Forsiden af Dansk Folkepartis partiprogram, 1997. Fra: Det Kgl. Bibliotek

Indhold:

• DET POLITISKE MÅL
• LANDETS STYRING
• UDLÆNDINGE OG INDFØDSRETTEN
• DEN EUROPÆISKE UNION
• FORSVAR OG SIKKERHED
• UDENRIGSPOLITIK
• SOCIALPOLITIK
• LOV OG ORDEN
• FAMILIEN OG BØRNENE
• RELIGION OG ETIK
• SUNDHED
• UNDERVISNING OG UDDANNELSE
• DYRENE
• NARKOTIKA
• FINANS- OG PENGEPOLITIK
• LANDBRUG, SKOVBRUG OG GARTNERI
• FISKERI
• SKATTEN
• DE OFFENTLIGE UDGIFTER
• ERHVERVSPOLTIK
• TRAFIK
• KUNST OG KULTUR
• MILJØ
• ENERGI
• BOLIGPOLITIK
• ARBEJDSMARKED
• FORSKNING
• KOMMUNALPOLITIK

Det er med stor glæde, at jeg kan præsentere Dem for Dansk Folkepartis principprogram.

Den klare overordnede line i programmet er vort varme og stærke nationale sindelag. I Dansk Folkeparti er vi nemlig stolte af Danmark; vi elsker vort fædreland, og vi føler en historisk forpligtelse til at værne om den danske arv.

Med denne forpligtelse følger nødvendigheden af et stærkt forsvar samt trygge og sikre grænser. Kun i et suverænt Danmark, som har evnen til at forsvare sig selv, kan landet udvikles efter det danske folks frie vilje.

Til et folkeligt fællesskab hører også, at de stærkere som noget helt selvfølgeligt tager sig af de svagere. Derfor forpligter vi os til at værne om og støtte de borgere, som har behov for hjælp. Kernen i den danske nation er den enkelte familie. Vort samfund er således helt afhængigt af de vilkår, familien tilbydes.

I principprogrammet beskrives i øvrigt vore overordnede holdninger på alle områder af dansk politik. Vi har ønsket at skabe et partiprogram, som skal gælde mange år fremover. Skulle De ønske yderligere oplysninger om Dansk Folkeparti - eller ønsker De måske ligefrem at blive medlem, er De meget velkommen til at kontakte vort sekretariat på Christiansborg.

Jeg ønsker Dem god læselyst.

Med venlig hilsen

Pia Kjærsgaard

[til top]

DET POLITISKE MÅL

Dansk Folkepartis overordnede mål er at genoprette Danmarks selvstændighed og frihed og at sikre den danske nations og det danske monarkis beståen.

Dansk Folkeparti vil forvandle formynderstaten til et samfund bestående af frie danske borgere, som ønsker at klare sig selv og bestemme over sig selv.

- dog nationalt og folkeligt forpligtet af Danmarkshistorien,

- dog forpligtet over for de danske borgere, som er i økonomiske eller sociale vanskeligheder,

- dog kulturelt forpligtet af den danske arv.

Dansk Folkeparti ønsker det genskabte, selvstændige Danmark udviklet i frihed og vil bekæmpe ethvert forsøg på at indskrænke den folkelige frihed, uanset fra hvilken side anslagene mod friheden kommer.

Det er vigtigt for Dansk Folkeparti, at partiet kan spille en aktiv rolle i det parlamentariske liv. Partiets mandater skal derfor med sikkerhed kunne tælles med, når der laves politiske aftaler. Det er således Dansk Folkepartis ønske at opnå politiske resultater gennem samarbejde med andre partier. Et politisk parti må aldrig være et mål i sig selv. Det er derimod partiets politik. Dansk Folkeparti ser det derfor som sit mål at få gennemført så meget af sin politik som muligt.

Nedenfor angives i hovedtræk den politik, som Dansk Folkeparti står for og vil arbejde for i Folketinget og i andre folkevalgte organer.

[til top]

LANDETS STYRING

Dansk Folkeparti ønsker at opretholde det konstitutionelle monarki med en skarp adskillelse mellem den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt.

Grundloven

Grundloven er grundlaget for det danske folkestyre. Politikerne skal respektere Grundloven, og domstolene skal skride hårdt ind, hvis Grundloven overtrædes.

Højesteret bør i højere grad benytte sin kompetence til at kontrollere, at Grundloven overholdes. Der bør endvidere indføres mulighed for, at Højesteret kan efterprøvenye loves forhold til Grundloven, inden disse træder i kraft.

Domstolene

Domstolene skal frigøres fra regeringen og være selvstyrende.

Regeringen

Såfremt et folketingsmedlem udpeges til minister, skal pågældende, så længe han varetager dette hverv, nedlægge sit folketingsmandat.

Folkeafstemninger

Det danske demokrati må fornyes gennem indførelse af mere direkte demokrati, hvorefter flere beslutninger træffes ved folkeafstemninger enten på initiativ af politikerne eller på initiativ af vælgerne.

Dansk Folkeparti mener, at hvis 50.000 vælgere ønsker det, skal en sag sendes ud til landsdækkende folkeafstemning, ligesom det også skal være muligt på vælgerinitiativ at afholde lokale folkeafstemninger. Der skal holdes en lokal folkeafstemning på kommunalt eller amtsligt plan, hvis 10 pct. af vælgerne i lokalområdet ønsker det.

Grønland og Færøerne

Dansk Folkeparti ønsker, at Rigsfællesskabet skal fortsætte, men det grønlandske og færøske folk skal selv afgøre, om de ønsker at forblive i det danske rige.

I det omfang Færøerne og Grønland ønsker Rigsfællesskabet fortsat, skal det dog understreges, at Færøernes og Grønlands naturrigdomme. Eksempelvis olie og mineraler, er fælleseje for hele det danske rige, ligesom udenrigs- og forsvarspolitikken. hvad angår de nordatlantiske dele af riget, overordnet fastlægges af den danske regering under hensyntagen til den lokale befolknings ønsker.

Partierne

Statsstøtten til de politiske partier skal afskaffes, så interessen for det politiske arbejde bliver ægte og uegennyttig.

Folketingets Ombudsmand

Folketingets Ombudsmand skal bevares jf. Grundlovens § 55, men ombudsmandsinstitutionen skal ikke i realiteten fungere som en fjerde statsmagt.

Det er derfor afgørende vigtigt, hvem Folketinget udpeger som Folketingets Ombudsmand, der skal være en person, som har tilpas juridisk indsigt samt en kritisk indstilling til den offentlige forvaltning.

Ministerierne

Dansk Folkeparti ønsker sammenlægning af en række ministerier, så antallet af ministerier nedbringes.

[til top]

UDLÆNDINGE OG INDFØDSRETTEN

Danmark er ikke, og har aldrig været, et indvandrerland, og Dansk Folkeparti vender sig imod, at Danmark udvikler sig til et multi-etnisk samfund.

Danmark er først og fremmest danskernes land; men udlændinge skal have mulighed for at søge arbejde og drive forretning her i landet. I det omfang udlændinge kan klare deres eget og deres familiers underhold, kan tidsbestemt opholds- og arbejdstilladelse gives.

Danmark kan i begrænset omfang give asyl til personer, som er forfulgt af politiske, religiøse eller racemæssige årsager. Disse asylanter får midlertidige opholdstilladelser i et år ad gangen.

De tildeles tøj, mad og husly under sunde og ordentlige forhold, hvor den enkelte asylantfamilies sammenhold styrkes - ligesom der gives børnene mulighed for undervisning.

Når omstændighederne i de respektive hjemlande tillader det, hjemsendes asylanterne.

Den nuværende masseindvandring er en alvorlig trussel mod Danmarks fortsatte eksistens som fredelig velfærdsstat. Udlændingepolitikken er derfor af største vigtighed for hele befolkningen, hvorfor Dansk Folkeparti ønsker en folkeafstemning om spørgsmålet.

Flygtninge må ikke gøres til indvandrere. Derfor ønsker Dansk Folkeparti primært at hjælpe flygtninge i deres nærområde og kun i helt særlige tilfælde at modtage disse i Danmark. Disse flygtninge skal ikke forsøges integreret i det danske samfund, men derimod hjemsendes, så snart forholdene i deres hjemlande gør det forsvarligt.

Dansk Folkeparti finder, at Danmark i en periode skal kunne modtage flygtninge fra nabolande, men der skal ske repatriering (hjemsendelse), så snart der er opnået fred i hjemlandet.

Politiet skal kunne afvise åbenlyst grundløse asylsøgere ved grænsen.

Kriminelle udlændinge udvises straks efter endt strafafsoning for bestandig.

Lovgivningen strammes, så der skrides hårdt ind over for proforma-ægteskaber.

Udlændinges retskrav på familiesammenføring afskaffes.

Skatteyderbetalt modersmålsundervisning afskaffes.

Den kommunale valg- og opstillingsret til alle udlændinge, der har været i landet i over 3 år, fjernes, så det kun er danske statsborgere, som har valg- og opstillingsret.

Indfødsret

En udlænding bør efter 10 år i Danmark, efter ansøgning, kunne tildeles dansk indfødsret.

