Kilder
Kildeintroduktion:
I dette debatindlæg fra fagforeningen SiD's medlemsblad Fagbladet kan man læse et medlems holdning til de kommende overenskomstforhandlinger mellem arbejdsgivere og fagbevægelsen. Fagbevægelsen prioriterede til forhandlingerne gennemførelse af tvungen arbejdsmarkspension på hele arbejdsmarkedet. Denne prioritering var medlemmet ikke enig i, da han mente, at lønmodtageres og arbejdsgiveres indbetalinger til pensionsordningen ville medføre lavere lønstigninger og økonomisk skævhed, især for de ufaglærte. Derudover ville en pensionsordning for folk i arbejde fjerne ønsket om at forbedre folkepensionen, hvilket Hasselbalch mente var usolidarisk over for arbejdsløse, bistandsklienter og personer uden for arbejdsmarkedet. Han mente derfor, at pensionsordningen skulle væk fra forhandlingsbordet. Det skete dog ikke - overenskomstforhandlingerne i 1991 mellem fagbevægelsens hovedorganisation LO og Dansk Arbejdsgiverforening endte med en aftale om arbejdsmarkedspension, gældende fra 1993.
Fagforeningen SiD organiserede specialarbejdere, ufaglærte arbejdere samt på enkelte områder faglærte arbejdere. SiD blev oprettet i 1897 og blev i 2005 sammenlagt med Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark (KAD) til 3F, Fagligt Fælles Forbund.
Fagbladets debatside er fri. Det betyder at Forbundet ikke nødvendigvis står inde for de fremførte synspunkter.
MIN MENING - Pension
Hvad har fagbevægelsen med i posen til overenskomstforhandlingerne i 1991? Vi har bl.a. et krav om pensionsordning på arbejdsmarkedet. Et krav der højst sandsynligt vil blive prioriteret særdeles højt.
DA[1] har klart meldt ud, at sådanne forhandlinger skal foregå decentralt, da de mener, at forskellige persongrupper har vidt forskellige pensionsbehov. Ved at tage det standpunkt har DA klart sagt, at de ikke mener, at alle grupper på arbejdsmarkedet skal have den samme pension.
Med disse opfattelser er banen kridtet op og giver følgende stilling: Vi kan som ufaglærte se i øjnene, at vi vil stå sidst i køen, når der skal deles pensionspenge ud.
Vi kan påregne, at et evt. pensionsbeløb vil blive modregnet i de direkte lønstigninger. Det ville være naivt at tro, at pensionsbeløbet vil ligge ud over den pengesum, som arbejdsgiverne har sat af i 1991. Dermed vil vi indirekte betale vores egen pension.
Indkomstforskellen vil fortsætte ind i pensionsalderen. Høj løn i tiden på arbejdsmarkedet vil give høj pension i pensionsalderen. Vi vil ikke kun acceptere, at der opstår et A-hold og et B-hold. Vi vil også være med til at sætte dem. Den gruppe der har arbejde, kommer på A-holdet og får udbetalt pension. Dagpengemodtagere, bistandsklienter og personer uden for arbejdsmarkedet kommer på B-holdet og får ingen pension.
Forskellen mellem A-holdet og B-holdet vil blive forstærket af, at det pres der har været på, at folkepensionen skulle ligge på et anstændigt niveau, falder bort.
Som det ses, vil der blive skubbet kraftigt til en af fagbevægelsens grundpiller, nemlig den der står for solidaritet.
Det eneste opmuntrende er, at medlemmerne på gulvet har prioriteret en pensionsordning lavt, hvad den seneste undersøgelse i Metal[2], Horsens klart viser.
Derfor kære forhandlere. Lad pensionsordningen blive i posen, der kan den ligge og skamme sig sammen med ØD[3] og 35-timers-ugen.
[2] Metal: Dansk Metal, fagforbund for faglærte arbejdere inden for teknik, mekanik og IT. Stiftet i 1888 som Dansk Smede- og Maskinarbejderforbund.
[3] ØD: Økonomisk Demokrati. ØD var et vigtigt tema i 1970'ernes og 1980'ernes politiske og faglige debatter. Hensigten med ØD var at sikre danske lønmodtagere medejendomsret, medbestemmelse og medindflydelse i erhvervslivet.