Politisk profil

Stiftelsen af Dansk Folkeparti repræsenterede en afstandtagen til Fremskridtspartiets mere provokatoriske elementer og særligt til partiets ultra-liberalistiske traditioner. I stedet fremstillede Dansk Folkeparti sig som tilhængere og beskyttere af velfærdsstatens kernefunktioner. Herudover markerede partiet en nationalistisk linie og gjorde meget flittigt brug af Dannebrog i både partimateriale og til landsmøder. DF videreførte i forlængelse heraf den stærkt kritiske linie overfor flygtninge- og indvandrerpolitikken, som Fremskridtspartiet slog ind på i 1980’erne. Dansk Folkeparti var desuden fra begyndelsen modstandere af yderligere europæisk integration.

Andre mærkesager var klassiske borgerlige mærkesager såsom en skærpet retspolitik, men også blødere programpunkter som flere sygehuspladser og beskyttelse af de svage i samfundet fandt vej til partiets program. På denne måde lagde partiet sig på flere områder tæt op af Socialdemokratiet og Det konservative Folkeparti. Partiets markante holdninger på blandt andet flygtninge- og indvandrerområdet har smittet af på flere af de øvrige partiers holdninger – herunder ikke mindst Socialdemokratiets.

Dansk Folkepartis tidligere formand Pia Kjærsgaard, der fra partiet blev stiftet i 1995 til september 2012 var formand og politisk ordfører i partiet. Foto: Wikimedia Commons

Den parlamentariske udvikling

Ved valget i 1998 fik Dansk Folkeparti 7,8 % af stemmerne og 13 mandater, og i 1999 fik partiet indvalgt den tidligere socialdemokrat Mogens Camre i Europaparlamentet. Det virkelige gennembrud kom dog i 2001, hvor DF med 12 % af stemmerne og 22 mandater blev landets tredjestørste parti. Dansk Folkeparti indgik efter valget som parlamentarisk grundlag for Anders Fogh Rasmussens VK-regering og var dermed med til at bryde midterpartiernes – først og fremmest Det radikale Venstres – årtier lange indflydelse på dansk politik.

Til trods for at Dansk Folkeparti stadig havde elementer af protest- og enkeltsagsparti, betød det parlamentariske ansvar ikke tilbagegang for partiet ved valget i 2005, hvor DF gik yderligere to mandater frem og fortsatte som VK-regeringens støtteparti.

I perioden efter 2001 fungerede Dansk Folkeparti som et stort set loyalt støtteparti for VK-regeringen. Partiet måttet godkende sociale besparelser, men fik til gengæld gennemført symbolladede initiativer såsom ældrechecken til dårligere stillede pensionister og yderligere stramninger af flygtninge- og indvandrerpolitikken.

Det topstyrede parti

Dansk Folkepartis er et topstyret parti, der reelt er blevet ledet af formanden Pia Kjærsgaard, næstformand Peter Skaarup og folketingsgruppens formand Kristian Thulesen Dahl. Partiets pressechef fra 1997 til 2005 og senere udenrigsordfører Søren Espersen, har ligeledes haft stor indflydelse ligesom de to tidehvervspræster Søren Krarup (1937-2023) og Jesper Langballe (1939-2014), der efter deres indvælgelse i Folketinget i 2001 har fungeret som en art ideologer for partiet. I september 2012 overtog Kristian Thulesen Dahl posten som partiformand fra Pia Kjærsgaard. Hun blev i oktober samme år medlem af Folketingets Præsidium og fra juli 2015 formand for Folketinget.

Partiets ledelse har fra begyndelsen gjort en stor indsats for at markere afstand til mere rabiate højrefløjsgrupperinger. Medlemmer, der afsløredes i at sympatisere med sådanne grupper, eller som udtalte sig imod partiets officielle linie, er ofte uden videre blevet ekskluderet.

Formand for Dansk Folkeparti 2012-2022, Kristian Thulesen Dahl, på Folkemødet på Bornholm 2015. Foto: News Øresund - Johan Wessman, Wikimedia Commons