Indfødsretten skal kun kunne gives til ikke-straffede personer, som har vist at kunne klare sig selv og som i løbet af de 10 år i Danmark ved deres indsats har virket til gavn for Danmark. Derudover skal de have bidraget til Danmarks velstand - og kun såfremt personen ved en såvel skriftlig som mundtlig prøve har bevist at beherske det danske sprog og tillige besidder en god viden om dansk kultur, danske samfundsforhold samt viden om Danmarkshistorien, kan ansøgere optages i det lovforslag, der skal til behandling i Folketinget for at opnå dansk indfødsret.

I en periode på 10 år efter tildeling af indfødsret vil statsborgerskabet blive frataget den pågældende, såfremt vedkommende begår kriminalitet, som medfører fængselsstraf.

Den tildelte indfødsret vil dog under alle omstændigheder blive frataget, hvis det konstateres, at urigtige oplysninger er afgivet i forbindelse med ansøgningen.

[til top]

DEN EUROPÆISKE UNION

Dansk Folkeparti er tilhænger af princippet om "intet over og intet ved siden af Folketinget".

På den baggrund er Dansk Folkeparti skarp modstander af Den Europæiske Union.

Dansk Folkeparti ønsker Europa-samarbejdet koncentreret alene om at sikre fri handel samt om at beskytte de fælles naturværdier. EU skal således ikke føre Danmarks udenrigs- eller forsvarspolitik. EU skal heller ikke føre Danmarks penge- og finanspolitik, hvorfor Dansk Folkeparti mener, at Danmark skal bevare den danske krone.

Danmark skal bevares som en selvstændig og suveræn nation, hvorfor forslag om Grundlovsændringer, som har til formål at fjerne en større grad af Danmarks selvstændighed til fordel for EU, skal afvises.

Dansk Folkeparti hverken kan eller vil modsætte sig, at andre lande udarbejder et tættere samarbejde på forskellige områder, blot Danmark har sikkerhed for at kunne vælge ikke at blive omfattet af et sådant tættere samarbejde. 

Europa-Parlamentet

Dansk Folkeparti ønsker, at beslutningerne i EU tages i Ministerrådet, hvorfor Europa-Parlamentets magt skal begrænses. Helst ser Dansk Folkeparti Europa-Parlamentet helt nedlagt. Indtil det sker, skal det misbrug af offentlige midler, der finder sted, kontrolleres helt anderledes håndfast, ligesom de danske medlemmer af Europa-Parlamentet skal beskattes efter danske regler.

EU-Kommissionen

EU-Kommissionen skal arbejde som det, Kommissionen i virkeligheden er; en embedsmandsinstitution, der skal udføre det, som politisk bestemmes. I det nuværende EU er Kommissionen placeret som en egentlig regering, der som de eneste i EU-systemet har initiativretten. Dansk Folkeparti ønsker Kommissionens magt begrænset til fordel for folkevalgte, således at det er Ministerrådet - som er underlagt de enkelte landes parlamenter - der kommer med alle initiativer.

Strukturfonde

EUs store strukturfonde, som har til formål at omfordele økonomiske ressourcer mellem medlemslandene, skal afvikles samtidig med, at landbrugspolitikken reformeres, så landbruget igen kan producere på markedsvilkår.

Vetoretten

Vetoretten i Ministerrådet skal sikres og om nødvendigt tages i anvendelse af de danske regeringsrepræsentanter.

Schengen

Dansk Folkeparti ønsker, at Danmark udtræder af det Schengen-samarbejde, der forbyder Danmark at have personkontrol ved de danske grænser. Den manglende personkontrol ved grænserne medfører øget grænseoverskridende kriminalitet og flere illegale flygtninge til landet.

Europol

Dansk Folkeparti modsætter sig et særligt europæisk unionspoliti, som kan operere på tværs af grænserne. Det internationale samarbejde mellem politifolk trives udmærket i det nuværende Interpol, som bør opprioritere indsatsen mod den organiserede mafialignende kriminalitet i hele verden.

Herudover skal dansk politi, når behovet konkret opstår, samarbejde tæt med andre landes politimyndigheder om at opklare grænseoverskridende kriminalitet.

Det skal altid være danske politibetjente, der opererer på dansk territorium, og er udenlandske politifolk indbudt for at bidrage til opklaring af forbrydelser i Danmark, skal det under alle omstændigheder foregå på dansk politis ansvar.

[til top]

FORSVAR OG SIKKERHED

Danmark bør som selvstændig og fri nation indgå i en stærk NATO-alliance.

Dansk Folkeparti ønsker et stærkt dansk forsvar med en stærk flåde og hær samt et stærkt flyvevåben; ligesom vi ønsker Hjemmeværnet styrket.

Som Grundloven foreskriver, har enhver våbenfør mand pligt til at bidrage til fædrelandets forsvar. I fredstid skal forsvaret dog hovedsagelig bygge på to elementer: En professionel hær og et udbygget hjemmeværn. Dette indebærer, at der i fredstid kun indkaldes værnepligtige, når der ikke er et tilstrækkeligt antal frivillige. Hjemmeværnet organiseres som et frivilligt forsvar med officerer fra forsvaret som ledere. Kun danske statsborgere kan optages i Hjemmeværnet.

Dansk Folkeparti ønsker et troværdigt forsvar. Ændringer i forsvaret skal ske med betydelig omtanke og i relation til det sikkerhedspolitiske billede, som kan tegne sig i fremtiden mere end den umiddelbare sikkerhedssituation.

Redningsberedskab

Dansk Folkeparti ønsker at bevare et effektivt statsligt/kommunalt redningsberedskab, der i tilfælde af naturkatastrofer som fx. oversvømmelser og snestorme samt ved gift-udslip, trafik-/tog-ulykker, storbrande mv. og i en krigssituation kan deltage i brandslukning og foretage evakuering, indkvartering og forplejning af et større antal indbyggere. Redningsberedskabet skal bistå med befolkningsuddannelser i førstehjælp og elementær brandbekæmpelse.

NATO

Dansk Folkeparti er tilhænger af, at Danmark bevarer sit medlemskab af NATO, der siden sin oprettelse har sikret Danmarks frihed og selvstændighed. NATO skal udvides mod Østeuropa, såfremt de øst- og centraleuropæiske lande ønsker det. De pågældende lande skal opfylde de krav, der stilles for optagelse.

Dansk Folkeparti er modstander af Vestunionen. Med denne union dannes et forum, hvor sikkerhedspolitik drøftes, uden at vor vigtigste allierede, USA, sidder med ved bordet.

Dansk Folkeparti er imod, at EU beskæftiger sig med forsvarspolitik. Forsvaret skal bevares suverænt på nationale hænder og i NATO-regi.

Partiet ønsker derfor, at det danske forsvar kun undtagelsesvis skal deltage i militære aktioner rundt om i verden. Den Danske Internationale Brigade bør nedlægges.

[til top]

UDENRIGSPOLITIK

Dansk Folkeparti går ind for de grundlæggende friheder som ytringsfrihed, forsamlingsfrihed, religionsfrihed og lignende - som Grundloven foreskriver og ønsker derfor også disse friheder respekteret for andre folkeslag.

U-lande

Dansk Folkeparti ønsker den statslige u-landshjælp privatiseret. Det er ikke rimeligt, at Danmark frivilligt indtager førstepladsen blandt de lande, der yder statslig u-landsbistand. Dansk Folkeparti vil kontrollere, at bistandsmidlerne benyttes efter hensigten og at misbrug ikke finder sted. Det skal være en betingelse for de u-lande, der vil modtage dansk bistand, at disse indgår aftaler om børnebegrænsningsprogrammer.

Vi mener derfor, at danske statslige u-landsmidler hovedsageligt skal gå til projekter, som tager sigte på at nedbringe befolkningstallet i u-landene. Danmark bør under alle omstændigheder være parat til at yde massiv støtte til andre lande i tilfælde af naturkatastrofer, hungersnød mv.

Dansk Folkeparti vil arbejde for, at de industrialiserede lande åbner markederne for u-landenes varer, hvilket på længere sigt vil overflødiggøre ulandsbistand. Det er via samhandel og know-how, at i-landene har opnået velstand.

FN

Dansk Folkeparti støtter det fortsatte medlemskab af FN men mener, FN bør reformeres drastisk. Vi er ikke ukritiske tilhængere af enhver mission, FN iværksætter.

Dansk Folkeparti kan acceptere, at der i særlige situationer sendes tropper ud

I NATO-eller FN-regi dog under betingelse af, at der er tale om fredsbevarende aktioner, at der kun udsendes frivilligt personel, og at bevillingen ikke belaster det nationale forsvar.

FN bør først og fremmest arbejde for opnåelse af fredelig sameksistens medlemslandene imellem samt sikre, at verden hurtigt og effektivt kan hjælpe mennesker i nød på grund af borgerkrige, hungerkatastrofer, jordskælv mv. FN skal koordinere verdens indsats med at hjælpe flygtninge i nød. Indsatsen bør først og fremmest ydes i eller tæt på de lande, hvor flygtningene kommer fra. Flygtningene bør derfor leve i lejre, indtil det evt. kan blive nødvendigt at sende de flygtninge, der længst har været i lejrene, til modtagerlande. Spontanflygtninge, der kommer til Danmark, skal således sendes til en FN flygtningelejr.

Dansk Folkeparti ønsker, at FN som princip skal optage alle selvstændige stater, der selv ønsker medlemskab. Det kan ikke accepteres, at medlemmer af FNs Sikkerhedsråd nedlægger veto imod optagelse af nye lande.

