Tyske og ikke-tyske flygtninge i Danmark, 1945-1953

Temaer

I maj 1945 var besættelsen overstået. Men problemerne forsvandt ikke – og nogle af dem var enorme udfordringer for efterkrigssamfundet. Hvad skulle de danske myndigheder stille op med over 200.000 uvelkomne tyske flygtninge, bl.a. tusindvis af børn opdraget i det nazistiske skolesystem? Og hvad med 34.000 polske og baltiske flygtninge, sovjetiske krigsfanger og andre mennesker af ikke-tysk nationalitet, der var kastet rundtomkring i Europa og endt i Danmark?

I dette tema kan du læse om flygtningenes dagligdag og levevilkår – fra undervisning til fodbold og kulturliv bag pigtråd. Du kan få indblik i nogle af de 1.000 flygtningelejre, f.eks. den største lejr i Oksbøl, den glemte historie om disciplinærlejren på Benzon Gods på Djursland eller Skallerup Klit ved Vesterhavet, der siden blev til ferieby og er det den dag i dag. Du kan i kilder og fotos også få et tydeligt indtryk af de danske myndigheders forskelsbehandling – mens tyske flygtninge måtte blive, leve og arbejde inde bag lejrenes pigtråd, kunne ikke-tyske flygtninge færdes frit ude i det danske samfund og fik fra 1946 ligefrem pligt til at arbejde.

Flygtninge fra Skrydstrup-lejren på banegården i Vojens
Omkring landsbyen Skrydstrup ved Vojens anlagde tyskerne under besættelsen en flyveplads, byggede barakker og eksproprierede et stort antal danske ejendomme. Barakker og andre bygninger blev efter befrielsen i maj 1945 anvendt til at huse op til 4.000 tyske flygtninge. Lejren blev nedlagt i 1947. På billedet ses flygtninge fra Skrydstrup-lejren på banegården i Vojens 1947 på vej til at blive transporteret til Tyskland. Foto: Ukendt fotograf, lånt af Lokalhistorisk Forening for Vojens-området


Temaet om flygtningene efter besættelsen udspringer af projektet De udstødte, de uvelkomne og de beundrede. Resocialisering, velfærd og demokratisering 1945-1950. Her undersøger forskere og formidlere bl.a., hvordan myndighederne rustede 60.000 uvelkomne flygtningebørn til en fremtid i et nyt Tyskland, hvad der blev gjort for at resocialisere de udstødte og dømte, fx Hipofolk, og om de unge beundrede modstandsfolk blev hjulpet tilbage til fredstidssamfundet. Dermed giver projektet perspektiv på aktuelle problemstillinger om afradikalisering og medborgerskab, ligesom det undersøger efterkrigsårene i nyt, fremadskuende lys.   

Projektdeltagerne er Historisk Samling fra Besættelsestiden, der er en enhed under Museum VEST, Vardemuseerne, Viborg Museum og Esbjerg Kommunes Skoletjeneste, MYRTHUE samt Danish Centre for Welfare Studies, SDU. Udover danmarkshistorien.dk samarbejder projektet med Nationalmuseets Vores Tid om en podcast.

Materialet her er udarbejdet af Ida Kjær Larsen, Morten B. Thomsen og John V. Jensen under medvirken af Henrik Lundtofte.


Projektet De udstødte, de uvelkomne og de beundrede, bl.a. denne formidling på danmarkshistorien.dk, er støttet af VELUX FONDENs Museumsprogram.

Om temaet

Tidsafgrænsning
1945 -1953
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
23. september 2024
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk

Relateret indhold

Om temaet

Tidsafgrænsning
1945 -1953
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
23. september 2024
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk