Kilder
Kildeintroduktion:
Op gennem 1990'erne indledtes et øget fokus på faglighed i relation til den danske folkeskole, foranlediget af en række komparative undersøgelser inden for rammerne af OECD (PISA-undersøgelser), ifølge hvilke danske elever rangerede dårligere end forventet. Debatten om øget faglighed førte under VK-regeringen (2001-2011) til en fornyelse af folkeskolen med henblik på en forbedring af det faglige niveau. Den nye linje kom fra 2003 og frem til udtryk i en lang række lovbestemmelser, som splittede partierne og underminerede de vante brede forlig om folkeskolen. Forligskredsen bestod således i perioden i overvejende grad af konstellationen Venstre (V), De Konservative (C), Dansk Folkeparti (DF) og Socialdemokratiet (S), mens Det Radikale Venstre (R), Socialistisk Folkeparti (SF) og Enhedslisten (EL) som regel stemte imod.
De nye tiltag omfattede blandt andet en forøgelse af timetallet, øget opmærksomhed mod indskolingen og styrkelse af evalueringen af eleverne, mens obligatoriske prøver og nationale test blev indført som pædagogisk redskab. Der blev desuden indført bindende mål ('Fælles Mål'), mens prøvefagene blev udvidet til at omfatte naturfag, historie, samfundsfag og kristendom. Fortrolighed med dansk historie blev som noget nyt skrevet ind i selve formålsparagraffen for folkeskolen. Det vidnede om en fortsat fokusering på identitet og danskhed, som modvægt til den økonomiske og kulturelle globalisering.
Også selve folkeskolelovens formålsparagraf skiftede karakter i starten af det nye årtusinde. Således blev den præciseret ved en lovændring i 2006. Mens 1993-formålsformuleringen sigtede mod kundskaber og færdigheder, der skulle medvirke til elevens "alsidige, personlige udvikling", rettede den nye formulering sig målrettet mod elevens videre uddannelse og lysten til at lære mere. Formålsformuleringen løsnede dermed op for det traditionelle danske dobbelte formål: at skolen skulle både danne og uddanne. Vægten lå nu øjensynligt på uddannelse, mens argumentationen herfor skulle findes i 'globalisering' og krav om øget konkurrenceevne.
Nedenfor er et uddrag af folkeskolelovens kapitel 1 og kapitel 11. Den fulde lovtekst kan findes på Retsinformation.dk via linket til højre.
Kapitel 1
Folkeskolens formål
§ 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling.
Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle.
Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.
§ 2. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for folkeskolen, jf. dog § 20, stk. 3, § 44 og § 45, stk. 2, 2. pkt. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at alle børn i kommunen sikres ret til vederlagsfri undervisning i folkeskolen.
Stk. 2. Den enkelte skoles leder har inden for rammerne af lovgivningen og kommunalbestyrelsens og skolebestyrelsens beslutninger ansvaret for undervisningens kvalitet i henhold til folkeskolens formål, jf. § 1, og fastlægger undervisningens organisering og tilrettelæggelse.
Stk. 3. Elever og forældre samarbejder med skolen om at leve op til folkeskolens formål.
(…)
Kapitel 11
Evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen
§ 57. Rådet for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Folkeskolen har til opgave at følge og vurdere samt rådgive undervisningsministeren om det faglige niveau og den pædagogiske udvikling i folkeskolen og ungdomsskolen samt elevernes udbytte af undervisningen. Rådet skal endvidere vurdere skolens evne til at bidrage til at bekæmpe elevers negative sociale arv og evne til at øge integrationen af elever med anden etnisk baggrund end dansk.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan forelægge spørgsmål om folkeskolen og ungdomsskolen for rådet.
§ 57 a. Rådet for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Folkeskolen nedsættes af undervisningsministeren
Stk. 2. Rådet ledes af et formandskab bestående af 3-5 personer med særlig indsigt i forhold vedrørende folkeskolen. Undervisningsministeren udpeger formandskabet. Blandt formandskabets medlemmer udpeger ministeren rådets formand.
Stk. 3. Rådets øvrige 21 medlemmer udpeges af undervisningsministeren på følgende måde:
1) 2 medlemmer efter indstilling fra KL.
2) 1 medlem efter indstilling fra regionsrådene i forening.
3) 2 medlemmer efter indstilling fra Skole og Samfund.
4) 2 medlemmer efter indstilling fra Danske Skoleelever og Danske Ungdomsskoleelevers Netværk i forening.
5) 1 medlem efter indstilling fra Skolelederne.
