Temaer
Efter lange forhandlinger blev en ny grundlov vedtaget i 1915. Den indebar en udbredelse af de demokratiske rettigheder til en større del af den danske befolkning. Dette tema belyser indsatsen for at opnå valgret til den store gruppe af tyende (tjenestefolk uden egen husstand), der arbejdede som medhjælp på landet og som tjenestefolk i byerne. De havde hidtil været afskåret fra at stemme og stille op til rigsdagsvalg, men fik ligesom kvinderne fuld valgret ved grundlovsændringen i 1915.
I perioden op til grundlovsændringen i 1915 var der større fokus på kvindens valgret end på tyendets. I adskillige lovforslag, blandt andet om udvidelse af den kommunale valgret, stod der konsekvent "undtaget berygtede Personer og Personer, der uden egen Husstand står i privat Tjenesteforhold", altså tyende. Tjenestepigeforeningerne og tyendeforbundene protesterede hver gang på talerstole og på skrift, hvilket resulterede i, at undtagelsen blev slettet i den endelige lov om kommunal valgret i 1908. Undtagelsen gjaldt dog indtil 1915 ved rigsdagsvalg. Tyendets rettigheder er dermed også en del af historien om valgrettens udvikling.
Temaet stiller skarpt på de personer, der spillede en væsentlig rolle for den politiske organisering af tyendet. Tyendet fik først en egentlig organisation, da Marie Christensen (1871-1945) stiftede Københavns Tjenestepigeforening i 1899. Den inspirerede til dannelsen af en landsdækkende fagforening for tjenestepiger, De Samvirkende danske Tjenestepigeforeninger, der opnåede begyndende politisk indflydelse. Marie Christensen og De Samvirkende danske Tjenestepigeforeninger arbejdede målrettet på at få ophævet Tyendeloven af 1854 og på at professionalisere det ufaglærte erhverv. Foreningerne knyttede sig nærmere til Socialdemokratiet omkring 1910, hvad der skabte intern splid, men ikke fik mærkbar betydning for foreningens overlevelse.
På landet var Carl Westergaard (1885-1954) den første til at organisere landarbejderne, da han i 1907 stiftede Tyendeforbundet og udgav fagbladet Tyendebladet. Marie Christensen og Carl Westergaard kæmpede først og fremmest for tyendets ordentlige arbejds- og leveforhold, men stod sammen med kvindeorganisationerne og Socialdemokratiet i kravet om lige valgret for alle uanset køn, civilstatus eller økonomiske vilkår.
I temaet får du også et indblik i tyendets svære arbejds- og leveforhold anno 1900, der blandt andet skyldtes Tyendeloven fra 1854, som retsligt underlagde tjenestefolkene husbonden/herremanden. Husbondens revselsesret og skudsmålsbogens registrering betød begge nogle særlige rettighedstab for tyendet. Hvis du vil vide noget om tyendehverdagen og arbejdsforholdene, så læs for eksempel Mikkel Christensens erindringer om at være tyende i Vendsyssel omkring år 1900.
Via listen med 'relateret indhold' kan du klikke dig videre til det materiale på danmarkshistorien.dk, der omhandler grundlovsændringen i 1915 med fokus på tyendevalgretten.