Folketingsvalget 1984

Artikler

Valget blev udskrevet den 15. december 1983 til afholdelse den 10. januar 1984. Poul Schlüters (C) firkløverregering bestående af Venstre, Det Konservative Folkeparti, Centrum-Demokraterne og Kristeligt Folkeparti var kommet til magten i 1982. Regeringen havde forhandlet afgørende elementer af finansloven på plads med Det Radikale Venstre og Fremskridtspartiet, men da Fremskridtspartiet hidtil af principielle årsager altid havde stemt imod finansloven som helhed, var regeringen afhængig af, at Socialdemokratiet fulgte traditionen for de fire gamle partier og stemte for finansloven ved 3. behandling. Socialdemokratiets formand Anker Jørgensen valgte imidlertid at afvige fra denne praksis under henvisning til, at regeringens parlamentariske grundlag var tvivlsomt pga. Fremskridtspartiets finanslovsmodstand. Schlüter valgte derefter at udskrive valg, da regeringen ikke kunne få flertal for sin finanslov. En medvirkende årsag var givetvis, at Det Konservative Folkeparti stod til stor fremgang ifølge meningsmålingerne.

Valgets temaer

Den danske økonomi var fortsat præget af 1970'ernes mange kriser, og den økonomiske politik blev som forventet hovedtemaet i valgkampen. Socialdemokratiet slog på, at regeringens ”nedskæringspolitik” lignede den konservative britiske premierminister Margaret Thatchers politik, og truede med, at det ville føre til ”amerikanske tilstande”.

Firkløverregeringen talte for at fortsætte reform- og genopretningspolitikken med besparelser, friere tøjler for erhvervslivet og nedbringelse af underskuddet på betalingsbalancen, der havde vokset sig stort under 1970'ernes krisetider. Regeringen nød ved valget godt af en svag bedring i de internationale konjunkturer samt Schlüters store popularitet.

Valgets resultat

Valget blev på grund af 'statsministereffekten' det bedste nogensinde for Det Konservative Folkeparti. Poul Schlüter fik knap 45.000 personlige stemmer, hvilket var ny danmarksrekord. Partiet gik frem fra 26 til 42 mandater i Folketinget. Centrum-Demokraterne fik derimod næsten halveret deres mandattal fra 15 til 8, så samlet set tog det lidt af regeringens fremgang. Firkløveret havde nu i alt 77 mandater i tinget og kunne fortsætte som regering med støtte fra Det Radikale Venstre og tre af de fire nordatlantiske mandater. Regeringen kom således samlet set styrket ud af valget, da den nu ikke længere var afhængig af Fremskridtspartiet. Det var første gang siden 1922, at en borgerlig regering havde overlevet et folketingsvalg.

Fremskridtspartiet gik tilbage, dels fordi Mogens Glistrup kort forinden var blevet idømt en fængselsdom for groft skattesvig, dels fordi finanslovsforhandlingerne havde afdækket partiets magtesløshed i den parlamentariske proces. På venstrefløjen fik Socialistisk Folkeparti og Venstresocialisterne samme mandattal som ved sidste valg, mens Socialdemokratiet gik tre mandater tilbage.

Regeringen Poul Schlüter II efter valget.

Regeringen Poul Schlüter I, originalt dannet i 1982, kunne efter valget blive siddende. Firkløverregeringen bestod af Det Konservative Folkeparti, Venstre, Centrum-Demokraterne og Kristeligt Folkeparti. Foto: Statsministeriet

Statistik

I nedenstående tabeller og graffer ses fordelingen af stemmer m.v. ved folketingsvalget i 1984. Resultatet af folketingsvalget på Færøerne og Grønland indgår ikke i tabellen eller graferne. Kilde: Danmarks Statistik

Folketingsvalget i 1984 I forhold til folketingsvalget i 1981
Parti Fork. Partileder Stemmer Pct. af stemmetal Mandater Mandater 1981 Pct. af stemmer 1981
Socialdemokratiet

S

Anker Jørgensen 1.062.561 31,60% 56
 
-3 -1,27%
 
Det Radikale Venstre RV Niels Helvig Petersen 184.642 5,49% 10 1

+0,37%

Det Konservative Folkeparti K Poul Schlüter 788.224 23,45% 42 +16 +9,00%

Venstre

V

Henning Christophersen

405.737 12,07% 22 +2 +0,77%
Socialistisk Folkeparti SF Gert Petersen 387.122 11,51% 21 0 +0,20%
Centrum-Demokraterne CD Erhard Jakobsen 154.553 4,60% 8 -7 -3,68%
Fremskridtspartiet FP Mogens Glistrup 120.641 3,59% 6 -10 -5,32%
Kristeligt Folkeparti KF Christian Christensen 91.623 2,73% 5 +1 +0,42%
Venstresocialisterne VS Kollektiv ledelse 89.356 2,66% 5 0 +0,01%
Retsforbundet RF 50.381 1,50% 0 0 +0,05%
Danmarks Kommunistiske Parti DKP Jørgen Jensen 23.085 0,69% 0 0 -0,42%
Internationalen - Socialistisk Arbejderparti ISA 2.151 0,06% 0 - -
Marxistisk-Leninistisk Parti MLP Klaus Riis 978 0,03% 0 - -
Uden for partierne Uden 956 0,03% 0 0 0,00%
I alt 3.362.010 100,0% 175
Stemmeberettigede 3.829.604
Afgivne gyldige stemmer 3.362.010
Valgdeltagelse i pct. 88,4%
Spærregrænse 2,0%

Fordelingen af mandater efter valget i 1984. Kilde: Danmarks Statistik

 

Den procentvise fordeling af stemmer efter folketingsvalget i 1984

Den procentvise fordeling af stemmer efter folketingsvalget i 1984. Kilde: Danmarks Statistik

Fordelingen af mandater i Folketinget efter valget i henholdsvis 1984 og 1981
Fordelingen af mandater i Folketinget efter valget i henholdsvis 1984 og 1981
. Kilde: Danmarks Statistik