6) 1 medlem efter indstilling fra Landsforeningen for Ungdomsskoleledere.
7) 2 medlemmer efter indstilling fra Danmarks Lærerforening.
8) 1 medlem efter indstilling fra Uddannelsesforbundet.
9) 1 medlem efter indstilling fra Børne- & Ungdomspædagogernes Landsforbund.
10) 1 medlem efter indstilling fra Børne- og Kulturchefforeningen.
11) 1 medlem efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser.
12) 1 medlem efter indstilling fra Rådet for de Gymnasiale Uddannelser.
13) 1 medlem efter indstilling fra Professionshøjskolernes Rektorkollegium.
14) 1 medlem efter indstilling fra Dansk Ungdoms Fællesråd og Idrættens Fællesråd i forening.
15) 1 medlem efter indstilling fra Danske Handicaporganisationer.
16) 1 medlem efter indstilling fra Dansk Arbejdsgiverforening.
17) 1 medlem efter indstilling fra Landsorganisationen i Danmark.
Stk. 4. Formandskab og øvrige medlemmer udpeges for en periode på 3 år. De i stk. 3, nr. 4, nævnte medlemmer udpeges dog kun for 1 år. Rådets medlemmer kan genudpeges.
Stk. 5. Indstilles der ikke medlemmer i henhold til stk. 3, kan undervisningsministeren i stedet udpege medlemmer med indsigt i vedkommende område. I det tilfælde, at en af de i stk. 3 nævnte organisationer m.v. nedlægges, kan undervisningsministeren bestemme, at en anden relevant organisation m.v. træder i stedet.
§ 57 b. Rådet holder møde enten efter formandskabets bestemmelse eller efter anmodning fra mindst 3 af rådets øvrige medlemmer. Rådet skal holde møde mindst to gange årligt.
Stk. 2. Formandskabet skal afgive en årlig skriftlig beretning til undervisningsministeren om rådets virksomhed med forslag til initiativer, der fremmer kvaliteten i folkeskolen. Beretningen skal afgives efter drøftelser i rådet. Et referat af medlemmernes synspunkter under rådets drøftelser skal ledsage beretningen.
Stk. 3. Andre udtalelser til undervisningsministeren skal afgives af formandskabet efter drøftelser i rådet. Et referat af medlemmernes synspunkter under rådets drøftelser skal ledsage udtalelsen.
Stk. 4. Rådet fastsætter selv sin forretningsorden.
§ 57 c. Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen varetager sekretariatsfunktionerne for rådet. Styrelsen varetager endvidere sekretariatsfunktionerne for Klagenævnet for vidtgående specialundervisning, jf. § 51 a.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan henlægge opgaver til styrelsen.
§ 57 d. I tilfælde af vedvarende dårlig kvalitet på en folkeskole kan undervisningsministeren med henblik på at forbedre det faglige niveau pålægge kommunalbestyrelsen at udarbejde en handlingsplan, jf. § 40 a, stk. 3. Ministeren fastsætter en frist for udarbejdelsen af handlingsplanen.
§ 57 e. Sager om evaluering er omfattet af offentlighedsloven, når sagsbehandlingen er afsluttet.
Stk. 2. Når undervisningsministeren til brug for gennemførelsen af en evaluering modtager arbejdsdokumenter, der i henhold til lov om offentlighed i forvaltningen og forvaltningsloven er interne, mister dokumenterne ikke som følge af videregivelsen til ministeren deres interne karakter.
(…)
§ 9
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 2010, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Kapitel 1 a- 1 c, § 5, stk. 2, 3 og 5, og § 7 i lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3, 10, 12 og 14, og § 5, stk. 1 og 4, i lov om erhvervsuddannelser som affattet ved denne lovs § 3, nr. 1 og 2, træder i kraft den 31. december 2010.
Stk. 3. For unge under 18 år, der har opfyldt undervisningspligten, og som den 31. december 2010 er i gang med uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet, jf. § 2 a, i lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3, skal der ikke udarbejdes en ny uddannelsesplan, hvis den unge fortsætter med aktiviteten efter den 31. december 2010. Hvis den unge ikke fortsætter med uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet eller afbryder uddannelsen, beskæftigelsen eller anden aktivitet før det fyldte 18. år, skal Ungdommens Uddannelsesvejledning sørge for, at der udarbejdes en ny uddannelsesplan for den unge.
Undervisningsministeriet, den 16. august 2010
Tina Nedergaard
/ Marianne Winther Jarl