Forretningsgang ved Inspektionen.

1. Samtale med den danske Lejrleder, derefter med den tyske Tillidsmand. (Hver for sig).

Man skal prøve paa at faa et almindeligt Indtryk af Skolearbejdet. Man undersøger derfor:

1. om der findes en Skoleleder eller en dertil egnet Lærer,
2. hvor stort Antallet af Værelser, Klasser samt Elever er,
3. man foretager desuden Inspektion af Værelserne og undersøger, om der er Mulighed for at skaffe mere Husrum.

Lejrlederens Bedømmelse af Lærerkræfterne (personlige og politiske Kvalifikationer).
Har Nationalsocialisterne endnu Indflydelse i Lejren?
Er den tyske Tillidsmand antinazist? (valgt eller udnævnt?).

Ved samtalen med saavel den danske Lejrleder som den tyske Tillidsmand kommer det an paa at interessere dem for skolearbejdet og faa dem til at give det deres Støtte, saa at de paa eget Initiativ sørger for, at Skolen bliver udbygget og faar enhver nødvendig Understøttelse. Dette er særlig vigtigt, fordi Arbejdet paa Grund af de meget forskelligartede ydre Forhold i Lejrene, for det meste bliver improviseret, og derfor afhænger af de ansvarliges personlige Initiativ.

2. Samraad med Skolelederen.

Det almindelige Spørgeskema angaaende Skolearbejdet udfyldes, og Skolelederens Personalia konstateres. Se vedlagte Bilag 1 og 2.

3. Samtale med hver Lærer (enkeltvis).

Først skal vedkommendes Personalia konstateres. Allerede ved denne Lejlighed skal man prøve at skabe gensidig Tillid. Man skal undgaa, at Samtalen kommer til at virke som et Politiforhør. Derefter skal der tales om forskellige pædagogiske og politiske spørgsmaal. Det maa ikke være nogen Afhøring, da vedkommende ellers kunde faa det Indtryk, at han kunde tilpasse sig ved behændige "Positive" Svar. Spørgsmaalene og Opgaverne skal stilles saadan, at en simpel Bekræftelse eller Benægtelse er udelukket. Man maa prøve paa at opnaa at faa det Menneske, man skal bedømme, i Tale. Hvor man lægger mærke til sky Tilbageholdenhed, kan man prøve at faa vedkommende til at give et kort Levnedsløb og Beskrivelse af sin personlige Udvikling. I Tilslutning dertil følger saa Samtale om Problemer vedrørende Opdragelse, Demokrati og Nationalsocialismen. (En Liste med egnede Emner og Spørgsmaal findes hoslagt). Igennem en saadan Samtale med Spørgsmaal og Svar, der kan forme sig som en Slags Diskussion, søger man at skabe sig et Skøn over vedkommende Lærers Personlighed, politiske Udvikling og Indstilling. I mange Tilfælde kan man allerede danne sig en Mening efter nogle Minutters Forløb. Ellers maa Samtalen fortsættes.

De, man gennem saadanne Samtaler faar et særligt gunstigt og tillidsvækkende Indtryk af, faar et lille rødt Kryds paa det personlige Spørgeskema forneden til højre. Med denne Metode kan der opnaas en nogenlunde sikker Bedømmelse af saa godt som alle unge og vel i det hele det store Flertal af Lærerkræfterne. Det er ikke saa nemt for Lærerne under Samtalen at komme med noget tillært og ensrettet, da der ved en saadan Samtale kan gaas mere i Dybden. Opgaven er vanskeligere, naar det drejer sig om udpræget intelligente Mennesker. I disse Tilfælde maa en Bedømmelse af Lærerne i endnu højere Grad være afhængig af et Helhedsindtryk af Personligheden. Man maa saa afgøre, om der foreligger Mulighed for en kun ydre og overfladisk Ensretning hos vedkommende. I saadanne vanskeligere Tilfælde vil det næppe være muligt at komme til en absolut sikker Afgørelse, uden at dette bekræftes igennem paalidelige Vidneudsagn angaaende vedkommendes politiske Fortid.

Efter at dette er tilendebragt, maa de ukvalificerede Lærerkræfter underkastes en kort Examination med Hensyn til deres Kundskaber. En systematisk Examination af denne Art synes at være lidet værdifuld grundet paa de konstaterede store Huller i Uddannelsen, og det kan derfor kun dreje sig om Emner og Spørgsmaal som opført i Tillæg 2).

