Dansk Røde Kors: Om arbejdsordningens indførelse for de ikke-tyske flygtninge i Danmark, maj 1946

Kilder

Kildeintroduktion:

I maj 1946 udarbejdede Dansk Røde Kors et cirkulære til de ikke-tyske flygtninge med en arbejdsanvisning sammen med en følgeskrivelse til lejrlederne. Omkring befrielsen den 4.-5. maj 1945 var der i Danmark over 230.000 flygtninge. De fleste var civile tyskere, der i vinter og forår 1945 var på flugt fra den sovjetiske hærs fremmarch, men der var også ca. 34.000 flygtninge fra omkring 25 andre nationer, og de fik friere betingelser end de tyske flygtninge. I det første års tid måtte de officielt ikke tage arbejde i det danske samfund, selvom de gerne måtte færdes frit uden for lejrene – i modsætning til de tyske flygtninge. Denne regel blev ændret i maj 1946. De mest tungtvejende årsager til at give ikke-tyske flygtninge arbejdstilladelse var mangel på arbejdskraft i efterkrigstidens Danmark, især i landbruget, samt at de ikke-tyske flygtninge via en skat af deres løn også selv kunne bidrage økonomisk til deres ophold i lejrene. Derudover sørgede de danske myndigheder ved arbejdsordningens indførelse også for, at de ikke-tyske flygtninge var beskæftigede. Arbejdsordningen kan med rette også ses som arbejdstvang, idet ikke-tyske flygtninge kunne straffes med overflytning til en særlig disciplinærlejr, hvis de nægtede at arbejde.

Materialet er gengivet med tilladelse fra Dansk Røde Kors.

Cirkulæret om de ikke-tyske flygtninges arbejdsordning
Her ses første side af cirkulæret til de ikke-tyske flygtninge. Klik her eller på billedet for at se kilden i stor størrelse. Fra: Rigsarkivet


Den 25. maj 1946.

Til samtlige ikke-tyske Flygtninge i Flygtningelejre under Dansk Røde Kors.

____________________________________

ARBEJDSANVISNING

Gennem de senere Maaneder har der fra forskellige Sider blandt Flygtningene været ytret Ønske om, at det maatte blive Flygtningene tilladt at arbejde i danske Erhvervsvirksomheder. Til en vis Grad har dette Ønske været imødekommet, idet det under bestemte Forhold har været tilladt at arbejde, hvor Forholdene muliggjorde fortsat Ophold i Lejrene.

Den danske Regering har nu besluttet sig til at imødekomme Ønskerne i videre Udstrækning, og det vil fra den 1/6 1946 være alle ikke-tyske Flygtninge tilladt at arbejde i danske Virksomheder, hvor dansk Arbejdskraft ikke kan skaffes, og om nødvendigt at bo udenfor Lejrene. Anvisning af dette Arbejde og Aftaler herom maa ikke ske ad privat Vej eller gennem Lejrlederen, men kun gennem det offentlige Arbejdsanvisningskontor. Hvor private Aftaler allerede foreligger, skal disse godkendes af Arbejdsanvisningskontorerne. Enhver, der har Ret til Arbejde, vil blive forsynet med et særligt Legitimationskort og uden dette er det ikke tilladt at bo privat eller tage Arbejde. Flygtningene vil herefter have de samme Vilkaar som de danske Arbejdere, idet der skal udbetales dem tarif- eller sædvanemæssig Løn, og Arbejdstiden er den samme som for danske Arbejdere i samme Erhverv. Til Gengæld vil der medfølge Pligt for Flygtningene til selv at betale for Kost og Logi, Læge, Medicin – undtagen Hospitalsophold – samt Klæder, Cigaretter og lign.

Flygtningene kan herefter inddeles i 4 Kategorier:

1) De Personer, der bor og arbejder udenfor Dansk Røde Kors’ Lejre.

Disse udgaar herefter af Dansk Røde Kors’ Forsorg og kan normalt ikke vende tilbage, førend det af Arbejds- og Socialministeriet erklæres, et der ikke fortsat er Behov for deres Arbejdskraft.

