Stiftelse

Skatteekspert og advokat Mogens Glistrup blev landskendt, da han i en tv-udsendelse den 30. januar 1971 kunne afsløre, at han ved hjælp af kreativ skattetænkning ikke betalte indkomstskat, og han sammenlignede samtidig skatteunddragere med besættelsestidens jernbanesabotører. Den 22. august 1972 stiftede han Fremskridtspartiet og præsenterede et ganske utraditionelt partiprogram. Blandt andet skulle indkomstskatten afskaffes; den offentlige sektor skulle reduceres kraftigt (afskaffelse af ’papirnusseriet’); der skulle være månedlige valg til et stærkt reduceret Folketing, og forsvaret skulle nedlægges og erstattes af en telefonsvarer der sagde ”vi overgiver os” på russisk.

Ikke desto mindre appellerede Glistrups personlige stil samt hans oprør mod det stærkt stigende skattetryk og den omsiggribende statslige regulering til brede kredse i det danske samfund. Ved det såkaldte jordskredsvalg i december 1973 stormede partiet således ind i Folketinget med 15,9 % af stemmerne og 28 mandater. Det blev dermed landets næststørste parti.

Portræt af Mogens Glistrup (1926-2008). Fra: Folketingets Bibliotek og Arkiv

Fremskridtspartiet 1973-1990

Fremskridtspartiet var gennem det meste af sin tid i Folketinget præget af uenigheder mellem ’strammere’, der ønskede at bevare partiets karakter af protestparti, og ’slappere’, der ønskede at opnå politiske indrømmelser gennem deltagelse i det normale parlamentariske arbejde. I de første år dominerede ’strammerne’, anført af Mogens Glistrup, som beholdt et stærkt greb om partiet. Det betød at Fremskridtspartiet ikke kunne fungere som stabilt parlamentarisk grundlag for en borgerlig regering, hvilket blandt andet viste sig i 1975, hvor partiet forhindrede dannelsen af en borgerlig firkløverregering ved at afvise at give nogen garantier for at man ikke ville vælte den med det samme. Fremskridtspartiet bevarede imidlertid megen af sin parlamentariske styrke, og ved valget i 1977 kunne det stadig mønstre 26 mandater.

I årene fra 1979 til 1984 blev Fremskridtspartiet reduceret fra 20 til 6 mandater. Bidragende hertil var stigende uenigheder i partiet om den politiske kurs og en retssag mod Glistrup for skattesvig, som til sidst endte med fængselsstraf og udstødelse af Folketinget i 1983. Glistrup havde helhjertet støttet protestkursen, men retssagerne og fængslingen reducerede hans indflydelse. De nye ledende politiske profiler Helge Dohrmann (1939-1989) og senere Pia Kjærsgaard (f. 1947) søgte et mere konstruktivt samarbejde med Poul Schlüters borgerlige regeringer. Herudover gjorde særligt Pia Kjærsgaard sig til fortaler for en mere indvandrer- og flygtningekritisk politik, som i stigende grad kom til at præge partiets dagsorden i 1980’erne. Ved valget i 1988 genvandt Fremskridtspartiet med 16 mandater en del af sin tidligere parlamentariske styrke.

Fremskridtspartiets valgmateriale fra august 1976. Bemærk fokusset på skattetrykket og statens bureaukratiet, der var partiets primære mærkesager i 1970'erne. Foto: Wikimedia Commons

Fraktionskampe og marginalisering 1990-2001

Uenighederne om partiets kurs fortsatte dog, ikke mindst efter Glistrups genvalg til Folketinget i 1987. Hans indflydelse var dog nu så reduceret, at han i 1990 valgte at stifte Trivselspartiet og efterfølgende blev ekskluderet af Fremskridtspartiet. Pia Kjærsgaard stod herefter som partiets reelle leder, men i et opgør med hendes kompromissøgende kurs blev hun afsat som politisk ordfører i 1994 og erstattet af liberalisten Kim Behnke (f. 1960).

Efter et meget kaotisk landsmøde i 1995 forlod Pia Kjærsgaard partiet og stiftede Dansk Folkeparti. Fremskridtspartiets førende profiler var herefter Kim Behnke og Kirsten Jacobsen (1942-2010). Da partiets landsmøde i 1999 genindvalgte Mogens Glistrup, som kvitterede med en række meget rabiate udtalelser om flygtninge og indvandrere, valgte de to, sammen med partiets øvrige to tilbageværende folketingsmedlemmer, at forlade partiet og stifte Frihed 2000. Fremskridtspartiet mistede hermed hele sin folketingsgruppe, og ved valget i 2001 fik Fremskridtspartiet kun 0,6 % af stemmerne. Partiet har ikke siden været opstillet til Folketinget.