DEN NYE ARBEJDSMARKEDSPENSION:

Fuld pensionsdækning for de lavtlønnede - SiDs krav opfyldt 

KOMMENTAR

af Svend Auken,

næstformand for

Soc. dem.

For Socialdemokratiet og fagbevægelsen er kravet om en tryg alderdom for alle en mærkesag. I regeringsprogrammet - Danmark for hele folket - er en retfærdig pensionsreform en hovedopgave for en kommende socialdemokratisk regering, og i LOs pensionsreformforslag er linjerne for en solidarisk arbejdsmarkedspension trukket op.

Senest har Socialdemokratiets hovedbestyrelse og et ekstraordinært repræsentantskabsmøde i LO sagt god for et forslag til en samlet reform, der både giver de nuværende pensionister en velfortjent håndsrækning og lægger grunden til en langsigtet opsparing til en pensionsordning for alle på arbejdsmarkedet.

To ud af tre har ikke ...

Pensionsreformen er en mærkesag, fordi:

1. Reformen skaber lighed og tryghed i alderdommen. Udover retten til folkepension har 750.000 lønmodtagere i øjeblikket en arbejdsmarkedspension, der typisk sikrer dem en skattefri pensionsopsparing på ca. 12 pct. af lønnen, eller giver dem ret til tjenestemandspension. Blandt de 750.000 findes alle arbejdsmarkedets højtlønnede elitetropper. Det er også dem, der har fået de bedste uddannelser, der har det mest interessante og mindst belastende arbejde og ofte lever i de bedste boliger. Derimod har 1.500.000 lønmodtagere ikke andet at betrygge deres alderdom med end folkepensionen. Dvs. at 1/3 af lønmodtagerne har og 2/3 har ikke en pensionsordning, og blandt de 2/3 er langt de fleste korttidsuddannede, lavtlønnede og ofte mennesker belastet af et hårdt arbejde.

En pensionsreform må derfor - for at skabe lighed og tryghed i alderdommen - både sigte mod en forbedring af folkepensionen og mod en gradvis indførelse af en arbejdsmarkedspension.

Høj grundydelse

2. En pensionsreform må også fjerne det morads af besynderlige regler, der i dag gør pensionistens forståelse af sin egen situation helt umulig. Hvor ofte møder man ikke en folkepensionist med en stabel EDB-udskrifter, der tilsyneladende viser, at når hans pension går op med 100 kr., så tager skatten og nedslag i forskellige ydelser en pris på 120 kr.? De mange indkomstafhængige og skønsmæssige ydelser har skabt store samspilsproblemer for pensionisterne. Ikke mindst de mindrebemidlede pensionister har været hårdt ramt. Det må derfor være et sigte med pensionsreformen, at der gives en høj grundydelse i folkepension, og at eventuel aftrapning og beskatning af ekstraindkomster bliver mere lempelig. En løsning af samspilsproblemerne har især interesse for de dårligst stillede pensionister, hvor de indkomstafhængige personlige ydelser vejer tungest til.

Arbejdsmarkedspension

3. En pensionsreform må bidrage til en øget opsparing i samfundet. Dansk økonomi lider under at have den laveste opsparing i vesten. Dette problem er blevet skærpet under den borgerlige regering. Før den kom til, brugte vi danskere ca. 74 øre af hver krone, vi tjente. I dag bruger vi 80 øre, og tendensen til øget forbrug er stigende. Det er især den kraftige vækst i det lånefinansierede forbrug, der belaster økonomien og mindsker den samlede opsparing.

Der må også sættes kryds ved lighed og tryghed i alderdommen. I øjeblikket er to tredjedel af lønmodtagerne uden en pensionsordning. Og det er de lavtlønnede og hårdt belastede mennesker. Foto: Polfoto/arkiv.

Socialdemokratiet og fagbevægelsen har peget på i alt fald to måder at øge opsparingen på: Overskudsdeling og pensionsreform. Navnlig vil en arbejdsmarkedspension, der er fælles for alle lønmodtagere, betyde en klækkelig forhøjelse af opsparingen.

