Kilder
Kildeintroduktion:
Med den nye grundlov i 1915 fik kvinder og tyende for første gang politisk valgret til rigsdagsvalgene. Marie Christensen (1871-1945), der i 1899 stiftede Københavns Tjenestepigeforening, var en fremtrædende figur i valgretsdebatten i årene op til grundlovsændringen. Som foreningsformand, taler og redaktør på Tjenestepigernes Blad agiterede hun for faglig organisering, og udadtil søgte hun ved direkte henvendelse at påvirke politikerne til også at indlemme tyendet i demokratiet. Marie Christensens skrivelse til Rigsdagen fra december 1903 er et eksempel på en tidlig protest til lovgiverne, som på det tidspunkt diskuterede en udvidelse af den kommunale valgret, så den omfattede kvinder, men ikke tyende. Argumenterne for at inkludere tyendet fik efterhånden opbakning af et flertal af Folketingets medlemmer, og i 1908 blev loven om kommunal valgret til både kvinder og tyende også vedtaget i Landstinget. Den fulde politiske valgret måtte kvinder og tyende vente med til 1915.
Til den høje Regering og Rigsdag.
Københavns Tjenestepigeforening tillader sig herved at andrage det høje Folketing om under Behandlingen af det i Tinget foreliggende ”Forslag til Lov om kommunal Valgret” at lade udgaa § 1 Punkt a: ”uden at have egen Husstand staar i privat Tjenesteforhold” – , idet Københavns Tjenestepigeforening, der staar som Værn for den hæderlige, stræbsomme og flittige Tjenestepigestand, mener, at der ved nævnte Bestemmelse sker en Forurettelse mod denne Stand. Foreningen nærer det Haab, at det høje Folketing vil tage dens ærbødige Andragende under Overvejelse og ændre det omtalte Punkt i Lovforslaget i Overensstemmelse dermed.
Ærbødigst
For Kbhvns. Tjenestepigeforening,
Marie Christensen,
Formand
Portrætfoto af Marie Christensen. Foto: Industrimuseet Frederiks Værk, Arkivet