Kilder
Kildeintroduktion:
I denne avisartikel fra april 1947 bliver de ikke-tyske flygtningelejre i Esbjerg og omegn omtalt. Omkring 230.000 flygtninge kom til Danmark i månederne før befrielsen i maj 1945, heraf var cirka 35.000 ikke-tyske flygtninge fra cirka 25 nationer. Efter den tyske kapitulation var det de danske myndigheders opgave at stå for indkvartering og forsorg. Der blev etableret særlige lejre for de ikke-tyske flygtninge, som fik mere frihed, måtte bevæge sig rundt i lokalområdet og tage arbejde uden for lejrene. De ikke-tyske flygtninge fik af de danske myndigheder i juni 1946 arbejdstilladelse uden for lejrene, i modsætning til de tyske flygtninge, som var bag pigtråd og ikke måtte forlade deres lejre. Med arbejdstilladelsen indførtes i princippet også arbejdstvang. Mange af flygtningene blev anvist til arbejde i landbruget, hvor der var særligt udtalt mangel på arbejdskraft. Artiklen bemærker, at en del af flygtningene i maj måned skulle sendes til Lolland for at hjælpe til med roehøsten. Hensyn til mangel på arbejdskraft vejede ofte tungere end hensyn til flygtningenes uddannelse. Det ses i lejrchef Kaptajn Seehusens udtalelse om, at ”der er jo ikke noget i Vejen for, at en Professor kan luge Roer!”. På den måde blev en del af de veluddannede ikke-tyske flygtninge tvunget ud i arbejde, der var langt væk fra deres oprindelige uddannelse. Hvis de nægtede, blev de sendt til den lukkede disciplinærlejr på Benzon Gods på Djursland.
Overskriften til artiklen i Ribe Stiftstidende den 30. april 1947. Fra: Det Kgl. Biblioteks Avissamling, Mediestream
Slipper Esbjerg nu af med de sidste 2000 Flygtninge?
I Løbet af en Maaned vil alle arbejdsduelige Flygtninge være i Arbejde.
Flygtningelejrene ved Esbjerg rummer stadig ca. en Trediedel af samtlige Flygtninge under Røde Kors – de saakaldte allierede Flygtninge. Der er i de seks Lejre – Tarp, Gjesing, Kvaglund, Hedelund, Andrup og Kjærsig – endnu 2000 Flygtninge tilbage, men dette Tal formindskes stadig.
Et af de Problemer, der i denne Forbindelse stærkest har optaget Røde Kors i den senere Tid, er Spørgsmaalet om Udnyttelsen af Flygtningenes Arbejdskraft i det danske Samfund, og efter hvad ESBJERGBLADET erfarer, kan man i den nærmeste Fremtid vente nye Resultater paa dette Felt.
Bessaraberne[1] maa kun arbejde paa Bornholm!
– Røde Kors begyndte med at have Ansvaret for 26,000 Flygtninge, fortæller Lejrinspektør, Kaptajn Seehusen, men nu er der i hele Landet kun ca. 6000 tilbage. Af disse har vi her 600 Polakker, 150 Baltere, 50 Østrigere og Ungarere samt 1200 Bessarabere. Disse sidste volder de største Vanskeligheder, fordi de tilhører en tysk Folkestamme og derfor ikke kan behandles helt som de øvrige Nationaliteter.
– Der hjemsendes stadig Flygtninge?
–, Ja, – især er vi kommet af med mange Polakker, og vi regner med i Løbet af en Maanedstid at komme af med de yderligere 1000, – altsaa for hele Landet. Hvis der bliver aabnet for den russiske Zone, vil Tallet gaa yderligere ned, og det er der al mulig Udsigt til.
– Hvordan gaar det med den nye Arbejdsordning?