Det nordiske samarbejde

Danmark har et stærkt kulturelt, sprogligt og historisk slægtskab med de nordiske lande. Derfor skal det nordiske samarbejde være stabilt og godt.

Norden bør på grund af sin geografiske og historiske placering kunne udøve formidlerens rolle mellem øst og vest. Et nordisk brobygningsarbejde mellem Øst-, Central- og Vesteuropa vil kunne få stor betydning for hele vor verdensdel. Ikke mindst i forholdet til de baltiske lande har Danmark spillet og spiller en stor rolle. Denne indsats bør fortsætte.

Danmarks ambassader i udlandet har stor betydning for dansk eksport og er i det hele taget med til på positiv måde at vise det danske flag rundt om i verden. De skal derfor bevares, men i visse tilfælde kan der af besparelseshensyn eventuelt søges samarbejde med de øvrige nordiske lande om fælles nordiske ambassader.

[til top]

SOCIALPOLITIK

Enhver, der har et reelt behov for hjælp til livets opretholdelse, skal have hjælp via et godt, forenklet og velfungerende socialsystem med hurtig sagsbehandling.

Personer, der modtager offentlig bistand, skal i den udstrækning, deres helbred tillader det, stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

Dansk Folkeparti mener, at sociallovgivningen skal indrettes, så det kun er danske statsborgere og de landes statsborgere, som Danmark slutter en gensidig overenskomst med, der er omfattet af bistandsloven.

Dansk Folkeparti finder det vigtigt, at der sikres en ens og bedre folkepension til alle danske statsborgere fra og med det 67. år.

Frivillige pensionsopsparinger skal ikke berøres af og ikke betyde nedgang i den offentlige pension. Det skal sikres, at personer, som modtager førtidspension og når den generelle pensionsalder, ikke bliver stillet ringere efter det fyldte 67. år, end før. Man bliver ikke mere rask af at fylde 67 år.

Det kan medføre en dramatisk negativ ændring i et ægtepars økonomi, når en af parterne bliver alvorligt syg og har behov for dyr medicin. Derfor ønsker Dansk Folkeparti, at medicintilskud ikke udregnes efter den samlede husstandsindkomst, men gives i forhold til den enkeltes indkomst.

Plejehjem og hjemmehjælp

Plejehjemspladser og ældreboliger udbygges, og det skal være et retskrav at kunne få en behovsbestemt pleje, som skal iværksættes med meget kort varsel.

Den nødvendige pleje og omsorg til ældre medborgere skal ske uden brugerbetaling. Også under hjemmehjælperes sygdom og ferie.

Handicappede

De handicappede skal hjælpes til et værdigt og trygt liv.

Dansk Folkeparti vil sikre, at de handicappede får tilbudt gode, ens vilkår overalt i landet, så den øgede decentralisering på området ikke får den konsekvens, at de handicappede i visse dele af landet får en utilfredsstillende behandling af det offentlige system.

Førtidspensionister

Førtidspensionister skal have ens pension uden skelen til, om man er gift eller samboende.

Det virker amoralsk, at man skal lade sig skille for at opnå samme pension som samboende og for at få medicinkort og gratis tandpleje.

[til top]

LOV OG ORDEN

Danmark og den danske nation er opbygget på en række frihedsrettigheder, som nærmere er defineret i Grundloven. Dansk Folkeparti vil bekæmpe ethvert forsøg på at knægte disse rettigheder for den enkelte.

Politiet

Vi ønsker et effektivt politi og ønsker politifolkene frigjort fra deres blanketskriveri, sådan at de atter kan koncentrere sig om at sikre ro og orden og beskyttelse af danske borgere.

Politiet skal sikres de nødvendige ressourcer. Respekten for politiets arbejde for lov og orden skal sættes højt på den politiske dagsorden.

Politiet skal være synligt i gadebilledet.

Dansk Folkeparti ønsker, at det skal være muligt at benytte anonyme vidner og politiagenter i kriminalitetsbekæmpelsen.

Der skal indføres hætteforbud ved demonstrationer.

Fremmedpolitiet genindføres til at føre kontrol med herboende udlændinge, optrævle ulovlige organisationer, menneskesmugling/illegal indvandring samt at effektuere udvisninger.

Fængsler

Fængslerne skal gøres sikre og narkofri, og det skal gøres vanskeligere at få udgangstilladelse og prøveløsladelse. Fanger skal så vidt muligt selv betale for fængselsophold.

Fængselskapaciteten skal udbygges, og der bør oprettes superfængsler for særligt farlige og dominerende fanger. Det skal altid være muligt for fængselsledelserne at inddrage kommunikationsudstyr.

Straffe

Kriminelle skal have hurtig dom og hurtig strafafsoning, straffene til voldsforbrydere og narkogangstere skal være klart strengere, ligesom det skal være muligt at idømme en kollektiv straf, hvis en række personer bevisligt har været fælles om en grov forbrydelse.

Dansk Folkeparti vil straffe seksuelle forbrydelser mod mindreårige hårdt. I gentagelsestilfælde skal forbryderen idømmes medicinsk kastration.

Ungdomskriminalitet

De kriminelle elementer er blevet yngre og yngre, og derfor bør den kriminelle lavalder nedsættes til 12 år. Der oprettes særlige fængsler/institutioner for unge kriminelle.

Nævninge og domsmænd

Nævninge og domsmænd skal ikke vælges af de politiske partier, der ikke er særlig repræsentative for befolkningen. Istedet skal nævninge og domsmænd vælges ud af den samlede befolkning.

Christiania

Christiania, hvor narkohandelen florerer og landets lovgivning ikke overholdes, skal nedlægges så hurtigt som muligt. Bygningerne på Christiania skal derefter sælges til beboelse og det naturskønne areal skal iøvrigt gøres til rekreativt område.

Misbrug af børn

Seksuelt misbrug af børn er forbudt efter dansk lovgivning, og i øvrigt en forkastelig forbrydelse. Dansk Folkeparti ønsker derfor at retsforfølge personer, der har deltaget i eller medvirket til dette i udlandet.

Omskæring

Omskæring af piger er forbudt efter dansk lovgivning. Udenlandske statsborgere, bosiddende i Danmark, der rejser til udlandet og medvirker til at få omskæring foretaget der, skal straffes og udvises for bestandig, når personen vender tilbage til Danmark. Er dansk statsborgerskab tildelt, fratages dette personen.

[til top]

FAMILIEN OG BØRNENE

Familien er kernen i det danske samfund. Derved bliver samfundet afhængigt af de livsvilkår, familien tilbydes. Dansk Folkeparti ønsker, at forældre og børn får mest mulig tid sammen. På den måde skabes en tryg og god opvækst for børnene.

Børnepasning og opdragelse

Børn er forældrenes ansvar, og i takt med at Dansk Folkeparti kan få sit ønske om klare skattenedsættelser gennemført, skal forældrene også selv tage det fulde økonomiske ansvar for børnenes pasning.

Så længe borgerne beskattes så hårdt, som det er tilfældet, bør det offentlige fortsat medfinansiere børnepasning for forældre med dansk statsborgerskab.

Men i stedet for det nuværende system bør pengene følge barnet, således at forældrene kan vælge, om de selv vil passe deres barn eller vælge en dagplejemor eller en institutionsplads.

Arbejdsledige skal selv passe deres børn med mulighed for en pasningsgaranti, såfremt den ledige igen får job.

Revselsesret

Forældrenes revselsesret bør genindføres. Ophævelse af revselsesretten har kriminaliseret forholdet mellem børn og forældre og er en socialistisk inspireret tanke om, at børn er samfundets ejendom. Opdragelse af børn er og bliver et forældreansvar.

Tvangsfjernelser

Dansk Folkeparti mener, at der kun i grelle tilfælde skal ske tvangsfjernelser af børn.

Abort og adoption

Dansk Folkeparti ønsker at begrænse antallet af aborter mest muligt. En snes tusinde aborter om året antyder, at abort i vid udstrækning anvendes som en form for prævention, og dette har aldrig været hensigten med indførelse af fri abort.

Dansk Folkeparti vil arbejde for, at adoption generelt bliver gjort langt lettere end tilfældet er i dag - ligesom vi vil arbejde for, at gravide får et reelt alternativ til abort - nemlig at bortadoptere. Dansk Folkeparti er parat til, om nødvendigt, økonomisk at hjælpe denne bortadopterende kvinde igennem graviditeten - og økonomisk at sikre hende igennem en barselsorlov.

Familiernes økonomi

Det uudnyttede skattefradrag for børnene skal kunne benyttes af forældrene, således at familien har et fælles fradrag.

Børnefamilieydelsen nedbringes gradvis i takt med, at der gives skattelettelser. Dog indføres der straks en begrænsning, så hver familie maksimalt kan få udbetalt børnefamilieydelse for to børn. For familier med mere end to børn udbetales ydelserne for de to yngste børn.

Børnefamilieydelsen bortfalder for de højeste indkomster.

Dansk Folkeparti anser det for vigtigt, at forældrene har mest mulig tid til at passe deres børn, mens børnene er små. Derfor går partiet blandt andet ind for barselsorloven som princip.

Børns arbejde

Børn skal igen have mulighed for at arbejde. Det er forældrene, der suverænt skal bestemme, om et barn skal have mulighed for at tjene en ekstra skilling gennem lettere erhvervsarbejde.

[til top]

RELIGION OG ETIK

I Grundlovens § 4 hedder det: "Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten".