Saafremt den Lejr, hvorfra de kommer, opretholdes, vil de have Ret til at aflægge korte Besøg (højst 2 Dage) hos Familie og Bekendte, men det kan ikke forventes, at der kan stilles Sengeplads til Raadighed, og saafremt de ønsker at indtage Maaltider i Lejrene, maa disse betales med Kr. 2.- pr. Dag, og der skal afleveres Rationeringsmærker. Saafremt særlige Grunde taler herfor (Sygdom el. lign.), kan enkelte Personer efter Ansøgning til Lejrlederen eller Hovedkontoret atter blive optaget i Dansk Røde Kors’ Lejre. For gifte Mænd, hvis Hustruer og Børn bor i Lejrene, vil der fortsat kunne reserveres Plads i samme Lejr, hvor Hustruen har Ophold.

For Flygtninge, der uden egen Skyld mister deres Arbejde, og som ikke kan optages i egen Lejr, vil der blive oprettet særlige Transitlejre i Kalundborg og Aalborg, hvor de kan opholde sig, indtil nyt Arbejde kan fremskaffes.

Dansk Røde Kors vil indtil videre i Tilfælde, hvor en Mand har Arbejde, vederlagsfrit[1] yde Kost og Logi til Hustru og Børn, medens disse ikke vil kunne oppebære Lommepenge og Cigaretter.

2) De Personer, der arbejder udenfor Lejrene og bor i Lejrene.

Flygtninge, der arbejder paa et sted, hvor der findes en Dansk Røde Kors Lejr, er forpligtet til at bo i denne, saafremt der er Plads, og de ikke har Bopæl hos Arbejdsgiveren.

Disse Personer har Pligt til at holde den danske Lejrleder underrettet om deres Arbejdssted og Indtægter, hvorefter der vil blive udleveret dem Legitimationskort.

For Kost og Logi i Lejrene betales Kr. 3.- pr. Dag. Saafremt Kosten indtages paa Arbejdsstedet, betales Kr. 1.- pr. Nat. De herved indkomne Midler indgaar for Fremtiden i Lejrens Regnskab.

For Cigaretter skal der af Personer, der har Arbejde, betales den sædvanlige Pris.

Kostpenge indbetales ugevis bagud. Den danske Lejrleder har Pligt til at indberette Sagen, hvor Betaling ikke sker til Tiden.

Undladelse af Opfyldelse af disse Forpligtelser medfører omgaaende Udelukkelse fra Lejren – eventuelt Overførsel til de nedenfor omtalte særlige Lejre.

3) Personer, der ikke kan arbejde eller for hvem passende Arbejde ikke kan skaffes.

Disse forbliver i Dansk Røde Kors’ Lejre paa de samme Betingelser som hidtil (herhen hører gamle, syge og svage. Mødre med smaa Børn, Personer, hvis tidligere Uddannelse gør dem uskikkede til de Erhverv, hvor Arbejde kan skaffes).

Der vil blive udsendt en særlig Inspektør, der i Fællesskab med Lejrchefen afgør, hvorvidt de Personer, der findes i Lejren, kan anses for skikkede til det Arbejde, hvor der ønskes Arbejdskraft.

4) Personer, der ikke ønsker at arbejde, samt Personer, der nægter at opfylde Betingelserne for at være i de sædvanlige Lejre.

Disse kan overføres til særlige lukkede Lejre, der sorterer under Statens civile Luftværn.

Personer der ikke arbejder, har ikke Ret til at bo privat.

Arbejdsanvisningen foregaar gennem Amtsarbejdsanvisningskontorerne, der arbejder i nær Forbindelse med Dansk Røde Kors og med Flygtningeadministrationen. Det er Flygtningene forbudt at tage Arbejde uden om Arbejdsanvisningen eller Lejrledelsen. Overtrædelse heraf kan medføre Overførsel til lukket Lejr.

Rationeringskort vil for 8 Dage blive medgivet af Lejrledelsen, Nærmere Besked om senere Tildeling følger.

