folkeskolens historieundervisning.

Indfødsretsprøvens historiespørgsmål

Den officielle begrundelse for indfødsretsprøven er at man ønsker nye statsborgere skal have et kendskab til dansk samfund, kultur og historie. Mange af testenes spørgsmål handler da også om dansk historie lige fra Jellingstenene til Maastrict-traktaten. Spørgsmålene ligger stor vægt på Danmarks politiske historie for derved at understrege det politiske systems tilblivelseshistorie. Men der er også spørgsmål om fx Grundtvig og Oehlenschläger, hvor man skal demonstrere kendskab til hvad de fleste vil regne som dansk kulturarv. På den måde kan man sige at indfødsretsprøven er med til at fremme et traditionelt nationalt historiesyn, hvor en række kanoniserede begivenheder og personer udgør ’den vigtigste historie’. Altså på mange måder den samme tankegang der ligger bag historiekanonen.