I Grundlovens § 6 hedder det: "Kongen skal tilhøre den evangelisk-lutherskekirke".

Dansk Folkeparti er tilhænger af disse formuleringer i Grundloven. Folkekirken, den evangelisk-lutherske kirke, er og skal fortsat være det danske folks kirke.

Kristendommen har århundreders hævd i Danmark og er uadskillelig fra folkets liv. Den betydning, kristendommen har haft og har, er umådelig. Den har sat sit præg på danskernes levevis og på lovgivningen. Den har gennem tiderne været retningsgiver og vejviser for folket.

De nævnte paragraffer i Grundloven anfægter ikke den almindelige og helt uindskrænkede trosfrihed; men de fastslår på den anden side, at Folkekirken er begunstiget.

Menighedsråd

Menighedsrådet skal administrere alle forhold vedrørende den enkelte kirke og skal herunder sørge for, at indtægterne bringes til veje gennem opkrævning af kirkeskat/frivillige bidrag hos medlemmer i kirkens område.

Det er af største vigtighed, at menighedsrådene selv afgør langt de fleste sager, hvilket i praksis vil sige, at provstiudvalg samt stiftsøvrighedens roller skal minimeres til det mindst mulige.

Ved restaurering af kirker bør provsti og stiftsøvrighed føre tilsyn.

Præsterne

Dansk Folkeparti mener, at det er menighedsrådets opgave at ansætte præsten samt andet personale ved menighedens kirke. Eventuel afskedigelse af en præst kan ske i samråd mellem menighedsråd, provst og biskop.

Det er imidlertid ikke menighedsrådenes opgave at udøve indflydelse på forkyndelsen, da dette ene og alene henhører under præsterne.

Præster og ansatte samt de valgte menighedsråds vigtigste opgave er, gennem et aktivt virke, at udbygge samarbejdet med menigheden, hvilket også kan komme til udtryk gennem en række initiativer udover de almindeligt forekommende kirkelige handlinger.

Andre trosretninger

Dansk Folkeparti hylder princippet om religionsfrihed som anført i Grundloven.

Dette betyder, at andre religiøse retninger end den evangelisk-lutherskekirke skal kunne virke, når dette kan ske uden udgifter for det offentlige, ligesom det forudsættes, at det kan ske uden gene for det kristne danske folk.

Gravpladser af ikke kristelig observans anlægges for sig selv, og på de af denne menighed indkøbte områder uden omkostning for det offentlige og med respekt for den danske kultur samt omgivelserne.

[til top]

SUNDHED

Offentlige sygehuse skal være statsligt styrede, så der sikres en ensartet behandlingsmulighed, uanset hvor i landet man bor.

Idet Dansk Folkeparti ønsker amterne nedlagt, vil driften overgå til staten. En række serviceopgaver skal udliciteres, idet konkurrence er midlet til at sikre en tilfredsstillende kvalitetsmæssig service til den rimeligste pris.

Dansk Folkeparti ønsker, at sundhedssystemet, også i fremtiden, skal være finansieret over skatterne.

Det er Dansk Folkepartis ønske at fritage receptpligtig medicin for moms.

Ventelister

Dansk Folkeparti ønsker frit valg mellem offentlige sygehuse og privathospitaler. Det offentlige skal betale for behandling på et privathospital for at nedbringe og helst helt afskaffeventelisterne.

Pengene bør følge patienten, og patienten skal sikres et frit valg imellem de forskellige sygehuse.

De lange ventetider skal afskaffes, således at der som maksimum må være 3 måneders ventetid på en ikke-livstruende sygdom, mens f.eks. en hurtigudviklende kræftsygdom skal behandles inden for højst en uge. Om nødvendigt skal det offentlige betale operationer i udlandet, hvis det danske sygehusvæsen ikke kan tilbyde behandling.

For at sikre en hurtigere behandlingstid skal der opereres og behandles effektivt og om muligt i døgndrift, så kapaciteten udnyttes fuldt ud.

Borgerne må selv betale for ikke-lægeordineret behandling/operation.

Borgernes rettigheder som klienter og patienter må sikres, så magtmisbrug over for de svage i samfundet kan imødegås.

Det må sikres, at de praktiserende speciallæger udnyttes effektivt inden for sundhedsområdet og at patientbehandling, der kan ske her, ikke overtages af hospitalerne, men at opgaverne tværtimod udlægges til dem, der kan klare opgaverne bedst og billigst.

Naturbehandling

Naturmedicin og naturbehandling bør søges autoriseret og integreret i den samlede sundhedssektor.

Der bør være valgfrihed mellem traditionel- og naturmedicin, ligesom der til stadighed bør afsættes midler til forskning i naturmedicinens virkninger.

Hospices

Der bør i Danmark i langt højere grad oprettes hospices, som er særlige plejehospitaler for døende.

Det er dog vigtigt, at patienterne ikke kommer i et hospitalsmiljø, hvor man har haft indlæggelser samt negative resultater og oplevelser. Hospices skal således være særlige plejehospitaler uafhængig af andre hospitaler både geografisk og styringsmæssigt.

Alvorligt syge patienter skal opholde sig i rolige og fredfyldte omgivelser med et godt og veluddannet personale, hvor også frivillige og familien skal kunne inddrages i den omsorg, der er så utrolig vigtig i den sidste fase aflivet.

Der skal åbnes mulighed for offentlig støtte til døendes nære pårørende, som ønsker at pleje den døende i eget hjem.

Aktiv dødshjælp

Et døende menneske og den pågældendes familie kan - hvis en alvorlig sygdom eller alderdommen er meget fremskreden - føle, at livet ikke længere er værd at leve.

Dansk Folkeparti støtter tanken om i visse tilfælde at kunne yde aktiv dødshjælp, hvis det er indiskutabelt, at den døende og de nærmeste pårørende i enighed ønsker det.

[til top]

UNDERVISNING OG UDDANNELSE

En forudsætning for et dynamisk samfund er et uddannelsessystem, som er i stand til på alle niveauer at sikre den lærdom, som er en betingelse for Danmarks fortsatte velfærd og vækst.

Det offentlige betaler for al undervisning og uddannelse af børn og unge. Det skal fortsat være helt gratis at gå i skole, på gymnasium og på universitetet samt på andre højere læreanstalter.

Dog skal der på universiteter og højere læreanstalter betales for undervisningsmaterialer.

Friskoleloven opretholdes i sin nuværende form.

Danske skoler i udlandet støttes på samme måde som skoler i Danmark, ligesom danske studerende i udlandet kan opnå støtte på lige fod med studerende i Danmark.

Generelt skal der i uddannelsessystemet stilles større præstationskrav, så de unge i højere grad forberedes på at møde samfundets stigende krav.

Folkeskolen

Folkeskolens undervisning skal tilrettelægges på en sådan måde, at eleverne får en grundviden, der muliggør deltagelse i en efterfølgende uddannelse.

Folkeskolen skal koncentrere sig om at bibringe eleverne kundskaber i dansk, dansk litteratur, Danmarkshistorie, kristendomskundskab, skrivning, regning, matematik, EDB og fremmedsprog.

Det er af stor vigtighed, at fremtidige generationer kan bruge edb optimalt. Derfor skal det også sikres, at eleverne har tidssvarende edb-materiel til rådighed.

Det er Dansk Folkepartis opfattelse, at det er forældrenes ansvar at præge deres børn, så de møder velmotiverede til undervisningen.

Til gengæld skal det offentlige stille veluddannede lærere til rådighed og løbende give disse videreuddannelse.

Dansk Folkeparti mener, at faget dansk og den kultur, der knytter sig til det at være dansk, altid skal have en høj prioritet i folkeskolens undervisning. Det betyder, at fagene dansk og historie skal styrkes.

Desuden skal de større elever lære betydningen af at kunne klare sig selv og om iværksætterkulturen, som er grundlaget for mange arbejdspladser i Danmark. Undervisningspligten skal fortsat have 9 års varighed, og folkeskolens tilbud skal omfatte elever fra 1.-10. klasse, og børnehaveklassen skal integreres i 1.- 2. klasse. Efterskoler skal fortsat være et tilbud for elever i de ældste klassetrin.

Forældre skal sikres frit skolevalg. Børn skal senest starte i skolen i 7 års alderen.

Gennem eksaminer skal eleverne bevise deres færdigheder gennem senest fra det 7. klassetrin.

Dansk Folkeparti er tilhænger af niveaudeling i folkeskolen.

Der skal ikke i uddannelsessystemet gives særbehandling til kulturfremmede religioner.

Gymnasier, handelsskoler, tekniske skoler m.v.

Gymnasiet skal gennem et højt undervisningsniveau være forbindelsesled fra folkeskolen til de videregående mere teoretiske uddannelser. Gymnasiet skal have et kvalitetsløft med hovedvægten lagt på sprog, naturvidenskab, samfundsorientering og humanistiske fag.

Gennem valgfag skal gymnasie- og HF-eleverne specialisere sig til en senere videre uddannelse.

Det er derfor efter Dansk Folkepartis vurdering ikke afgørende, at så mange som muligt søger ind i gymnasiet, idet en række andre uddannelsesmuligheder er åbne.

HF bør, som det oprindeligt var hensigten, søges af dem, der i en periode har været ude af undervisningssystemet.