 

Det maa ikke forventes, at Dansk Røde Kors kan opretholde de nuværende Lejre i deres hidtidige Form – Omflytninger maa nødvendigvis ske, og det kan ikke anses for givet, at alle Lejrindbyggere kan forblive sammen nationsvis, selvom Dansk Røde Kors vil gøre sit yderste for at undgaa for mange blandede Lejre.

Den her omtalte Ordning gælder ikke for Russere, Østrigere, Jugoslaver, de tilbageblevne saakaldte Tjekkere, Bessarabere[2] samt for alle Personer, der er tyske Statsborgere.

Disse forbliver, saafremt de ikke overføres til tyske Lejre, i Dansk Røde Kors’ Lejre paa de sædvanlige Betingelser, indtil Hjemsendelse kan finde Sted.

_____________________

Den danske Stat har indtil nu betalt ca. 2 Mill. Kroner maanedelig for de ikke-tyske Flygtninges Ophold her i Landet. Den har ikke modtaget Refusion fra noget Land herfor og kan formentlig heller ikke i Fremtiden vente at faa en saadan Refusion.

Naar man nu – trods store Betænkeligheder – er gaaet ind paa at give Flygtningene Adgang til Arbejde under friere Former, maa man til Gengæld vente, at Flygtningene i enhver Henseende holder sig de danske Love og Forordninger efterrettelige, og at de hver paa sin Plads udfører et saa godt Arbejde, som det er muligt.


Den 25. maj 1946.

TIL LEJRLEDERNE I DANSK RØDE KORS LEJRE.

Vi fremsender hermed et Cirkulære til samtlige ikke-tyske Flygtninge i Dansk Røde Kors Lejre og beder Dem om at opslaa dette og at besørge det oversat til de Sprog, der findes i Deres Lejr, saaledes at der kan foreligge et Opslag paa hvert Sprog foruden Tysk og Dansk. Vi vil ikke herved gentage de Detailler, som Opslaget indeholder, men der er forskellige Bemærkninger til de enkelte Punkter, som vi gerne vil henlede Lejrledernes Opmærksomhed paa.

Lejrlederne skal ikke fremtidigt fungere som Arbejdsanvisere, da – som det ogaaa er præciseret – ethvert Arbejde skal anvises gennem Arbejdsanvisningskontoret. For de bestaaende Arbejdsforhold bedes De foranledige Skemaer udfyldt af Arbejdsgiverne, hvorefter samtlige Skemaer indsendes til Beskæftigelsescentralen, Laksegade 19, eller til Amaliegade 18 til Godkendelse (Skemaerne vil blive tilsendt i Løbet af et Par Dage). Saafremt Arbejdsforholdene ikke kan godkendes af Arbejdsanvisningskontoret, skal Flygtningene meldes "ledige" og kan i saa Fald anbringes ved andet Arbejde; De bedes dog i hvert Tilfælde informere Arbejdsgiverne om dette.

For de Arbejdsforhold, som anerkendes, samt for de nyoprettede Forhold vil der af Politiet blive udstedt at særligt Legitimationskort, som tilsendes Flygtningene; uden dette er det ikke tilladt at arbejde.

Kontrollen med de Personer, der udgaar fra Lejrene sorterer under Flygtningeadministrationens Politiafdeling. Vi vil anmode Dem om, naar en Flygtning afgaar fra en Lejr til et længere varende Arbejde, da øjeblikkelig til Frederiksgade 9, K., at indsende hans D.P.-2 Kort med Angivelse af hans nye Adresse og Arbejdsgiveren.

Saafremt et Arbejdsforhold er 3 Uger eller derunder, skal Flygtningens Plads i Lejren staa tom, og hans D.P.-2 Kort beholdes i Lejren med Angivelse af den nye Adresse. Saafremt Flygtningen ikke vender tilbage efter Arbejdsforholdets Ophør, indsendes D.P.-2 Kortet med Meddelelse om, at han er udeblevet, og hans Plads kan derefter ikke længere reserveres.

