Kilder
Kildeintroduktion:
Den 15. februar 1422 udstedte kong Erik af Pommern i bispebyen Roskilde et dokument med en række bestemmelser. De er skrevet på dansk på et ark papir, der nu befinder sig nu i Københavns Stadsarkiv. Her har papiret været siden 1422, og er dermed et levn fra et af de byarkiver, som blev dannet i alle middelalderens byer. Det blev vigtigt for byerne at kunne bevise rettigheder og pligter, og borgerne måtte kunne gå i arkivet.
Papiret fra 1422, som gerne kaldes en forordning, har bestemmelser om forhold i byerne, hvormed her forstås de sjællandske byer. Byer med kongelige byprivilegier som Helsingør, Holbæk, Kalundborg, Korsør, Køge, Nykøbing Sjælland og en del flere har alle fået en kopi af den forordning tilsendt, som vi kender fra København. Vi ved positivt, at Køge fik forordningen, fordi byen senere indsendte en kopi af den til centraladministrationen.
Kongen søgte igennem forordningen at regulere handel, håndværk og bystyre. Det blev bestemt, at alle håndværkere i byerne skulle ernære sig af eget erhverv. De måtte ikke have flere erhverv eller drive handel ligesom købmændene. De måtte heller ikke indgå i byens styre, som bestod af rådmænd og borgmestre. Disse embeder var altså kun for købmændene. Hvis en håndværker gik ind i et håndværkerlav, og det var han nødt til, for at måtte udøve sit erhverv, måtte han i adgangsbeløb ikke give mere, end det kostede at blive borger i byen. Der var en afgift for tilflyttere for at blive borger, og meningen med at sætte denne som maksimalt beløb for adgang til et lav, var ikke unødigt at hindre svende i at blive mestre. Borgmestre og rådet skulle iøvrigt sikre, at de, som fik adgang til at blive borgere, blev bofaste i byen. Man måtte ikke være her på deltid. Borgmestre og råd blev sikret i deres positioner. De skulle ikke kunne afsættes af byborgerne, medmindre disse kunne demonstrere deres inkompetence foran kongen.
Forordningen fortsætter med at lægge fast, at man ikke måtte købe varer op, før de var bragt ind på markeder og torve. Forskellen mellem markeder og torve var, at markederne var årlige eller halvårlige, og handelen foregik frit her, mens torvene var ugentlige og meget regulerede. Netop reguleringen af torvehandelen er vigtig i forordningen. Den bestemmer, at indtil klokken 10 måtte kun borgere købe ind på torvedagene, herefter måtte de såkaldte gæster og alle andre købe. Gæsterne, som der tales om, var i høj grad tyskere, som opholdt sig i byen i en kortere periode. De købte fødevarer op og solgte de varer, som kom via varelagrene i de nordtyske byer.
Forordningen var med til at styrke borgmestres og byråds position i byerne, men ellers har dens betydning været overvurderet. Mange af dens bestemmelser var gamle, og de privilegier, som de enkelte byer fik af kongen, havde større betydning end forordningen. Elementer af forordningen er også foregrebet i Dronning Margrete 1.s forordning, 24 januar 1396. Ældre historikere så forordningen som epokegørende. Det synspunkt deles ikke mere af forskningen, men forordningen afspejler alligevel mange typiske træk i middelalderens byliv.
Nedenfor ses først et foto af Forordningen af 1422 og dernæst en transskription af teksten, samt en oversættelse af den gammeldanske tekst udarbejdet af Bjørn Poulsen, professor i historie, Aarhus Universitet. Oversættelsen trækker på Henrik Adrian og Mette Mortensen, Fra Slave til fæstebonde. Problemer i dansk middelalder, København: Gad, 1978, s. 151-155.
Købstadsforordningen af 15. februar 1422 har været tillagt for stor betydning i ældre dansk historieforskning. Den er imidlertid interessant fordi den kaster lys over typiske problemer, der optog tidens byborgere.
Her citeres kilden i originalsprog efter udgaven i Diplomaticum Danicum, nr. 14220215001 (online side). På siden er der p.t. ingen oversættelse til moderne dansk, men det loves, at den kommer.