Handelsskolerne og de tekniske skoler er med deres uddannelsesstruktur en vigtig faktor i samfundet, og eleverne i folkeskolerne skal nøje informeres om de muligheder, der ligger i disse systemer, der bl.a. retter sig direkte mod erhvervslivet.

Mesterlæren skal genindføres. I det hele taget skal undervisningen og uddannelserne indrettes således, at de bogligt svage, men kreativt begavede, også tilgodeses.

Universiteter samt højere læreanstalter.

Det offentlige skal tilbyde uddannelser, der kan tilgodese alle led i et veludbygget samfund, så det til stadighed sikres, at de faglige krav til de studerende er i overensstemmelse med den efterspørgsel, et veludbygget samfund stiller.

Uddannelsesstøtte

Målsætningen for uddannelsesstøtten skal være, at ingen af økonomiske grunde hindres i at påbegynde eller videreføre en uddannelse, som den pågældende har vilje, evne og lyst til.

Den økonomiske støtte skal sikre en ligelig social og geografisk rekruttering til gymnasiet og de forskellige højere uddannelser, så man undgår, at unge forlader uddannelsessystemet af økonomiske årsager.

Uddannelsesstøtten skal forhøjes og gøres uafhængig af forældreindkomsten. Modtagelsen af uddannelsesstøtten gøres afhængig af, at man består de i uddannelsen indlagte stopprøver.

Modersmålsundervisning

Modersmålsundervisning for flygtninge og indvandrere afskaffes i den danske folkeskole.

Skal børn undervises i andre modersmål end dansk, må det ske for egne midler.

Fritidsundervisning

Fritidsundervisning er en udmærket foranstaltning, som brugerne selv skal finansiere og naturligvis dermed også selv bestemme indholdet af.

I det omfang, staten fortsat yder tilskud til fritidstilbudene, skal midlerne omfordeles, så de i højere grad bruges til fritidstilbud, som kan tiltrække belastede unge, som dermed kan motiveres til at stoppe med kriminalitet og narkomisbrug.

[til top]

DYRENE

Effektivitet og økonomibør afpasses i forhold til at behandle dyr anstændigt. Dansk Folkeparti vil derfor støtte initiativer, der forbedrer forholdene for dyrene.

Husdyr

Husdyr og kæledyr skal behandles ordentligt fra fødsel til død.

Husdyr skal således som udgangspunkt ikke livet igennem placeres i båse, men derimod have mulighed for at kunne bevæge sig frit.

Afhorning af kvæg skal ske under bedøvelse.

Transport af slagtedyr skal være skånsom.

Forsøgsdyr

Dansk Folkeparti er imod forsøg udført på dyr, medmindre forsøgene har en medicinsk dokumenteret begrundelse. Dyreforsøg i forbindelse med kosmetikfabrikation mv. er uacceptabel, og bedre forbrugeroplysning om produkternes tilblivelse er nødvendig.

Slagtning

Ethvert dyr, som skal slagtes, har krav på en skånsom aflivningsmetode. Rituelle slagtninger, som eksempelvis schæchtninger og muslimske halalslagtninger, skal forbydes, da disse slagtemetoder er dyrplageri.

Alle husdyr skal bedøves, før de slagtes eller aflives.

Straffen for at foretage ulovlige slagtninger skal være hård og konsekvent. Arbejdsnedlæggelser blandt ansatte på slagterier og hos vognmænd kan ikke påbegyndes før alle dyr, der er indbragt i udleveringsrum og i slagteriernes samlestalde er slagtet, ligesom arbejdsnedlæggelser generelt ikke må forringe dyrenes velfærd.

Forbrugeroplysning

Dansk Folkeparti ønsker en ordentlig mærkning af de fødevarer, der sælges. Det betyder, at der af varerne skal fremgå en række forbrugeroplysninger, herunder blandt andet oprindelsesland og slagtemetofindes de.

Jagt

Jagtprøverne skal stille store krav til jægerens kvalifikationer og etik, så det sikres, at dyrene under jagt udsættes for mindst mulig smerte, lidelse eller angst.

Overtrædelse af jagtloven skal i gentagelsestilfælde medføre inddragelse af jagttegnet.

Dyremishandling

Det Veterinære Sundhedsråd har dokumenteret, at der finder grov dyremishandling sted, hvor gerningsmændene ingen eller næsten ingen straf får for deres ugerninger.

Dansk Folkeparti ønsker strenge straffe for dyremishandling, idet strafferammerne skal udnyttes og der i højere grad idømmes fængselsstraf for grov dyremishandling.

[til top]

NARKOTIKA

Narkotika - herunder hash - er skadeligt og vanedannende.

Narkotikamisbrug medfører, at den enkelte mister sin personlige dømmekraft og dermed sin frihed.

På den baggrund afviser Dansk Folkeparti enhver tale om frigivelse af disse rusgifte.

Børn og unge skal i skolerne oplyses om narkomisbrug og dets negative følgevirkninger.

Dansk Folkeparti ønsker kontraktmæssig afvænning af narkomisbrugere og at udnytte muligheden for tvangsafvænning af stofmisbrugere.

Narkokriminalitet skal straffes strengt og langt hårdere, end det er tilfældet i dag. Bagmændene skal kunne idømmes særligt hårde straffe.

Samfundet har i alt for lang tid set blødsødent til, mens narkokriminaliteten har floreret.

[til top]

FINANS- OG PENGEPOLITIK

Dansk Folkeparti ønsker, at der føres en stabil økonomisk politik. Således finder Dansk Folkeparti det forargeligt, at staten har forgældet det danske folk. Den alt for store statsgæld skal afvikles, og gælden til udlandet skal fjernes hurtigst muligt.

Dansk Folkeparti vil føre en økonomisk politik, der kan nedsætte renteniveauet og dermed skabe store besparelser på renteudgifterne for såvel private som staten.

[til top]

LANDBRUG, SKOVBRUG OG GARTNERI

Staten skal blande sig mindst muligt i disse erhverv, så de kan udvikle sig i takt med erhvervene i de lande, de skal konkurrere med.

Dansk Folkeparti er tilhænger af, at økologisk landbrug og lignende produktionsformer, som har til formål at skåne miljøet og forbedre sundheden, udbredes. Partiet finder, at udbredelsen bør ske gennem forbrugernes valg og ikke gennem offentlige tilskud.

Produktionen skal foregå under en fornuftig hensyntagen til miljøet, idet godkendelse af nye og mere miljøvenlige kemikalier bør fremskyndes, så de for miljøet belastende kemikalier kan fjernes fra markedet.

Skattereglerne for erhvervene bør tilpasses, således at de sidestilles med andre erhverv. Dansk Folkeparti mener, at det skal være muligt at undgå beskatning af et overskud ved at hensætte dette til skatteår med underskud. Jordskatterne skal fjernes.

Skovbrug skal ikke være statsejede.

Mulighederne for generationsskifte inden for landbruget skal generelt lettes blandt andet ved afskaffelsen af mange af de nuværende afgifter, som kun tjener det formål at forværre situationen for efterkommerne.

Landmænd skal producere på frie markedsvilkår - uden store offentlige tilskud og uden politisk styring. Derfor vil Dansk Folkeparti over en kortere årrække have EUs planøkonomiske landbrugspolitik afviklet, således at den enkelte landmand atter vil kunne konkurrere på et frit marked og derved få genskabt arbejdsglæde og stolthed.

Lovgivningen på hele landbrugsområdet skal tilrettelægges, således at erhvervet ikke bliver diskrimineret i forhold til de lande, som dansk landbrug skal konkurrere med.

[til top]

FISKERI

Fiskerierhvervet skal kunne fungere som et frit og uafhængigt erhverv. Den statslige indblanding gennem biologer, kvoteordninger m.v. skal begrænses stærkt. EUs fiskekvoter er vedtaget af folk, der aldrig har sat deres ben på et fiskefartøj.

Dog kan Dansk Folkeparti godt gå ind for kontrol af overfiskning ved hjælp af maskestørrelser og kontrol med tilgang af yngel.

Dansk Folkeparti finder det uacceptabelt, at fiskeriet behandles som et jaget erhverv. Dansk Folkeparti vender sig derfor også imod den stigende grad af kontrol - endda gennem satellitovervågning - som sker over for fiskerne.

Dansk Folkeparti finder videre, at dambrugene er udsat for urimelig forfølgelse.

Dambrug skal overholde rimelige miljøkrav, og ikke som nu, udokumenterede krav.

Det skal sikres, at lovgivningen på området ikke er diskriminerende og konkurrenceforvridende i forhold til de lande, vi konkurrerer med.

[til top]

SKATTEN

Skatte politikken skal ændres markant. Dette er nødvendigt, såfremt det i det danske samfund skal kunne betale sig at arbejde, være initiativrig og igangsætte. Danmark har hårdt brug for iværksættere og hårdt brug for, at folk føler, at en indsats kan betale sig.

Dansk Folkeparti ønsker det samlede skattetryk nedsat væsentligt. Skatter og afgifter beslaglægger i dag en alt for stor del af indkomsten, hvilket tillige har medført en meget stor "sort" økonomi.

Hovedprincippet for beskatning bør efter Dansk Folkepartis opfattelse være, at skatterne nedsættes kraftigt kombineret med offentlige besparelser samtidig med, at de mange fradrag også fjernes. Indtil skatterne er nedsat, må fradragene imidlertid tilsvarende bevares.