For gifte Mænd, der tager Arbejde, reserveres en Plads i den Lejr, hvori Hustru og Børn bor. Der kan – som det fremgaar af Cirkulæret til Flygtningene – fremtidigt ikke udbetales Lommepenge eller gives Cigaretter til Familier, hvis Forsørgere har Arbejde. Dette kan dog muligvis i enkelte Tilfælde fraviges, f. Eks. naar en enligt stillet Kvinde med Børn har et mindre godt betalt Arbejde. For alle Flygtninge, der arbejder, indsendes paa Blanket, der senere vil blive tilsendt, Ansøgning til Beskæftigelsescentralen om Arbejdstilladelse.

Rationeringskort medgives af Lejrlederen for 8 Dage. Senere Meddelelse vil fremkomme angaaende yderligere Tildeling.

 

Det indskærpes, at Kategori 1 omfatter Personer, der ikke staar under Dansk Røde Kors’

Forsorg, men da vi er klare over, at kortvarige Arbejdsforhold i mange Tilfælde vil skabe Boligvanskeligheder for de Arbejdere, der skal gaa fra et Arbejde til et andet, har vi besluttet os til at oprette et Par Transitlejre i henholdsvis Aalborg og Kalundborg, hvorhen Personer, der henvender sig i de almindelige Lejre, for at faa Ophold, kan sendes.

Transportomkostningerne til første Arbejdssted betales af Dansk Røde Kors, hvorimod alle senere Transporter samt Udgifter til Transport til og fra Arbejdsstederne, naar Flygtningene bor i Lejrene, afholdes af Flygtningene selv.

Kategori 2 omfatter Personer, som bor som Pensionærer i Dansk Røde Kors Lejre. Det vil sikkert i flere Tilfælde være heldigt at ansætte Kontorpersonale af disse Personers egen Nationalitet til at indkræve Betaling for Kost og Logi. Dette Personale maa naturligvis overvaages nøje.

Der kan paa Hovedkontoret rekvireres Cigarettildeling af samme Størrelse som sædvanlig til disse Personer, men de maa i Lejren betale fuld Pris for disse Cigaretter. Det samme gælder Cigaretter til Hustruer, derimod ikke til Søskende og Forældre. De Personer, som nægter at betale, kan efter Henvendelse til Hovedkontoret overflyttes til særlige Lejre.

For de Personer, hvor der kan opstaa Tvivlsspørgsmål om, hvorvidt de kan anses for egnede for forefaldende Arbejde eller ej, maa Afgørelse træffes af Lejrlederne og en udsendt Inspektør i Forening. De Principper, hvorefter man skal gaa frem, kan næppe fastlægges, før man ser, hvor mange det drejer sig om.

For de Personer, som har Arbejde i andre Erhverv end de, som omfattes af Arbejdsanvisningskontoret (Akademikere o.l.), anmodes Lejrlederne om at indsende de Skemaer til Hovedkontoret, Amaliegade 18, der vil søge Forholdene legaliseret gennem Beskæftigelsescentralen.

En Del Lejrledere har gjort opmærksom paa, at visse Flygtninge er nødvendige for Lejrens Drift (Opretholdelse af Ro og Orden, Pasning af Syge, Undervisning af Børn o.l.). Et stærkt begrænset Antal af disse vil efter Aftale med Hovedkontoret kunne ansættes som Kontormedhjælpere, o.l., lønnet af Dansk Røde Kors. Lejrlederne anmodes om at indsende Forslag til Ansættelse af saadanne Personer, dersom de ønsker det, og herunder f. Eks. for Lærernes Vedkommende oplyse, hvor mange der gennemsnitlig undervises. Udenlandske Læger vil normalt ikke kunne lønnes, da Ansvaret for Lægevirksomheden stadig hviler paa danske Læger. Det anmodes om, at man ikke til disse Erhverv i Lejren anvender Folk fra de mest søgte Erhverv, saasom Finmekanikere, Automekanikere og andre Specialarbejdere. – Lejrlederen anmodes om at være meget agtpaagivende i sin Indberetning om det nu antagelig stærkt svingende Antal Personer i Lejrene.

