Kilder
Kildeintroduktion:
TV-programmet Focus behandlede den 30. januar 1971 emnet ’legal skatteunddragelse’, og blandt de medvirkende var advokat og skatteekspert Mogens Glistrup (1926-2008). Det var ventet, at Glistrup alene ville fortælle om teknikken ved oprettelse af aktieselskaber og fordelen ved selskabsbeskatning i forhold til den personlige beskatning, men interviewet fik et overraskende forløb.
Mogens Glistrup afslørede, at han ved hjælp af kreativ skattetænkning ikke betalte indkomstskat, og han sammenlignede samtidig skattesnydere med besættelsestidens jernbanesabotører.
Interviewet gjorde ham landskendt, og den 22. august 1972 stiftede han det ultraliberalistiske protestparti Fremskridtspartiet. Partiet var repræsenteret i Folketinget fra 1973-1999. Det følgende er et uddrag af Orson Nielsens (1944-1997) interview af Mogens Glistup.
Orson Nielsen: Kan enhver stifte et aktieselskab, hvis han har lyst?
Glistrup: Ja.
Orson Nielsen: Hvorfor sidder De så og laver det og sælger det?
Glistrup: Fordi det nu engang er det mest praktiske, at produktionen foregår et samlet sted. I stedet for, at vi allesammen laver vores egne bukser, og vi allesammen laver vores, egne borde, og vi allesammen laver hver enkelt ting for os selv, så er det nu engang det moderne samfunds fordel, at produktionen af hver enkelt forbrugsgode er samlet ét bestemt sted. I den nævnte produktionsvirksomhed.
Orson Nielsen: Hvor meget tjener De, hver gang De sælger et aktieselskab?
Glistrup: Ja, det afhænger af, hvilken pris jeg kan få for det. Jeg forsøger at betinge mig den pris, jeg mener, markedet kan bære, og det vil sige, at hvis jeg fornemmer, at der er stærk efterspørgsel, så tjener jeg mere, end hvis jeg fornemmer, at nu gælder det om at komme ind på markedet og operere med en introduktionspris.
Orson Nielsen: De har sagt, at det er som at trykke sine egne pengesedler. Er det rigtigt?
Glistrup: Det kan man godt sige. Jeg får vel i øjeblikket tre-fire checks ind om morgenen i størrelsesordenen dér enten 11.208 kroner eller 11.529 kroner, og så om aftenen sender jeg til hver enkelt en check tilbage på 9900 kroner, så man kan jo godt sige, at det er en smuk måde at trykke sine pengesedler på, men som enhver form for handel er det selvfølgelig betinget af, at det er en fordel for både sælger og køber.
Orson Nielsen: Kan alle mennesker bestemme deres egen trækprocent?
Glistrup: Ja, det kan de da i og for sig godt, hvis de ønsker at tilrettelægge deres forhold efter det.
Orson Nielsen: Vil det sige, at hvis man synes, man betaler for meget i skat, så kommer man bare til Dem, og så ordner De det?
Glistrup: Så går man selvfølgelig til en skatterådgiver. Hvis man har ondt i tænderne, går man til en tandlæge. Har man ondt i skatten, så går man til en skatterådgiver.
Orson Nielsen: Er det ikke en umoralsk tankegang? Skal vi ikke alles ammen betale vores skat med glæde?
Glistrup: Det er efter min mening, men det kan man selvfølgelig have forskellig opfattelse ... nogle er buddhister, og nogle er kristne, men efter min mening er det umoralsk at betale skat.
Orson Nielsen: De har sagt, at én krone betalt i skat til staten er én krone betalt til fædrelandets fordærv. Mener De det?
Glistrup: Ja.
Orson Nielsen: Hvor meget bidrager De selv til fædrelandets fordærv?
Glistrup: Jeg forsøger at betale den skat, som jeg synes det er ønskeligt at betale, jeg har ikke tallene på mig her, men jeg finder afgjort, at der er grund til at rose de mennesker, der betaler mindst og fordømme de mennesker, der betaler mest i skat. Skal vi sige det på en måde, at det at være skattesnyder, det er en farlig ting, fordi man løber nogle vældige risikoer for at få sig en ordentlig kølle oven i hovedet, men skattesnyderen i dag er at sammenligne med jernbanesabotøren under besættelsen. De gør et farligt job, men de gør et fædrelandsnyttigt job.
Portræt af Mogens Glistrup (1926-2008). Fra: Folketingets Bibliotek og Arkiv.