Man kan ikke opstille et fast Skema for Udvælgelsen af Lærere og Medhjælpere, som er anvendeligt i hvert enkelt Tilfælde. I Princippet skulde alle de Lærere udelukkes, som enten er kompromitterede ved aktivt Medarbejde paa Ledende Poster i NSDAP eller tilsluttede Organisationer, eller som har været tilsluttet Partiet paa et meget tidligt Tidspunkt.

Det samme gælder for de Lærere, som endnu er stærk nazistisk paavirkede, eller som har udført et Arbejde i nazistisk Aand i Lejren.

Skolemedhjælperne er i Regelen yngre Kræfter. De Erfaringer, man har gjort med dem, er i politisk Henseende mange Gange bedre, end man turde haabe efter de mange Aars nazistiske Paavirkning. Deres Viden om Nutidens politiske Problemer og deres historiske Kundskaber kan ikke være store, da de har gennemgaaet det 3. Riges Skole og staaet i dets Ungdomsorganisationer. Da desuden de fleste Lejre endnu savner den nødvendige Oplysning om, hvad Demokrati er samt Oplysninger om Tysklands fremtidige Stilling paa Basis af Beslutningerne i Potsdam, kan det ikke forventes, at de unge Skolemedhjælp har et fuldstændig klart Billede af de politiske Forhold. Men skal de anvendes i Skolearbejdet, maa der forudsættes, at de gør sig Umage for personlig at tage Stilling til det 3. Rige, dets Læresætninger og de Følger, det nazistiske Styre har haft.

Man maa hos alle kunde faa Øje paa en oprigtigt Vilje til at drage de rette politiske Konklusioner af Tysklands Katastrofe og af Tysklands Historie især i det 19. og 20. Aarhundrede. Mangler denne Beredvillighed, skal vedkommende Skolemedhjælper afvises som ikke anvendelig.

For at undgaa Fejlbedømmelser, anbefales det at benytte Lærernes Forklaringer angaaende deres Tilslutning til politiske Organisationer, som blev givet ved Registreringen, til en Sammenligning. Paa Grund af de i Mellemtiden skete Forflyttelser fra Lejr til Lejr, vilde det være meget formaalstjenligt, hvis Registreringsrapporterne kunde blive ordnet efter Registreringsnumre og ikke mere efter Lejre.

Dette Inspektionsarbejde skal imidlertid ikke kun have til Formaal at sætte Skolearbejdet i Gang, resp. at udvide det og at bedømme Lærerne og Medhjælperne. Foruden det maa det paahvile Inspektionen at interessere alle Medarbejdere for det nye Skole- og Opdragelsesarbejde i demokratisk Aand og faa dem til at gaa op i dette Arbejde. Det kan ske bl.a. ved til sidst at sammenfatte Resultaterne af Samtalerne i en Diskussion med alle Medarbejderne, d.v.s. den danske Lejrleder, den tyske Tillidsmand, Lærerne, Skolemedhjælperne og Børnehavelærerinderne. Denne Lejlighed kan ogsaa benyttes til at give en principiel Behandling af Opgaverne for en demokratisk Opdragelse.

Tillæg 1): Eksempler paa politiske og historiske Emner, der kan danne Grundlag for Undersøgelse af Lærernes Brugbarhed.

For at forhindre, at Lærerne, Medhjælperne eller Børnehavelærerinderne efter endt Samtale indbyrdes kommer i Snak og lader de givne Spørgsmaal gaa videre, maa man have et stort Udvalg af Emner og være i Stand til at variere de stillede Spørgsmaal.