Ordningen gælder – som omtalt – ikke for Russere, Østrigere og Jugoslavere, da disse staar for en snarlig Hjemsendelse; der er dog ikke noget i Vejen for, at disse arbejder, naar de blot bor i Lejrene. For Bessaraberne gælder den ikke, da disse indtil videre regnes ror Tyskere. For de resterende Tjekkeres Vedkommende er Forholdet dette, at de ikke anerkendes som værende Tjekkere af den tjekkiske Legation, men er at betragte som Sudetertyskere[3], der skal Anbringes i tyske Lejre.

Det er en absolut Forudsætning for Ordningens Gennemførelse, at der ikke sendes tyske Statsborgere ud i Arbejde, og man anmoder Lejrlederne meget om at paase, at denne Bestemmelse overholdes. Heller ikke de saakaldte "pæne Tyskere” maa sendes paa Arbejde.


Ordforklaringer m.m.

[1] Vederlagsfrit: gratis.

[2] Bessaraber: Person fra det geografiske område Bessarabien i Sydøsteuropa. I dag udgør Moldova den centrale del, mens mindre områder i nord og syd hører til Ukraine.

[3] Sudetertysker: tysktalende person fra Sudeterland, det tidligere tyske, nu tjekkiske område langs Bøhmens og Mæhrens grænser.

Om kilden

Dateret
25.05.1946
Oprindelse
(Rigsarkivet) (UNIRO: Emnesager (ikke-tyske flygtninge): Kasse B3: DRK Flygtninge Afd. 1945-1953: Læg DRK Lejrmateriale – flygtningeafdeling I.R.O). Til samtlige ikke-tyske Flygtninge i Flygtningelejre under DRK – Arbejdsanvisning.
Kildetype
Cirkulære
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
23. september 2024
Sprog
Dansk
Litteratur

Flygtningeadministrationen: Flygtninge i Danmark 1945-1945 (1950).

Havrehed, Henrik: De tyske flygtninge i Danmark 1945-49 (1987).

Jensen, John V.: Tyskere på flugt - 100 danmarkshistorier (2020).

Jepsen, Harald H.: ”Blandt sovjetiske krigsfanger og flygtninge i Blåvandlejren”, Opdatering – Årbog for Vardemuseerne og Ringkøbing-Skjern Museum (2017), s. 100-124.

Møldrup, Torben: ”Da verdenskrigen og tyske flygtninge kom til Sønder Vissing og Ry”, Brædstrupegnens Hjemstavnsforening, årsskrift (1987), s. 45-50.

Nielsen, Leif Hansen: De tyske flygtninge i Nordslesvig 1945-48 (2013).

Thomsen, Bente: ”De baltiske flygtninge i Danmark 1945-1949”, Historie Ny Rk., 12:1-2 (1977), s. 136-158.

Udgiver
danmarkshistorien.dk

Relateret indhold

Om kilden

Dateret
25.05.1946
Oprindelse
(Rigsarkivet) (UNIRO: Emnesager (ikke-tyske flygtninge): Kasse B3: DRK Flygtninge Afd. 1945-1953: Læg DRK Lejrmateriale – flygtningeafdeling I.R.O). Til samtlige ikke-tyske Flygtninge i Flygtningelejre under DRK – Arbejdsanvisning.
Kildetype
Cirkulære
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
23. september 2024
Sprog
Dansk
Litteratur

Flygtningeadministrationen: Flygtninge i Danmark 1945-1945 (1950).

Havrehed, Henrik: De tyske flygtninge i Danmark 1945-49 (1987).

Jensen, John V.: Tyskere på flugt - 100 danmarkshistorier (2020).

Jepsen, Harald H.: ”Blandt sovjetiske krigsfanger og flygtninge i Blåvandlejren”, Opdatering – Årbog for Vardemuseerne og Ringkøbing-Skjern Museum (2017), s. 100-124.

Møldrup, Torben: ”Da verdenskrigen og tyske flygtninge kom til Sønder Vissing og Ry”, Brædstrupegnens Hjemstavnsforening, årsskrift (1987), s. 45-50.

Nielsen, Leif Hansen: De tyske flygtninge i Nordslesvig 1945-48 (2013).

Thomsen, Bente: ”De baltiske flygtninge i Danmark 1945-1949”, Historie Ny Rk., 12:1-2 (1977), s. 136-158.

Udgiver
danmarkshistorien.dk