Wj Erik meth guths nathe Danmarcs Sweriges Norges Wendes oc Gotes koning oc hertuch j Pomeren helsse ether oss elschelighe borghemestere rathmæn oc all mene almughen j Køpendhaffn / kerlighe meth guth oc wor nathe.
Wider gothe wener at offte ok ithelighe hauer kæremaal wæret for oss aff wore gothe mæn j rikit / swo oc æn nw sidherst wi wore j Ringstede aff wort radh clerkerie oc ridderscap / vm gemmerlicht oc vskiellicht regiment meth køpmanscap oc hantering ther then ene scal berghe sik aff meth then annen oc serdeles j wore køpstædher.
Sammelethis haue oc wore burghere oc køpstædhemæn til oss tiit oc offte talet oc for oss kært / oc serdeles atter nw sidherst j Ringstædhe / at thet som the there berning oc køpmanscap aff sculde haue / oc holde schyellicht regiment meth som j køpstædher burdhe at wære / thet haue nw andre mæn / vppa land swo som er bønder oc wortnethe / oc forprangere j landit ./ thæt / the haue falt oc hantere all køpmanscap swo som er clædhe / humle / staal / sarduch . lærit / oc swo dan stycke / oc thet hwer man hwo ther wil far oc wandrer til ny fischelæyæ j landet oc køpe ther hwat them luster oc gøre stoort forkøp / bothe vpa sild pa fææ . oc vpa alle hande køpmanschap / her haue bethet oss bothe clerkerie oc ridderscap swo oc køpstædhemæn / radh oc made tillfynne at thet schyellighere / oc annerlethis matte worthe / tha bebuthethe wi till oss till Roskilde / biscop Jenes j Syæland oc the andre prelate oc ridderscap ther aff landet. oc køpstæthemennene meth / the fornumpstighiste oc the beste wi wiste ther j landit wære / vm thisse forne ærinde / oc beddis there radh ther till.
Tha haue the swo vnderwiist oss oc raadt / oc for thet beste keest / at wi thet swo fly oc bywdhe / at alle embitzmæn berghe sik oc nære aff there æmbede swo som er / at burghere oc bymæn the som eke swo dane embede haue som hereffter næfnes / the berghe sik meth there køpmanscap oc meth there brygning / oc swo dan køpmans hantering / baghere berghe sik aff siin baghning / sudere aff hans schogerning / smidh aff hans smedhegerning / gulsmidh aff hans æmbede skrædere aff hans embede / krembere aff sit embede / skinnere aff sit embede / oc serdeles alle embitzmæn ee hwat embede the helst haue / at hwer there berghe sik aff sit embede / thok swo vm nokre aff thisse forne æmbede wilde thes worthe eens j nogher køpstadh oc fare vschiellighe meth sin hantering entich meth brygning eller baghning eller meth skogerning eller meth noket aff thisse forne embede tha scule borghemestere oc rathmen meth foghedens hielp / grantzke thet wt swo offte, som thet behoff gørs swo at thette forne jo schiellighe holdes oc tilgaa effter thy som wor herre vnner oc setter tidhen j landit til.
Item scall engin j nogher køpstadh wære eller her effter at worthe / burghemester / eller rathman / aff thisse forne æmbede / men thet scule wære an[dr]e burghere oc køpmæn / oc scule burgherne oc meenheden j køpstædherne engen macht haue burghemestere aff at sette / wten the kunne bewise oss oc wort radh / meth schiell / at the oss oc køpstædhen oc rikit jk[e] nuttighe ære.
Item hwo ther j nogher køpstadh noket aff thisse forne æmbide . wil winne som the kalle theræ lagh tha scall han gyue for sin ingang j æmbedet / swo mekit som han gyuer byen tha han worther byman oc ey meer.
Woret oc swo at noket embede sette sik heramot oc wilde ey holdet som forescreuit staar tha scule burghemestere oc rathmen haue macht at rette ther ouer meth foghedens hyelp / oc thet wi afflegge oc forbiudhe swo dant landkøp oc hantering oc forprang som forescreuit staar / anner stadh at øwe oc hantere wten j wore køpstædher / oc vpa wore marknethe ok torgh som aff alder haue wærit / oc thet køpstædhemæn j alle køpstædher . scule stikke eet tekn wt / ee naar there torghdach er / oc then stund oc swo lenge som thet tekn staar / at engin / mæthen køpe eller sælyæ / wten bofaste bymæn oc burghere / oc thet same tekn scal jntaghes oc ey lenger staa æn vpa then tiidh vm daghen som clocken slaar ti /. Ther effter genist køpe oc sælie gest / oc ee hwo ther wil.
Item at burghemestere oc rathmen oss oc rikit ther wti besørghe at hwem the till burghere oc bymæn vntfaa at them stadhigh oc bofast[4] burghere bliue / oc thet engen tiidh / eller køp vpa nogher stycke dyrkes / for thy / hwar wi meth wort radh oc gothe mæn komme j wore køpstædher / nw effter thet at the oss swo vppa wiist oc raadt haue j alle made som forescreuit staar / tha wele wi oc biude hwer man thette forne regiment swo atholde oc engelund heramot atgøre wither wor konunglike heffnd oc vrethe swo lenge till thes / at oss nogher / nogher annen schiellighere vnderwiisning gøre oc bewise kan then som for riket oc landen nuttighere <er> .
Ther meth befale wi ether guth.
Scriptum Roskildis anno domini millesimo cdo vicesimosecundo dominica sexagesime nostro sub secreto tergo presencium impresso.
Her citeres kilden i oversættelse:
Vi Erik med Guds nåde Danmarks, Sveriges, Norges, venders og goters konge og hertug i Pommern hilser os elskelige borgmestre, rådmænd og almindelige almue i København kærligt med Gud og vor nåde.
I skal vide gode venner, at der ofte og idelig har været klager for os af vore gode mænd[1] i riget, således også nu sidst i Ringsted af vort råd[2], gejstlighed og ridderskab[3] om dårlig og urimelig praksis med købmandsskab og håndtering, der hvor den ene skal bjærge sig af den anden og især i vore købstæder.
På samme måde har vore borgere og købstadsmænd også tit og ofte talt til os om og kæret og det særlig sidst i Ringsted[4], at det, som de skulle have deres indtægt af og købmandsskab med og holde skikkeligt hus med, som det burde være i købstæder, det har nu andre mænd på landet, nemlig bønder[5] og vornede[6] og forprangere[7] på landet, da de har til salg og håndterer alle varer, som er klæde[8], humle, stål, sardug[9], lærred og den slags, og at hver mand, som vil, farer og vandrer til nye fiskelejer[10] i landdistrikterne og køber der, hvad de har lyst til og gør stort forkøb både af sild, af kvæg og alle slags varer.
Her har bedt os både gejstlige, ridderskab og også købstadsmænd om at finde på råd og på måder, så det kan blive retfærdigere og anderledes. Så kaldte vi til os i Roskilde biskop Jens af Sjælland[11] og de andre prælater og købstadsmændene med de fornuftigste og de bedste, som vi kendte i landet, med henblik på disse førnævnte sager og bad om deres råd om dem.
Da har de undervist og rådet os således og fundet bedst, at vi ordner og byder således, at alle håndværkere[12] bjærger og ernærer sig af deres håndværk, hvad det måtte være: at borgere og bymænd, som ikke har sådanne håndværk, som nævnes, de skal bjærge sig af deres handel og af deres brygning og anden købmandsskab, så bager ernærer sig af sin bagning, suder[13] af sin skomageri, smed af sin smedeerhverv, guldsmed af sit håndværk, skrædder af sit håndværk, skinder[14] af sit håndværk og altså alle håndværkere, hvad håndværk de end måtte have, af hver sit håndværk. Dog således, at hvis nogle af disse håndværk skulle blive enige om i nogen købstad at optræde urimeligt med sit erhverv, enten med brygning eller bagning eller med skomageri eller med nogle af de førnævnte håndværk, da skal borgmestre og rådmænd med fogedens hjælp undersøge det så tit, som der er brug for det, så at det førnævnte kan holdes som det bør, og går til efter det, som vor herre giver og lader være regler i landet.
Ligeledes, skal ingen af disse håndværk i nogen købstad være eller herefter blive borgmester eller rådmand, men det skal være andre borgere og købmænd, og borgerne og den almindelige befolkning i købstæderne skal ikke have magt til at afsætte borgmestre, hvis ikke de kan bevise for os og vort råd, at de ikke er nyttige for os, riget og købstaden.
