Kilder
Kildeintroduktion:
I Roskilde Domkirke var der i middelalderen et relikvie bestående af en hovedskal, som angiveligt stammede fra pave Lucius 1. Han var pave i Rom fra år 253 til 254, og i 1100-tallet blev han skytshelgen for Roskilde Domkirke. Sankt Lucius blev dyrket i Roskilde, hvor relikviet blev et samlingspunkt for pilgrimme både lokalt i Roskilde Stift samt fra et større område. På linje med at få en konge helgenkronet var det også i middelalderen af stor betydning at få en romersk helgen og martyr som Sankt Lucius som patron for kirken. Luciuskulten i Roskilde kan sammenlignes med Knudskulten i Odense Domkirke, hvor Knud den Helliges grav var et vigtigt mål for valfart. Den danske konge Knud 4. (regent 1080-1086) var blevet helgenkåret i 1100, hvorefter hans legeme blev overført til kirken.
Ifølge en legende rejste to kannikker fra Roskilde Domkirke til Rom for at hente relikviet. De vendte tilbage til stiftsbyen med pave Lucius’ relikvie i form af hans kranie den 25. august. Årstallet er usikkert, men det var først i 1100-tallet. I domkirken blev det anbragt på højalteret i et gyldent relikviegemme. Sankt Luciusrelikviet bidrog til at cementere kirkens indlemmelse i det katolske fællesskab, og med årene blev det et af de betydeligste relikvier i det katolske Danmark. Pavens kranie højnede domkirkens status og bidrog til pilgrimmenes forhåbning om, at deres bønner ville blive hørt.
På et tidspunkt efter bruddet med den katolske kirke ved reformationen i 1536 blev relikviet fjernet fra domkirken i Roskilde. Det kom siden til Nationalmuseet, der i 1908 deponerede det i den katolske kirke Sankt Ansgars Kirke i København, hvor det fortsat findes og opbevares i et relikviegemme med portrætbuste på låget. I 2014 undersøgte en række eksperter fra Nationalmuseet og andre forskere kraniet. En kulstof 14-analyse viste, at hovedskallen var fra årene 340-431 og derfor ikke kan have tilhørt pave Lucius. Kraniet er mindst 86 år for ungt til at kunne stamme fra paven, men hvem det så stammer fra, er uvist.
Pave Lucius’ kranie
I begyndelsen af 1100-tallet blev dette kranie bragt til Roskilde Domkirke fra Rom. Relikviet skulle ifølge overleveringen stamme fra Sankt Lucius, der var pave i Rom fra 253 til 254. En kulstof 14-datering viste i 2014, at kraniet ikke kan have tilhørt paven, der i middelalderen blev Roskilde Domkirkes værnehelgen. Foto: Nationalmuseet
Relikvieholder til Lucius' hovedskal i Skt. Ansgars kirke i København
Relikvieholder fra 1910 til Sankt Lucius’ hovedskal i Skt. Ansgars kirke i København. Foto: Roberto Fortuna, Nationalmuseet
Relikviegemme til Lucius’ hovedskal i Skt. Ansgars kirke i København
Relikviegemme, der indeholder Lucius’ hovedskal, med portrætbuste på låget. Busten viser pave Lucius i embedsdragt med pallium og tiara med tre takkekroner og kors. Indskriften på bustens forside lyder: ”S. Lucius I.P.M. Patronus eccl. Cath. Roskildensis”. Foto: Jette Arneborg, Nationalmuseet
Beskrivelsen af S. Luciusrelikvariet udført i 1910 og indeholdende kraniet fra pave Lucius i Nationalmuseets værk Danmarks kirker, side 412-413:
S. Luciusrelikvariet, 95 cm højt. Træ og forgyldt tombak (kobberholdigt messing) med ansigt af sølv. Indlagte sten på dragt og tiara. Relikviegemmet er udformet som en buste, hvis overdel (tiaraen) er aftagelig. Ottekantet, profileret fodstykke med firpas i forsænkede felter, samt påmalet indskrift på forsiden med versaler: ”S. Lucius I.P.M. Patronus eccl. cath. Roskildensis”. Pave Lucius er iklædt embedsdragt med pallium og tiara med tre takkekroner og korsformet afslutning. Martyren er vist skægløs og ungdommelig med lokket, halvlangt hår, der forneden er sirligt oprullet i bukler. På overside af lodret standkant er pånittet plade med indskrift i fraktur: Anno 1910 fecit: Alois Kreiten Kgl. Hofgoldschmied, Köln a/Rh.
På forfatteren Thor Langes initiativ blev relikvariet af Roskilde domkirkes værnehelgen 1908 overført fra Nationalmuseet og deponeret i S. Ansgars kirke (DK. Kbh. Amt s. 1638).
Kraniet af S. Lucius er nedlagt i gemme i busten under tiaraen. Relikvariet var i mange år placeret på en konsol på korbuens højre pille over for prædikestolen, men har siden 1941 fået sin plads på skibets nordvæg, umiddelbart på venstre side af Mariaaltret. En ældre, profileret konsol, der forneden afsluttedes i pinjekogle, er 1974, hvor relikvariet opsattes efter to års restaurering, erstattet af enklere fodstykke. Den ældre konsol er deponeret på loftet.
Dette materiale er udgivet i forbindelse med Aarhus Universitetsforlags bogserie '100 danmarkshistorier', der er Danmarks historie fortalt af 100 forskere i 100 bøger. På danmarkshistorien.dk udkommer løbende artikler og kilder i forbindelse med bøgerne. Projektet er støttet af A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal.
