Kilder
Kildeintroduktion:
I 1878 konstruerede ejeren af Maglekilde Maskinfabrik i Roskilde, Lars Christian Nielsen (1849-1929), en mælkecentrifuge, som fik afgørende betydning for produktionen af smør. Maskinmester L.C. Nielsen fik patent på opfindelsen, der fik tilnavnet Maglecentrifugen. Nedenfor ses patenttegningen af den motordrevne centrifuge, der kunne udskille fløden fra mælken kontinuerligt. Mælkecentrifugen mekaniserede den proces ved produktionen af smør, der tidligere var foregået ved håndkraft.
Hvis man lader sødmælk stå tilstrækkeligt længe, får tyngdekraften fedtkuglerne til at samle sig øverst i et lag, der kan skummes fra fløden og kærnes til smør. Med mælkecentrifugen kunne den langsommelige proces gøres hurtigere ved at skille mælkens forskellige partikler effektivt ad. Mens maskinen var i drift, kunne der løbende tilføres mælk, og fløden kunne skummes langt hurtigere. Sammenlignet med sine forgængere medvirkede mælkecentrifugen til, at der kunne produceres mere og bedre smør af den samme mængde mælk. Den dampdrevne mælkecentrifuge kom i stor stil til at blive anvendt på de mange fælles- og andelsmejerier, der skød op mange steder i Danmark i løbet af 1880’erne. I 1881 overtog Burmeister & Wain patentet og produktionen af mælkecentrifugen.
I et større perspektiv kom den teknologiske nyskabelse med den kontinuerlige mælkecentrifuge og effektiviseringen af smørproduktionen til at spille en rolle for ændringen af den danske landbrugseksport, der i slutningen af 1800-tallet blev omlagt fra korn til animalske produkter som smør og bacon.
Her ses patenttegningen af mælkecentrifugen fra Maglekilde Maskinfabrik. Rigsarkivet: Fra: Patent- og Varemærkestyrelsen, Patentkommissionen: Eneretsbevillinger (patentsager) (1864-1897) 119: 45 H 1877 - H 1888. Rigsarkivets scanning af patentet købt af danmarkshistorien.dk.
Dette materiale er udgivet i forbindelse med Aarhus Universitetsforlags bogserie '100 danmarkshistorier', der er Danmarks historie fortalt af 100 forskere i 100 bøger. På danmarkshistorien.dk udkommer løbende artikler, film og kilder i forbindelse med bøgerne. Projektet er støttet af A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal.