Ligeledes, at hvem som i nogen købstad vil have nogle af disse håndværk, som de kalder deres lav, da skal han give så meget for sin optagelse i lavet[15], som han giver byen for at blive borger, og ikke mere.
Hvis det skulle ske, at noget håndværk sætter sig herimod og ikke vil holde det, som foran skrevet står, da skulle borgmestre og rådmand have magt til at gennemtvinge retten med fogedens hjælp.
Vi afskaffer og forbyder at udøve og håndtere den slags landkøb og forprang, som er beskrevet ovenfor, andetsteds end i vore købstæder og på vore markeder og torve, som det har været fra gammel tid, og alle købstadsmænd i alle købstæder skal hænge et tegn ud, når deres torvedag er, og den tid og så længe som dette tegn hænger, skal ingen måtte købe eller sælge, undtagen bofaste bymænd og borgere, og det samme tegn skal tages ind og ikke hænge længere end til den tid på dagen, hvor klokken slår ti. Straks derefter må gæster[16] købe og sælge, og hvem der ellers vil.
Ligeledes, at borgmestre og rådmænd sørger for os og riget, at de, som de gør til borgere og bymænd bliver stadige og bofaste borgere, og at der ikke bliver dyrtid eller opkøb foretages, fordi vi med vort råd og gode mænd kommer i vore købstæder, nu efter de således har forklaret og rådet i alle måder, som tidligere skrevet står, da vil vi og påbyder hver mand at holde disse tidligere skrevne bestemmelser således og ikke handle imod dem mod vor kongelige hævn og vrede, så længe at der ikke gives os nogen anden retfærdigere underretninger og nogen kan vise, hvad der er nyttigere for riget og landene.
Det befaler vi med Gud.
Skrevet i Roskilde i det Herrens år 1422, 15. februar, med vort segl fæstnet til bagsiden.
Ordforklaringer m.m.
[1] Gode mænd må her betyde aristokratiet omkring kongen.
[2] Rigsrådet.
[3] Riddere og væbnernes gruppe, som gradvist blev til adelen.
[4] Forud for dette brev gik et møde på Sjællands landsting 2. juli 1421 i Ringsted. Her var riddere og væbnere og gejstlige tilstede sammen med de tolv borgmestre og rådmænd fra købstæderne Roskilde, København, Slagelse, Næstved, Kalundborg, Ringsted, Skælskør, Køge og Vordingborg.
[5] Bønder: I denne kontekst er der tale om selvejerbønder.
[6] Vornede: fæstebønder.
[7] Forprangere: folk som rejser rundt og køber op, eksempelvis danske og tyske kræmmere. De foretager forprang og køb uden for byen, landkøb.
[8] Vævet uldklæde.
[9] Sardug: solidt klæde. Halvt linned, halvt lærred.
[10] Fiskelejer er betegnelsen for de steder, hvor der blev drevet sæsonfiskeri. De havde i modsætning til fiskerlejer ikke permanent beboelse.
[11] Roskildebispen Jens Andersen Lodehat (-1431).
[12] Teksten bruger betegnelserne embedsmænd og embede. Det er svært at oversætte direkte, da embede både betyder et konkret håndværk og et håndværkerlav.
[13] Suder: gammel dansk betegnelse for skomager.
[14] Skinder: gammel dansk betegnelse for garver. Det er en person, der tilbereder skind.
[15] Fra 1200-tallet breder skikken sig i danske byer, at håndværkere er organiseret i såkaldte lav efter deres erhverv. Lavene regulerede håndværkets udøvelse og kunne i visse tilfælde bestemme, hvor mange mestre, der måtte være.
[16] Gæster var fremmede handlende, som opholdt sig midlertidigt i en dansk by. De måtte have en dansk vært og handlede gerne en gros med grovvarer.
Dette materiale er udgivet i forbindelse med Aarhus Universitetsforlags bogserie '100 danmarkshistorier', der er Danmarks historie fortalt af 100 forskere i 100 bøger. På danmarkshistorien.dk udkommer løbende artikler og kilder i forbindelse med bøgerne. Projektet er støttet af A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal.