– Ganske udmærket, Allerede nu er ca. 2000 Flygtninge ude i det civile Arbejde, og i Løbet af Maj Maaned vil bogstavelig talt alle arbejdsføre Flygtninge være beskæftigede. Vi skal nemlig sende en hel Del til Lolland for at deltage i Roekampagnen dér. Netop dette Arbejde er særlig Velkomment, fordi vi ogsaa kan sætte de intellektuelle til det. De har eller været et næsten uløseligt Problem, men der er jo ikke noget i Vejen for, at en Professor kan luge Roer! Imidlertid gør der sig særlige Regler gældende for Bessarabernes vedkommende, – – dem maa vi kun sende til Bornholm, – alle andre Steder i Landet er Tabu for dem!
– En ejendommelig Bestemmelse!
– Ja, – det synes jeg ogsaa. Men vi lever i de halve Foranstaltningers – og de halve Hummeres – Land! Da vi kom til Ledelsen og sagde, at vi ogsaa gerne vilde have Bessaraberne ud i Arbejde, fik vi det Svar, at deres tyske Oprindelse var en Hindring. Vi protesterede, da de nu engang var sat i Baas med de allierede Flygtninge. Resultatet blev den unægtelig noget ejendommelige Bestemmelse, at Bessaraberne kan deporteres til Bornholm.
Bessarabere og Polakker paa Krigsfod
– Men det, at Flygtningene nu kan arbejde ude, betyder vel en Billiggørelse af Administrationen?
– Ja, – i allerhøjeste Grad. De Flygtninge, der faar Arbejde, skal naturligvis betale for Opholdet i Lejrene, og hvis en Familieforsørger selv bor udenfor Lejren, men hans Familie stadig i Lejren, skal han betale for den. Som sagt – om kort Tid har vi alle arbejdsføre i Arbejde, og der er endda Kræfter i Bevægelse for at ogsaa Kvinder med et enkelt Barn kan komme ud og arbejde.
– Hvad koster de allierede Flygtninge Administrationen?
– Vi har efterhaanden faaet hele Kostforplejningen rationaliseret, og her i Esbjerg har navnlig Lejrinspektør Nørland gjort et dygtigt Arbejde. Det er nu lykkedes at bringe Kostudgifterne ned til 1,25 Kr. pr. Dag for hver Flygtning –, og saa lever de endda Godt! De reelle Udgifter – altsaa det hele samlet – ligger paa mellem 90 og 120 Kr. om Maaneden pr. Hoved.
– Hvordan løses Beklædningsproblemet?
– Vi faar al Beklædning direkte fra Røde Kors, der har opkøbt store, billige Lagre. Tøj udleveres kun til de Flygtninge, der ikke kan sættes i Arbejde, – de andre kan gennem Varedirektoratet faa Indkøbstilladelse. – for Mændenes vedkommende til et Sæt Maksimaltøj[2], et Par Sko, to Par Sokker og et Sæt Undertøj.
– Og til Slut, – hvordan er Stemningen, – Moralen blandt Flygtningene her?
– De er naturligvis ikke alle begejstrede for Tilværelsen, men alligevel er det mit Indtryk, at de gaar over al Forventning. Som i de store Flygtningelejre udføres der et stort kulturelt Arbejde, som vi har megen Glæde af, ligesom ogsaa Kirkelivet interesserer noget. Polakkerne har f. Eks. selv bygget en meget smuk katolsk Kirke i den tidligere tyske Brandstation. Men Moralen – tjah. – selvfølgelig foregaar der mindre heldige Ting i Lejrene, men det kan jo ikke undgaas, at det seksuelle Problem ofte bringes i Forgrunden. – det fører Lediggangen med sig. I øvrigt passer Flygtningene sig selv. – ogsaa indbyrdes. Dette at forstaa saaledes, at f. Eks. Bessaraberne ikke vil have noget med Polakkerne at gøre og omvendt. Satte vi dem sammen, vilde Problemet hurtigt løses, – for saa vilde de simpelthen slaa hinanden ihjel!Kire.
Ordforklaringer m.m.
[1] Bessaraber: Person fra det geografiske område Bessarabien i Sydøsteuropa. I dag udgør Moldova den centrale del, mens mindre områder i nord og syd hører til Ukraine.
[2] Maksimaltøj: Tøj lavet efter særlige standardmål til faste priser. Maksimaltøjet havde en meget ringe kvalitet og holdt sjældent formen.