Skattesystemet er alt for uigennemskueligt og indviklet for den almindelige dansker.

Systemet skal således saneres og forenkles.

Dansk Folkeparti ønsker en sanering af de skatter og afgifter, som belaster erhvervslivet. Dette gælder såvel de direkte selskabsskatter som de indirekte afgifter, som hæmmer virksomhedernes konkurrenceevne.

Desuden skal det ved tvister være skattemyndighederne, der har bevisbyrden og ikke borgeren.

Dansk Folkeparti ønsker en forenklet skatte struktur, som gennem en årrække medfører følgende:

Indkomstskatten

Indkomstskatten nedsættes kraftigt, idet Dansk Folkeparti ønsker et højt skattefrit bundfradrag. Herudover betales en realskat på 30 pct. på al overskydende indkomst.

Selskabsskatten

Selskabsskatten fjernes over en årrække. Der bør først ske beskatning, når penge trækkes ud af virksomheden. Herefter vil den almindelige realskat på 30 pct. gælde.

At lade pengene forblive ubeskattede i virksomhederne er en langt bedre samfundsmæssig

investering.

Dette skaber nemlig fornyet aktivitet og nye arbejdspladser. Ved en afskaffelse af selskabsskatten vil Danmark ydermere kunne tiltrække udenlandske virksomheder.

Dansk Folkeparti vil bevare en virksomhedsskatteordning, som sikrer, at personer fortsat kan drive virksomhed uden nødvendigvis at skulle oprette en selskabskonstruktion.

Dansk Folkeparti vil genindføre erhvervslivets fulde repræsentationsfradrag.

Moms

Dansk Folkeparti vil bevare momsen, dog med mulighed for at fjerne momsen på enkelte varer eller tjenesteydelser. Mange varer vil kunne momsfritages, herunder eksempelvis receptpligtig medicin. Det virker anstødeligt, at staten skal tjene penge på folks sygdom.

DF er ikke tilhænger af differentieret moms, da dette skaber unødig administration. Enten er en vare- og tjenesteydelse momsbelagt eller ikke.

"Grønne" afgifter

Hvis "grønne" afgifter indføres, skal de enten erstatte anden skat fuldstændigt eller også fuldt ud blive brugt til at genoprette miljøet. I modsat fald vil miljøafgifter samlet øge skatte- og afgiftstrykket, hvilket Dansk Folkeparti vil modsætte sig.

Ejendoms- og jordskatter

Ejendoms- og jordskatterne skal afskaffes. Ejendomsskatter bygger på den illusion, at folk køber huse som en investering, de skal tjene penge på. Dette er langtfra tilfældet.

Jordskatterne skal afvikles for såvel landbrugets som erhvervslivets jord, da de er en urimelig skat på produktionsmidlerne.

Lejeværdi af egen bolig skal gradvis afvikles. Et første skridt på vejen vil for Dansk Folkeparti være at afskaffe lejeværdien af egen bolig for pensionisterne.

Arveafgiften skal totalt afvikles.

Pensionsskatter

Pensionsskatterne skal begrænses. Det betyder, at der alene for at sikre ensartethed i skattesystemet skal betales skat ved udbetalinger fra pensionsopsparinger, når der har været fradragsret ved indbetalingerne. Herudover skal realrenteafgiften afvikles.

Bilbeskatning

Registreringsafgiften af biler skal gradvis nedbringes. En nedbringelse af registreringsafgiften vil sikre en mere tidsvarende dansk bilpark med der af følgende færre biluheld, færre personskader og forbedret sikkerhed. Dette vil komme hele samfundet til gode. Provenuet på vægtafgift skal primært anvendes til udbedring og vedligeholdelse af vejnet, trafikssikkerhedsforanstaltninger og trafikmiljø.

Hædersgaver

Dansk Folkeparti ønsker enhver form for hædersgaver - som eksempelvis beløbene til besættelsestidens helte og ofre samt belønninger fra Carnegie-fonden fritaget for beskatning.

[til top]

DE OFFENTLIGE UDGIFTER

De offentlige udgifter skal gøres væsentligt mindre. Og øgede offentlige indtægter som følge af konjunkturgevinster skal øremærkes til henholdsvis skattelettelser og gældsafdrag.

Alle offentlige udgifter skal gennemgås kritisk med henblik på besparelser for at sikre overskud på såvel de samlede offentlige finanser som på statens budget, ligesom der skal gøres plads til skattelettelser.

Dansk Folkeparti finder, at det offentlige skal angive kravene til forskellige ydelser til landets borgere, men at private med fordel kan stå for driften af fx. institutionerne.

Det skal understreges, at det offentlige stadig skal stå for betalingen til eksempelvis pleje- og sygehussektoren.

For at kunne nedsætte de alt for høje skatter og afgifter ønsker Dansk Folkeparti besparelser på de offentlige budgetter. Derfor skal en lang række opgaver privatiseres og udliciteres. Herudover mener Dansk Folkeparti, at der kan findes offentlige besparelser på eksempelvis områder som udlændinge, kultur, orlovsordninger, internationale militære aktiviteter, partistøtte, overførselsindkomster og statstilskud til u-lande.

Staten ejer aktier i mange selskaber. Dette er især en følge af, at store dele af statslige aktiviteter er flyttet fra statsforvaltningen til selskaber, som staten herefter ejer. Dansk Folkeparti mener, at staten skal sælge sine aktier i disse selskaber og benytte indtægten til afdrag på statens kolossale gæld. Hermed kan staten undgå større renteudgifter.

[til top]

ERHVERVSPOLTIK

Dansk Folkeparti ønsker et frit erhvervsliv helt uden statsstøtte. Organisationstvang skal afskaffes. Arbejdslivet må selv løse sine løn- og arbejdsproblemer. Kun såfremt samfundsmæssigt livsvigtige forhold – eksempelvis miljøet - afgørende trues, bør samfundet gribe ind gennem lovgivning.

Dansk Folkeparti ønsker fri og fair handel, hvor markedets efterspørgsel fastsætter udbuddet. Samtidig ønsker Dansk Folkeparti som hovedregel, at dansk erhvervsliv skal have samme vilkår som erhvervslivet i de lande, Danmark konkurrerer med.

Erhvervslivet skal sikres frihed. Politikerne blander sig generelt for meget i erhvervslivets forhold. Dette gælder for såvel industrien, landbruget som fiskeriet og andre erhverv.

Erhvervslivet skal have klare rammer at arbejde indenfor og herefter sikres arbejdsro tilløbende at etablere de mange arbejdspladser, som er nødvendige i et dynamisk og udviklende samfund. Dansk Folkeparti vil sikre det danske erhvervsliv gode vilkår, så det kan producere så meget, at der bliver velfærd til alle.

Dansk Folkeparti ønsker, at reglerne over for virksomhederne forenkles. Dels fordi dette vil skabe bedre rammer for de nuværende virksomheder, dels fordi det vil skabe en bedre iværksætterkultur. Det skal gøres mindre kompliceret og mere attraktivt at starte ny virksomhed i Danmark.

Handel- og servicefagene skal sikres frihed til selv at tilrettelægge sine ydelser over for kunderne.

Dette betyder eksempelvis, at plan lovene skal sikre fleksibilitet. Af samme grund ønsker Dansk Folkeparti, at ansvaret for planlovene skal placeres hos kommunerne og ikke hos amterne. Dette vil medføre en større interesse i at hjælpe den enkelte virksomhed.

Etableringsydelsen

Etableringsydelsen skader mere, end den gavner. I stedet ønsker Dansk Folkeparti, at nystartede virksomheder er fritaget for skat i en to-årig periode for derved at øge antallet af iværksættere.

Lukkelov

Lukkeloven skal totalt afskaffes. Hvornår en forretning åbnes og lukkes skal være en sag mellem kunderne og forretningerne og ikke en sag, som staten skal blande sig i.

Forbrugerombudsmanden

Der er mange eksempler på, at Forbrugerombudsmanden udviser en helt unødvendig og overdreven emsighed, som er til stor skade for erhvervslivet. Forbrugerombudsmanden bør ikke i offentligheden fælde "dom" over en virksomhed, før det er fastslået, at den pågældende virksomhed har overtrådt lovgivningen.

Søfart

Fornuftig og afbalanceret politik over for søfarten skal sikre, at Danmark fremover har en handelsflåde og således fortsat er en søfartsnation. For at bevare de danske maritime traditioner og dansk søfart som et vigtigt eksporterhverv må det løbende sikres, at reguleringen af erhvervet baserer sig på de bredest mulige internationale retningslinier for dermed at fremme dansk søfarts muligheder gennem sikring af lige konkurrencevilkår på verdensmarkedet.

Turisme

Et af Danmarks største erhverv er turismen. Dansk Folkeparti mener, at Danmark skal begunstige turisterhvervene gennem fleksible og attraktive muligheder for turister i Danmark. De lavere skatter og den liberalisering af planloven, som Dansk Folkeparti ønsker indført, vil medføre forbedrede vilkår for erhvervslivet og dermed også for turisterhvervene. Desuden vil partiet gøre sommerhusudlejning mere økonomisk ved en forhøjelse af det standardmæssige fradrag ved udlejning. Bestemmelsen om forbud mod udlændinges køb af ejendomme til fritidsbrug i Danmark bibeholdes.

