Kilder
Kildeintroduktion:
I denne kilde kan du læse den tyske flygtning Anne-Lotte Schulz-Goras beretning om arbejdet i den tyske flygtningelejr i Rom lidt syd for Lemvig. Den blev oprettet i 1945, og da den var størst, rummede den omkring 9000 mennesker, primært børn, kvinder og ældre. Flygtningene blev beskæftiget inde i lejren, da det ikke var tilladt for de tyske flygtninge at bevæge sig uden for lejrene. De arbejdede f.eks. på skolen, i landbruget, i værkstederne, på sygehuset eller i administrationen. Mange flygtninge, der havde en faguddannelse, blev beskæftiget inden for deres eget fag, f.eks. som smed eller skomager. Det store lejrkøkken gav i september 1945 arbejde til lidt over 100 mennesker. På daværende tidspunkt opholdt 3200 mennesker sig i lejren. Særligt kartoffelskrælning var en vægtig tjans i storkøkkenet, og flygtningene kunne sidde i timevis og skrælle kartofler, som Anne-Lotte Schulz-Goras beretter.
Omkring 230.000 flygtninge, hvoraf cirka 200.000 var tyske, kom til Danmark i månederne før befrielsen i maj 1945. Efter den tyske kapitulation var det de danske myndigheders opgave at stå for indkvartering og forsorg. Der blev etableret lejre og forlægninger, der adskilte de tyske fra de ikke-tyske flygtninge, som fik mere frihed, måtte bevæge sig rundt i lokalområdet og tage arbejde uden for lejrene.
Arbejde i lejren
"Der er 6 timers arbejdspligt i lejren, mere mener man ikke at kunne kræve på de nuværende rationer" lød det i en rapport fra Romlejren december 1945. En af grundtankerne i hele forsorgen af de tyske flygtninge var at sørge for, at de var meningsfyldt beskæftiget, så de ikke mistede livslysten bag pigtråden. Derfor blev de fleste arbejdsopgaver i forbindelse med driften af lejren udført af flygtningene selv. Arbejdet i skolerne, køkkenerne, landbruget, værkstederne, sygehuset og det meste af administrationen blev bestredet af flygtninge. l Anne-Lotte Schulz-Gora's beretning får vi en ide om, hvordan flygtningene var beskæftiget: "Fru Kleiss' ældste datter Edith boede ikke i barakken. Hun var sygeplejerske og havde sit eget værelse i lejrens sygebarak. [...] Heidi arbejdede igen som lærer, Harro arbejdede som lærling i snedkeriet. Margrit tilmeldte jeg i syværkstedet, men da hun altid kom ud af systuen med hovedpine, lod jeg hende ikke tage derhen mere."
Det er svært at danne sig et billede af, præcis hvordan beskæftigelsen i lejren var stykket sammen. Det er væsentligt at have in mente, at Romlejren langt fra var en konstant størrelse fra 1945-1948. Den blev mere og mere etableret i takt med at belægningen steg. Men der blev også taget tiltag, som senere blev nedlagt igen, osv.
De uddannede håndværkere blandt flygtningene var ofte beskæftiget inden for deres fag. Der var brug for alt fra skomagere til smede i lejren. Hjemstavnsbladet lemvigeren var på besøg i Romlejren i oktober 1946, og de var på tur gennem lejrens værksteder: ”Der er Skomageriet, som beskæftiger 30 Mand, Svende og Lærlinge, og de har nok at gøre; der arbejdes i syv Timer, for Lærlinge seks Timer + Undervisning paa teknisk Skole. Der er Skrædderi og Systue, hvor man ogsaa er travlt beskæftiget, der er Træskomageri, der er Bogbinderi, hvor der foretages lndbinding og Reparationer til Lejrens Bogsamling, ligesom der udføres Arbejde for mindre Lejre rundt om i Landet, der er Sadelmagerværksted, der er et Værksted for ortopædiske Arbejder, der er Maskinværksted og Grovsmedie, der er et Snedkerværksted, hvor Mesteren med næsten barnlig Stolthed fremviser den første af en Serie Skolebænke med Bemærkningen: ”Ohne Nägel, Herr Mikkelsen, ohne Nägel''[1]. Den var limet og pløkket sammen, og den var nydelig og bekvem at sidde paa." I dette lille uddrag af artiklen får vi et fint overblik over lejrens forskellige værksteder. I fotoalbummet findes fotografier af flere af de omtalte værksteder. Vi får også at vide, at der var lærlinge, og at der var en teknisk skole.
Der var også en stor og vigtig opgave med at sørge for brændsel. Der skulle hugges brænde og stables tørv - og det skulle retfærdigt tildeles lejrens beboere. Der forelå også et stort arbejde i til stadighed at vedligeholde lejren, som jo i den grad var belastet ar mange menneskers daglige brug. Der skulle også gøres rent. Ikke bare i barakkerne, men også i køkkenerne, på toiletterne osv. Gertrud Madsen havde for eksempel en rengøringstjans i et af lejrens køkkener. Det foregik om aftenen, når sønnen var lagt til at sove.
Som vi hørte om i Anne-lottes beretning, så var der oprettet systuer og strikkestuer. I en rapport fra september 1946 berettes derom arbejdet i lejren: "Beskæftigelsen synes at være lagt godt tilrette. De enkelte Fag er samlede i større Lokaler: der er saaledes mulighed for en effektiv Kontrol af Materialer og Arbejdspræstationer. Især skal der gøres opmærksom paa Systuens gode resultater." Som før omtalt kneb det meget med forsyning af tøj, derfor var der en stor opgave i at sy tøjrester om og stoppe sokker (hvis der var garn til det). I en anden rapport fra juni 1947 står om beskæftigelsen: "Lejren dyrker i alt 180 Tdr. Land, heraf benyttes 60 Tdr. land til Kartoffelavl. Der er sat nogle Strikkestuer i Gang. Her strikkes Strømper, Trøjer, Jumpers og Lignende, alt af Garnaffald og optrevlet Materiale. Halmfletteriet er nu i fuld Gang.” Lejrens landbrug kunne beskæftige både kvinder og mænd og unge og gamle.
Køkkenerne har selvfølgelig også beskæftiget mange mennesker - der skal skrælles rigtig mange kartofler for at bespise 9000 personer! Kartoffelskrælningstjansen erinderer Anne-Lorte Schulz-Gora ikke med glæde: "Ofte blev fru Kleiss og jeg hentet hen i køkkenet for at skrælle kartofler og rense grønsager. Sommetider skulle vi også rense fisk. Det arbejde var vi ikke vilde med, for det varede i timevis." Lejrkøkkenerne var storkøkkener med kæmpekomfurer og store kogekedler. I september 1945 var Lemvig Folkeblad på besøg i lejren og var forbi køkkenfaciliteterne: "I Køkkenet hersker der dog Travlhed; her maa nemlig bestilles noget for at kunne klare Madlavningen til 3200 Mennesker. Kokken, der tidligere har været Køkkenchef paa store Hoteller i Berlin, har 14 Medhjælpere til Raadighed, alle Tyskere. Kartoffelskrælningen besørges af en Stab paa 100 Mand. Middagsmaden […] tilberedes paa Kæmpekomfurer og store Dampkogere med 200 og 500 liters Gryder […].
Ordforklaringer m.m.:
[1] Oversat til dansk: “Uden Søm, Hr. Mikkelsen, uden søm.”