Artikler
'Rio Bravo-forliget' var en politisk aftale, som den borgerlige Firkløverregering natten mellem den 23. og 24. oktober indgik med Det Radikale Venstre og Fremskridtspartiet om at stemme for finansloven for 1984. Ved tredjebehandlingen af finansloven valgte Fremskridtspartiet dog at springe fra, hvilket bragte regeringen i mindretal og udløste et folketingsvalg. 'Rio Bravo-forliget' gik hermed over i historien som forliget, der ikke sikrede finansloven. Folketingsvalget sikrede i øvrigt Firkløverregeringen genvalg.
Firkløverregeringens udkast til en finanslov for 1984
Før en regering fremlægger sit forslag til en finanslov, vil den typisk først indgå et forlig med et eller flere af Folketingets partier om enten hele eller dele af lovforslaget for at sikre sig, at forslaget bliver vedtaget. Et politisk forlig om finansloven, som er gået over i historien, er 'Rio Bravo-forliget'. Forliget handlede om den borgerlige Firkløverregerings udkast til en finanslov for 1984.
Forinden havde regeringens såkaldte 'Spareudvalg' udarbejdet dokumentet "Udgiftspolitikken for 1984", der fremkom med en uhørt dyster analyse af den økonomiske situation. Derfor bestod regeringens forslag til et finanslovsforlig bl.a. af beskæringer af dagpenge, stramninger af bistandsloven, introduktion af brugerbetaling i sundhedssektoren og en yderligere beskæring af de kommunale bloktilskud.
Dette kunne venstrefløjspartierne Socialistisk Folkeparti og Venstresocialisterne ikke acceptere, og de forlod derfor forligsforhandlingerne. Socialdemokratiet var umiddelbart negativt indstillet, men ville alligevel gerne forhandle, og det ville Det Radikale Venstre også. Desuden var der Fremskridtspartiet, der befandt sig i en vis grad af indre opløsning, da partiets formand Mogens Glistrup (1926-2008) var på vej i fængsel, dømt for skatteunddragelse.
Den parlamentariske situation var altså den, at regeringen for at have et flertal for sin finanslov enten skulle sikre sig Socialdemokratiets støtte eller både Fremskridtspartiets og Det Radikale Venstres.
Forhandlingerne om finansloven for 1984
Gennem august, september og oktober 1983 førtes der forhandlinger med Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og Fremskridtspartiet. Forhandlingerne med Socialdemokratiet gik hurtigt i stå, mens der med Det Radikale Venstre var konsensus om de store linjer. Her var problemet til gengæld, at Det Radikale Venstre ikke ville være i stue med Fremskridtspartiets forhandlere. Dette betød, at regeringsforhandlere måtte løbe frem og tilbage mellem de to partier.
Natten mellem søndag og mandag den 23. og 24. oktober 1983 opnåede Firkløverregeringen en aftale med Det Radikale Venstre om dele af finansloven, som også Fremskridtspartiet kunne acceptere. Imidlertid var Fremskridtspartiets hovedforhandler Helge Dohrmann (1939-1989) forsvundet fra Christiansborg. Det satte processen i stå, indtil han blev opstøvet på restaurant Rio Bravo på den anden side af kanalen i Vester Voldgade. Dohrmann kunne sige ja til aftaleoplægget, og 'Rio Bravo-forliget' var en realitet.
Fremskridtspartiet bryder 'Rio Bravo-forliget'
Et forlig er dog ingen garanti for en lov, og da man nærmede sig tredjebehandlingen af finanslovforslaget i Folketinget, opstod der usikkerhed om Fremskridtspartiets stilling. Ikke mindst fordi Jyllands-Posten bragte et stort debatindlæg af Mogens Glistrup sendt fra Horserød Fængsel, hvori han angiveligt på vegne af partiet kritiserede lovforslaget. Helge Dohrmann krævede nu i allersidste time yderligere besparelser for 10 mio. kr., hvilket var mere, end Det Radikale Venstre kunne acceptere. Da heller ikke Socialdemokratiet ville lægge stemmer til for at redde regeringens finanslovforslag, udskrev statsminister Poul Schlüter (1929-2021) folketingsvalg. Ved valget den 10. januar 1984 opnåede Firkløverregeringen genvalg, og den parlamentariske situation havde nu ændret sig, så regeringen kunne danne flertal med Det Radikale Venstre alene.