Aktier

Ved udbredelsen af aktiesalg på posthuse mv. og aktiesalg til medarbejderne ved privatisering af større statsvirksomheder samt en nedsættelse af aktiebeskatningen skal det blive nemmere og mere givtigt for den almindelige dansker at investere i aktier. På den måde bliver befolkningen direkte involveret i, at det går godt for erhvervslivet.

[til top]

TRAFIK

Dansk Folkeparti ønsker størst mulig privatisering inden for transport- og trafiksektoren, således at prisen på disse områder bestemmes af udbud og efterspørgsel.

Erhvervene skal gøres mere frie og, i størst muligt omfang, lettes for politisk styring.

Kollektiv trafik

Kollektiv trafik skal i højere grad betales af brugerne. Vilkårene for færgefart og småskibsfart skal lettes de steder, det er muligt. Dansk Folkeparti finder, at der kan være behov for tilskud til kollektiv trafik til ø-samfund og tyndt befolkede områder, således at disse såvidt muligt sidestilles med andre regioner. Hvor dette skal ske, skal det ske ved udbudsforretninger, og driften skal tilstræbes udført af private firmaer.

Dansk Folkeparti mener ikke, at staten skal eje havne, færger, vognmands forretninger og flyselskaber, hvorfor sådanne skal privatiseres.

Veje og privatbilisme

Dansk Folkeparti ønsker et godt vedligeholdt og udbygget vejnet med cykelstier, ligesom partiet er tilhænger af, at der laves "omfartsveje" ved byerne.

Dansk Folkeparti ønsker at styrke privatbilismen. Det at eje en bil er ikke længere en luksus, men en naturlig del af en families daglige liv. Når privatbilismen styrkes, styrkes samtidig liv og vækst specielt i landdistrikterne. Også derfor ønsker Dansk Folkeparti registreringsafgiften på biler nedsat.

Bygning af broer og nye motorvejsstrækninger bør privatfinansieres, hvorefter der opkræves vej- og broafgifter, indtil anlægsarbejderne er betalt.

[til top]

KUNST OG KULTUR

Den danske nation bygger på den danske kulturarv, og dansk kultur skal derfor bevares og styrkes.

Den danske kultur er truet af statsstyring, som i høj grad tilgodeser det multikulturelle på bekostning af det danske. Det er Dansk Folkepartis opfattelse, at dansk kultur udspringer af den danske befolknings egne værdier, og at denne kultur trives bedst i uafhængighed af statsmagten.

Dansk Folkeparti ønsker således, at kulturen skal være fri og uafhængig af det offentlige. Det er ikke en offentlig opgave at bestemme, hvad der er kultur. Det er derimod op til det enkelte menneske. Den enkelte skal selv afgøre, hvilken kunst og kultur man vil støtte. Dansk Folkeparti mener dog, at det er en offentlig opgave at bevare gamle kunstværdier og bygninger, hvis dette er nødvendigt for, at disse bliver bevaret for eftertiden. Der kan således være behov for, at det offentlige opbevarer skulpturer, malerier og andre kunstskatte i perioder, hvor disse ikke har privates fornødne interesse. Ligeledes skal den danske stat arbejde for, at stjålne danske kulturværdier tilbageleveres til Danmark.

Dansk Folkeparti ønsker Statens Kunstfond og en række andre kulturfonde nedlagt.

Kunstnere, forfattere o.l. må leve af indkomsten fra deres egne værker eller ved sponsorstøtte.

Tipsmidlerne

Statens andel af tips- og lottomidlerne skal være mindre ved, at den del af midlerne, der går til gevinster, skal forhøjes. Idrætten skal stadig have stor andel i tipsmidlerne, ligesom handicaporganisationer mv. skal tilgodeses.

Museer

Museer skal "hvile i sig selv" ved entreindtægter. sponsorater m.v. Dog skal staten være parat til at medfinansiere udgifter, hvis det drejer sig om uvurderlige kunstværker af kulturhistorisk værdi.

Herregårde, slotte og fredede bygninger

Landets herregårde, slotte og fredede bygninger er en del af Danmarks kulturarv og skal bevares for eftertiden ved forbedrede vilkår i forbindelse med ejerskifte samt ved lavere skatter.

Danske mindretal

Uden for Danmarks grænser - eksempelvis i Sydslesvig - bør der gives økonomisk, politisk og moralsk støtte til danske mindretal.

Folkebiblioteker

Folkebiblioteker skal begrænse aktiviteten til at omfatte udlån af bøger, lydbøger, Internet samt andre informationsmaterialer, aviser og tidsskrifter. Folkebiblioteker skal opkræve betaling for deres ydelser, bortset fra udlån, der relaterer sig til uddannelse, svagtseende, blinde og handicappede.

Teater, film og video

Teater, ballet, opera m.v. skal være selvfinansierende. Det er ikke en offentlig opgave at betale for disse fritidsfornøjelser.

Statsstøtte til fremstilling af film skal fjernes. Den statslige filmcensur afskaffes. Det bør være forældrenes ansvar, hvad børn kan se på video og i biografer.

Radio og TV

Radio og TV skal være privatfinansieret og være uafhængige af staten. Dansk Folkeparti kan tilslutte sig "pay-per-view”-tanken, hvor man betaler for det, man ser.

Der skal oprettes alternative journalistuddannelser til afløsning af det nuværende monopol på journalistuddannelsen i Århus. Journalistuddannelsen skal drives af udgiverforeningen i samarbejde med Dansk Journalistforbund.

Ønsker enkelte udgivere selv at uddanne nye journalister, vil Dansk Folkeparti støtte denne mesterlære-mulighed.

[til top]

MILJØ

Dansk Folkeparti ønsker et godt miljø for nulevende og kommende generationer. Men samtidig er det vigtigt for Dansk Folkeparti, at tiltag inden for området ikke gennemføres på baggrund af følelsesladede stemningsbilleder. Der skal foreligge en reel, saglig vurdering.

Forurening

I tilfælde af forurening skal forureneren betale omkostningerne ved oprydning. I tilfælde hvor en oprydning skal ske hurtigt for at være effektiv, kan det offentlige påtage sig opgaven og bagefter stille økonomiske krav over for forureneren. Forureneren skal ved fx. bevidst udledning af skadelige stoffer i miljøet kunne tildeles høje bøder.

Der skal indføres lovpligtig miljøansvarsforsikring til dækning af miljøskader i det omfang, det ikke er muligt at inddrive omkostningerne i forbindelse med udbedringen af miljøskaden.

Ved en sådan ordning undgås risikoen ved en enkelt virksomheds ansvarsflugt. Sikring af de danske kyster er en statsopgave.

Miljøforurening skal bekæmpes, således at havet, åerne, søerne og landskabet bevares.

Det er vigtigt, at miljøforureningen som ingen landegrænser kender – bekæmpes internationalt.

Derfor skal Danmark være fortaler for fælles miljømål i de forskellige internationale fora, Danmark er medlem af.

Bekæmpelsen af miljøforureningen skal tilrettelægges således, at den danske konkurrenceevne skades mindst muligt.

Miljøafgifter

Miljøafgifter, der opkræves, skal enten udelukkende benyttes til at forbedre miljøet, eller skal helt erstatte andre skatter. De må således ikke have karakter af skjulte, nye skatter.

En aktiv miljøpolitik gennem afgifter skal sikre, at den enkelte har fordel af at ændre adfærd. Det skal kunne betale sig at gøre noget for at opretholde et godt miljø.

[til top]

ENERGI

Dansk Folkeparti er tilhænger af liberalisering af energipolitikken. således forbrugerne frit kan vælge, hvilken og hvor meget energi man ønsker at anvende.

Grundlaget for et levedygtigt samfund er, at der er rigeligt med energi til konkurrencedygtige priser.

Dansk Folkeparti er åbent over for tiltag, der kan understøtte et gennembrud for sol- og brintteknologi.

Stats- og kommunalejede gas- og varmeværker samt naturgasselskaber skal privatiseres.

Afhændelse af disse selskaber kan eventuelt ske til forbrugerejede selskaber.

Alternative energiformer som vind-, vand- og bølgekraft samt sol- og jordvarme, biogas og brændsel skal udnyttes, dog ikke gennem offentlige tilskud.

Elværker skal privatiseres i selvstændige forbrugerejede selskaber, monopolerne skal ophæves og lovgivningen forenkles.

Fremstilling af energi skal ske under hensyn til rimelige sikkerheds- og miljøkrav.

Danmark skal arbejde for renovering eller nedlæggelse af dårligt sikrede atomkraftværker eksempelvis i de øst- og centraleuropæiske lande. Der skal ydes støtte til forskning og teknologisk udvikling af nye energiformer.

Energiafgifterne skal begrænses kraftigt.

[til top]

BOLIGPOLITIK

Bestemmelserne i Grundloven om ejendomsretten skal respekteres.

Borgere, der ejer en ejendom, skal frit kunne anvende denne til beboelse hele året, uanset beliggenheden.

Skatteydertilskud til boligbyggeri, boligselskaber osv. skal ophæves over en kortere årrække.

Beskatning af privates værelsesudlejning afskaffes, så det i højere grad bliver muligt at skaffe fx. studerende billige og små boliger.

Boligstøtte til udsatte grupper tildeles kun efter behov.

Prisen på boliger bestemmes efter udbud og efterspørgsel. Ved fremleje af lejligheder skal udlejer og lejer selv suverænt kunne bestemme vilkårene, herunder lejens størrelse.