Samtidig vil ejendomsretten til denne opsparing være ligeligt fordelt mellem lønmodtagergrupperne. En pensionsreform - sammen med OD[1] - er formentlig den eneste måde, SiDs og KADs medlemmer kan komme til at eje deres andel af Danmark.

Der ligger derfor en væsentlig demokratisering af ejendomsretten i vores måde at løse opsparingsproblemet på.

Fare for nye skel

 4. En pensionsreform er betingelsen for at kunne undgå nye skævheder på arbejdsmarkedet. Hvis ikke der gennemføres en arbejdsmarkedspension for alle, vil også de ”stærke” grupper inden for LO-området gennemføre deres egne pensionskasser. Resultatet bliver let nye skel, der skaber spændinger i fagbevægelsen og hæmmer mobiliteten på arbejdsmarkedet.

Folkepensionen forbedres med 2.500 kr.

Af disse fire grunde har fagbevægelsen og Socialdemokratiet i fællesskab lagt et forslag frem til en samlet pensionsreform. Oplægget indeholder både en tiltrængt forbedring af folkepensionen og en obligatorisk pensionsordning for alle på arbejdsmarkedet.

Folkepensionen forbedres ved en forhøjelse af grundydelsen og ved en løsning af samspilsproblemerne. For fremtiden vil folkepensionen udgøre 50.000 kr. for gifte pensionister og 70.000 kr. for enlige pensionister. Beløbet fremkommer ved en generel forhøjelse på ca. 2.500 kr. pr. pensionist af pensionerne og en indregning af de særlige personfradrag for pensionister i grundbeløbet.

I dette forhøjede beløb må der ikke modregnes i pensionisternes personlige tillæg.

Varig hjemmehjælp gøres gratis

Samtidig foreslår Socialdemokratiet, at al visiteret varig hjemmehjælp gøres gratis.

Endelig går reformen ud på, at man ikke skal have nedslag i sin pension som følge af ekstraindtægter under 12.500 kr. om året. Beløb derudover foreslås nedtrappet med 30 pct.

For fuldstændighedens skyld skal det nævnes, at boligydelsen bevares i sin nuværende skikkelse. Alle folkepensionister vil blive stillet bedre ved reformen, som koster 2,5 milliarder kr. om året i begyndelsen, stigende til ca. 4 milliarder kr. om året efter 10 års forløb.

I mange år har SiDs formand Hardy Hansen og forbundets kongres argumenteret stærkt for en arbejdsmarkedspension. Med det forslag der nu er vedtaget af LO er pensionsreformen kommet et stort skridt nærmere. Foto: Erik Nielsen/arkiv.

Fuld dækning for alle lavtlønnede

 Den nye arbejdsmarkedspension er sammensat af to dele:

a. ATP-bidraget fordobles og lønreguleres. Derved fastholdes den oprindelige tanke med ATP[2], som hidtil på grund af lave indbetalinger har vist sig som en skuffelse for mange mennesker.

b. Der indføres over 10 år en arbejdsmarkedspension på årlig indbetaling af 9 pct. af lønnen til en pensionskasse for hele arbejdsmarkedet. Arbejdsgiverne skal betale 6 pct. - lønmodtagerne 3 pct.

Fuldt ud gennemført, betyder arbejdsmarkedspensionsreformen fuld dækning for alle lavtlønnede, 75 pct. dækning for den gennemsnitlige LO-lønmodtager og 55 pct. dækning for de højtlønnede.

Det er derfor ikke overraskende, at de lavtlønnedes forbund har bakket reformen så kraftigt op.

Forslag til maj

I løbet af maj kommer Socialdemokratiet med et forslag til en samlet pensionsreform efter disse retningslinjer. Forslaget er en opfordring til forhandling med partierne i Folketinget. Vi vil også gerne forhandle med den nuværende regering. Imidlertid gør vi os ingen illusioner om muligheden for under denne regering at nå frem til et samlet tilfredsstillende resultat. Derfor er det mest realistisk at regne med en egentlig pensionsreform, når Danmark igen har fået en socialdemokratisk regering.