• Den væsentlige Forskel mellem Opdragelse til Nationalsocialisme og Opdragelse til Demokrati.
• Hvad er den mest presserende Opgave for de tyske Pædagoger i Dag?
• Hvorfor blev De Lærer?
• Hvad mente Goebbels med nationalsocialistisk Opdragelse?
• Hvad kan Skolen gøre for at fremme Opdragelsen til Demokrati?
  1. Ved at undervise i Samfundskundskab om Regeringsformer, Demokrati, Parlamenter o.s.v..
  2. Ved Undervisningsmetoden: Aktivisering af Eleverne, Fremelskelse af Initiativet og de skabende Kræfter, Udvikling af den frie Klassesamtale og Fristilen.
  3. Ved at vække Fælleskabs- og Ansvarsfølelse for Klasse- og Lejrlivet.
  4. Ved at Søge at indskrænke Lærernes ydre Autoritet, Katodervældet. Læreren bør af Børnene betragtes som Ven og Medarbejder, som selv ikke er ufejlbarlig og skulde være modtagelig for Kritik.
• Hvad mener de om Hitler-Jugend?
• Hvad mener de om H.J.-Førerne?
• Hvad siger De om Førerprincippet?
• Hvad forstaar De ved ”System-Tiden”?
• Hvorfor tillod Hitler ikke den fri Meningsdannelse?
• Noget positivt og negativt om preusseriet.
• Hvad synes De om Ordensborgene?
• Hvad er Ungdommens evige Ideal?
• Hvad mener de ved Ungdomsbevægelse?
• Hvad ved De om Rigsdagsbranden?
• Hvad synes De om Goebbels, Ley, Himmler?
• Hvad mener De om Hitler?
• Hvad er Krigsforbrydere?
• Hvem begyndte Krigen?
• Hvem havde forberedt Attentatet af 20. Juli 1944?
• Hvad mener De om Tjekkerne?
• Korruption i Weimar-Republikken og i det 3. Rige.
• Hvornaar fik De de første Betænkeligheder ved det 3. Rige?
• Hvornaar tvivlede De for første Gange paa Hitler?
• Hvad mener De om Jødespørgsmaalet?
• Hvordan kunde Hitler komme til Magten?
• Hvorfor var den almindelige Stemning i Danmark efter Kapitulationen absolut imod alt tysk?
• Hvad kan Tyskland gøre for at genvinde Anseelse i Verden?
• Findes der Racerenhed?
• Hvorfor had man Tyskland overalt i Verden?
• Hvad siger Herrefolksideen Dem?
• Kendte De til Konventrationslejrene?
• Hvad vidste De om dem?
• Vidste De noget om Rædselsgerninger?
• Hvad mener De om Krigen?
• Hvad kan man gøre for at forhindre Krige?
• Hvad er Feme-Mord?
• Ved De, hvad ”Potempa” er?
• Hvorfor tabte Tyskland Krigen?
• Hvad mener De om Goebbels?
• Hvorfor blev Röhm myrdet?
• Kender De Førere af NSDAP, som har kæmpet ved Fronten?
• Diktatur og Demokrati.
• Hvad siger man til Demokratiet i Lejren?
• Hvad syntes De, der var særlig værdifuldt i det 3. Rige?
• Hvorledes er Deres Stilling til Nazisterne?
• Hvordan er Deres Stilling til de demokratiske Partier?
• Hvorledes ser De pa Weimar-Republikken?
• Hvad ved De om Weimar-Forfatningen?
• Har de læst ”Mein Kampf”? Hvilke Kapitler af den?
• Hvad mener De om det tyske Folks Fremtid?
• Hvad ved De om de ”Forende Nationer”?
• Hvad betyder Potsdam?
• Hvorfor mødtes de Allierede netop i Potsdam?
• Hvorfor maatte det gaa galt for Hitler?
• Hvad skete der i 1918?
• Hvorfor maa Videnskab og Kunst være frie?
• Forskellen mellem Pressen i et Diktatur og i en demokratisk Stat.
• Hvorfor maa Pressen være fri?
• Hvad mener De om den nationalsocialistiske Kunstpolitik.
• Hvad mener De om Bismarck?
• Hvad ved De om Stresemann, Ebert, Brüning, Hindenburg, Ludendorff, Gregor Strasser, Otto Strasser?
• Hvem var Walter Rathenau?
• Hvorfor fandtes der til sidst 32 Partier i Weimar-Republikken?

Tillæg 2): Almindelige Spørgsmaal for Skolemedhjælperne, som skulde diskuteres før de politiske Emner.

• Hvorfor deltager De i Undervisningsarbejdet i Lejren, resp. hvorfor vil De være Lærer?
• Hvad er Etik, Filosofi, Psykologi, Pædagogik, Metodik?
• Hvad forstaar De ved Herremoralen?
• Hvad vilde De først og fremmest gøre, hvis De skulde lede en Ungdomsgruppe?
• Hvilke Skolefag har interesseret Dem særlig?
• Hvilket Emne har De Lyst til at diskutere?
• Hvad er Deres Yndlingsbeskæftigelse i Deres Fritid?
• Hvad har De læst i den sidste Tid?
• Hvilke Romaner kender De?
• Har De ogsaa læst andre Bøger?
• Hvad er Deres Far?
• Hvorfor tilsluttede Deres Far sig NSDAP, og hvilke Poster har han haft der?