Der skal indføres fri aftaleret på erhvervsudlejningsområdet.

Finansiering af boligbyggeri skal liberaliseres.

Der skal være fri mulighed for at oprette ejerlejligheder, hvorfor begrænsningerne i lovgivningen skal ophæves.

[til top]

ARBEJDSMARKED

Dansk Folkeparti har det grundprincip, at det skal kunne betale sig at arbejde. Derfor skal forskellen mellem det, man tjener ved at arbejde i forhold til, hvad man får ud af det, hvis man går ledig, være større.

Arbejdsmarkedets parter er og skal være de toneangivende, idet så meget som muligt skal overlades til dem efter princippet: Frihed under ansvar.

Dansk Folkeparti går ind for at styrke befordringsfradraget for transporten mellem hjem og arbejdsplads.

Kontanthjælp skal kun kunne opnås, hvis kontanthjælpsmodtageren er villig til at yde en indsats for hjælpen, eksempelvis ved forefaldende arbejde for det offentlige.

Fagforeninger og A-kasser

Medlemskab af fagforening og A-kasse skal være et anliggende, der afgøres af den enkelte borger, herunder også hvilken forening/kasse der ønskes medlemskab af. Dansk Folkeparti vil sikre et effektivt forbud mod eksklusivaftaler. Der skal således ske en reel adskillelse af A-kasser og fagforeninger, så den enkelte ikke føler sig tvunget til at være medlem af en fagforening. Heller ikke arbejdsgiverne skal være tvunget til at være medlem af en bestemt arbejdsgiverorganisation.

Dagpengesystemet skal finansieres fuldt og helt af arbejdsmarkedets parter, hvilket vil medføre mindre ledighedsrisiko og formentlig også indvirke positivt med hensyn til lønkrav.

Lønmodtagerne skal kunne sikre sig selv økonomisk udover de almindelige aftalte dagpengesatser gennem privattegnede forsikringer.

ATP, ferie, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Den Sociale Pensionsfond

Lønmodtagerne skal have ret til at få deres opsparede midler i ATP flyttet over i en selvvalgt pensionsordning.

Feriepenge skal løbende udbetales til lønmodtagerne, så det nuværende system med offentlig tvangsopsparing uden rentetilskrivning bringes til ophør.

Feriefonden og Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD) afvikles, og de indefrosne dyrtidsportioner udbetales til deres rette ejermænd.

Så længe fondene består, skal lønmodtagerne sikres repræsentation i ATP-fondens, Feriefondens og Lønmodtagernes Dyrtidsfonds bestyrelser m.v. Dansk Folkeparti vil arbejde for, at der sker en løbende udbetaling af afkastet i Den Sociale Pensionsfond til alle folkepensionister med dansk statsborgerskab.

Orlovsordninger

Orlovsordningerne burde ikke, i deres nuværende form, være indført – specielt set ud fra et samfundsøkonomisk synspunkt. Disse ordninger skal derfor med et rimeligt varsel afvikles.

Arbejdsmiljø

Arbejdsmiljø er af største vigtighed på enhver arbejdsplads, men parterne på arbejdsmarkedet må i høj grad selv tilrettelægge regler uden indblanding fra en række offentlige instanser.

Arbejdstilsynets beføjelser skal indskrænkes, og Arbejdstilsynet må principielt ikke uden dommerkendelse tiltvinge sig adgang til privat ejendom og dermed bryde Grundlovens bestemmelser om den private ejendomsret.

Arbejdsmarkedsuddannelser

Arbejdsmarkedsuddannelser skal som hovedregel tilrettelægges og finansieres af den enkelte virksomhed og arbejdstageren, idet tidspunkt og indhold suverænt bør være et anliggende mellem ledelsen og de ansatte.

[til top]

FORSKNING

Dansk Folkeparti mener, at grundforskningen, som finder sted på universiteterne, skal styrkes.

I et moderne samfund er en fortsat forskning på en række områder en nødvendighed. Erhvervslivet samt andre, der nyder godt af forskningen, må bidrage økonomisk, hvoraf også følger, at de berørte parter naturligvis har medindflydelse på igangsætningen af projekter.

Dansk Folkeparti er af den opfattelse, at der skal skabes særligt økonomisk attraktive vilkår for en forøgelse af de private virksomheders forskningsaktiviteter.

Danmark lider under, at der er for lidt forskningssamarbejde mellem universiteterne og industrien. Der skal således skabes forbedrede rammer for et gensidigt forpligtende samarbejde mellem erhvervene og universiteterne.

Selvom Danmark traditionelt har markeret sig fint over for udlandet, når det gælder grundforskning og know-how, har dette høje niveau ikke medført stor vækst. Derfor foreslår Dansk Folkeparti, at virksomheder præmieres for at øge deres forsknings- og udviklingsindsats via skattefradrag, ligesom det er tilfældet i andre OECD-lande.

Ved en ordning af denne karakter forbedres danske virksomheders konkurrenceevne over for udlandet.

[til top]

KOMMUNALPOLITIK

Betydelige dele af den offentlige økonomi administreres af landets 275 kommuner samt de 14 amtskommuner.

Det er derfor af overordentlig stor betydning, at kommunalområdet gøres til genstand for en nøje vurdering, men at dette i stor udstrækning sker under respekt for det kommunale selvstyre.

Amterne

Ved kommunalreformen i 1970 blev der etableret 14 amtskommuner i Danmark.

Det har senere været overvejet at gøre Sjælland, bortset fra Storstrøms- og Vestsjællands amter til et storamt- Dansk Folkeparti er imod denne tanke og går i det hele taget imod tanken om storregioner i Danmark.

Det bedste for Danmark ville være, at landet kun har to offentlige instanser, og disse bør være staten og kommunerne.

Dansk Folkeparti ønsker derfor amter og statsamter nedlagt.

Dansk Folkeparti ønsker, at opgaven med det kommunale tilsyn overflyttes til Indenrigsministeriet.

Inddeling

Den nuværende kommunale inddeling fra 1970 skal respekteres, medmindre et antal kommuner direkte selv anmoder om en sammenlægning el

eller opdeling, som i så fald efter Dansk Folkepartis opfattelse skal vedtages gennem en folkeafstemning i de berørte kommuner.

Erfaringerne viser, at mindre kommunale enheder er billige at administrere.

Planlove m.v.

En række planlove, der lægger bindringer i vejen for fornuftige dispositioner i kommunerne, bør afskaffes, og indtil dette kan ske, skal beslutningskompetencen alene tilfalde kommunen.

Det skal være de enkelte kommunalbestyrelsers suveræne ret at bestemme, hvordan kommunen ønskes udviklet.

Landsbysamfund

Dansk Folkeparti er tilhænger af, at den førte politik fremmer en god og sund udvikling i Danmarks landsbysamfund.

By- og landbefolkningen sikres ligeværdige udviklingsmuligheder på lokale forudsætninger (f.eks. skiltningsmuligheder, tilkørselsforhold, offentlig service m.v.).

Transporten på landet og til de små øer skal gøres optimal og fleksibel.

Der skal gives midler til særligt bevaringsværdige bygninger i landsbyerne og i landdistrikterne.

Lokale privatiseringer

Det skal være den enkelte kommunalbestyrelses ret at bestemme, hvordan man ønsker at gennemføre bl.a. lovbestemte opgaver.

Det skal altid vurderes, om der kan ske udlicitering af kommunale opgaver.

Dansk Folkeparti vender sig på det kraftigste imod kommunal produktion, hvad enten denne sker på rent kommunal basis eller evt. i samarbejde med virksomheder.

Sammenfattende kan det konstateres, at Dansk Folkeparti ønsker, at det offentlige skal holde så lav profil som overhovedet muligt og lade det private initiativ råde, når dette er i stand til at tilbyde varer og ydelser på gunstige vilkår.

Den kommunale økonomi

Dansk Folkeparti finder, at efter en række år med kommunale skattestigninger er hovedopgaven nu at sikre nedsættelse af de kommunale skatter.

I en række kommuner opkræves dækningsafgift af forretningsejendomme. Denne afgift ønsker Dansk Folkeparti afviklet.

Efter Dansk Folkepartis opfattelse skal tillægsbevillinger ikke gives, uden at der samtidig om muligt tages stilling til kompenserende besparelser.

Den årlige strid mellem kommunerne og amterne på den ene side og staten på den anden side skal bringes til ophør, hvilket kan ske gennem en tilbundsgående vurdering af muligheden for at afskaffe mange af de udligningsordninger, der findes og som der bygges videre på år efter år.

Dansk Folkeparti ønsker, at kommunerne skal sættes i stand til i meget højere grad at styre deres egen økonomi med direkte ansvar over for kommunens borgere.

De kommunale opgaver

De kommunale opgaver er mangeartede, og en stor del er lovbestemte. Hvor det ikke er tilfældet, må der løbende finde en vurdering sted, om kommunen fortsat skal være involveret.

De seneste års pres på udgifterne inden for ældreområdet må ikke medføre, at dette område nedprioriteres til fordel for mere prestigebetonede opgaver. 

Dansk Folkeparti vil i det kommunale arbejde løbende specielt følge udviklingen i personaleforbruget, da dette udgør omkring 3/4 af samtlige udgifter. Her vil opgaven være at vurdere, om der f.eks. ved ledighed kan undgås genbesættelse, f.eks. gennem en nyvurdering af det område, som en medarbejder forlader.