Artikler
Omkring befrielsen den 4.-5. maj 1945 var der i Danmark over 230.000 flygtninge. De fleste var civile tyskere, der i vinter og forår 1945 var på flugt fra den sovjetiske hærs fremmarch, men der var også ca. 34.000 flygtninge fra andre områder. I løbet af sommeren 1945 meddelte de allierede de danske myndigheder, at tyskerne og en del af de ikke-tyske flygtninge ikke kunne sendes hjem foreløbig, da situationen i Tyskland var vanskelig med mange flygtninge og store ødelæggelser. De danske myndigheder fik derfor ansvaret for flygtningene i de første efterkrigsår. Der blev etableret lejre og forlægninger for de to kategorier af flygtninge, hvor et hverdagsliv med arbejde og uddannelse dannede ramme for flygtninges tilværelse. Desuden etablerede de danske myndigheder kulturelle aktiviteter i både tyske og ikke-tyske lejre. Formålet var her at underholde og adsprede flygtningene, men der var også idealistiske ambitioner om ”åndelig genopdragelse” af især de tyske flygtninge.
Etablering af ”den åndelige forsorg” for de tyske flygtninge
Efter den danske flygtningeforsorgs første, kaotiske periode lige efter befrielsen i maj 1945 blev mere langsigtede initiativer sat i søen, herunder ”den åndelige forsorg” med uddannelse, oplysning og kulturelle aktiviteter. Derfor oprettede myndighederne i efteråret 1945 det såkaldte Oplysnings- og Kulturudvalg til at påtage sig opgaverne. Der var flere formål med dette: Ved at tilbyde forskellige former for kulturaktiviteter til de tyske flygtninge skulle de både underholdes og adspredes fra en noget ensformig dagligdag i lejrene. Men der var også et idealistisk aspekt i form af ambitioner om at afnazificere og demokratisere flygtningene.
Samtidige billeder giver et indtryk af livet i Grovelejren ved Karup i Midtjylland. Her ses et amatørfoto af en fodboldkamp i 1945. I perioden 1945-1948 husede lejren sammen med to andre nærtliggende lejre over 20.000 tyske flygtninge. Det var forbudt for tyske flygtninge og danskere at have kontakt, og de tyske flygtninge måtte ikke forlade lejren. Foto: Karup Egnsarkiv
Presse og nyhedskanaler
Deutsche Nachrichten var navnet på den ugentlige avis, som fra slutningen af 1945 til 1948 blev udsendt til samtlige tyske lejre med retningslinjer udstukket af danske myndigheder og under en dansk ansvarshavende redaktør. Avisen var skrevet af tyske antinazistiske flygtninge (dvs. socialdemokrater og kommunister) og udkom i 20.000 eksemplarer. Selvom avisen egentligt skulle være politisk neutral, skinnede redaktionsmedlemmernes holdninger igennem.
Deutsche Nachrichten havde som mange andre kulturelle tiltag et dobbelt sigte. Dels bragte den eftertragtede nyheder fra Tyskland, dels var dens politiske linje et led i demokratiseringen af de tyske flygtninge. I de tyske lejre fik man desuden installeret radioer, så flygtningene kunne lytte til nyheder fra stationer i f.eks. Berlin eller Hamborg.
En forside af avisen Deutsche Nachrichten, Zeitung für deutsche Flüchtlinge in Dänemark (Tyske Nyheder, avis for tyske flygtninge i Danmark), 26. august 1946. Som det ses, var der fokus på at give flygtningene information om storpolitiske og udenrigspolitiske forhold. Foto: Historisk Samling fra Besættelsestiden
Musik, teater og andre kulturelle aktiviteter
Der blev i lejrene afholdt forskellige musikalske arrangementer. Blandt de helt store succeser var, at forstanderen for Frederiksberg Musikhøjskole, C.M. Savery (1897–1969), fra december 1945 drog rundt i de tyske flygtningelejre og afholdt musikarrangementer. Derudover blev der dannet orkestre og kor i lejrene, og der blev afholdt foredrag, folkedans og teaterforestillinger.
I starten af 1946 fik myndighederne også etableret en filmtjeneste, hvorfra man kunne låne film til oplysende og pædagogiske formål, men også som tiltrængt underholdning.
Der blev fremskaffet bøger til bibliotekerne via danske biblioteker og gymnasier, men også gennem billige indkøb af ældre tyske værker gennem antikvariater. Af sportslige aktiviteter for flygtningene var der bl.a. gymnastik, fodbold og folkedans.
Etablering af ”den åndelige forsorg” for de ikke-tyske flygtninge
De danske myndigheder iværksatte også kulturelle aktiviteter for de cirka 34.000 ikke-tyske flygtninge – fra uddeling af brætspil til oprettelsen af et centralt flygtningebibliotek, hvor de ikke-tyske flygtninge kunne låne værker på engelsk, tysk og fransk. Formålet var først og fremmest underholdning og adspredelse, men det var også tanken, at de ikke-tyske flygtninge skulle dannes og uddannes.
Ofte blev de forskellige initiativer igangsat af flygtningene selv. De fik lidt lommepenge og havde i modsætning til tyske flygtninge muligheder for at finde kulturelle oplevelser i det danske samfund eller give danskerne indblik i deres hjemlandes kultur og traditioner. Rundtomkring i landet åbnede udstillinger med kunsthåndværk, som de ikke-tyske flygtninge havde produceret.
K.B. Hallen i København blev i tiden umiddelbart efter befrielsen anvendt som flygtningelejr for ikke-tyske flygtninge. Her ses sovjetiske flygtninge eller krigsfanger fra K.B. Hallen på et foto fra maj 1945. De skærer træ og benytter fritiden til at læse. De ikke-tyske flygtninge kunne låne bøger fra det centrale flygtningebibliotek, der var oprettet til formålet. Foto: Frihedsmuseets fotoarkiv
Presse og nyhedskanaler
De ikke-tyske flygtningelejre fik i lighed med de tyske lejre tilsendt den tyske flygtningeavis Deutsche Nachrichten. De ikke-tyske flygtninges muligheder for at holde sig opdateret var dog bedre og mere varierede. Selvom det ikke var meningen, at de ikke-tyske flygtninge skulle lære dansk, lærte en del af dem ad omveje sproget, især fordi de i modsætning til de tyske flygtninge havde lov til at bevæge sig uden for lejrene. Og samtidig arbejdede mange uden for lejrene, så med sprogkundskaber og kontakten med det danske samfund havde de ikke-tyske flygtninge bedre forudsætninger end de tyske flygtninge for at følge med i den politiske udvikling i Europa.
Religiøse aktiviteter var vigtige for mange tyske og ikke-tyske flygtninge. Derfor blev det af Arbejds- og Socialministeriet i juni 1945 besluttet, at Kirketjenesten for Flygtninge i Danmark, der var oprettet i maj 1945 på foranledning af gejstlige kredse, kunne afholde religiøse handlinger i de tyske lejre. Denne bemyndigelse blev udvidet i juli 1945 til også at omfatte de ikke-tyske lejre. Det var især katolske og protestantiske præster fra flygtningenes egne nationer, der varetog kirketjenesten, men også danske præster deltog. De religiøse aktiviteter havde flere formål: adspredelse, opmuntring – og trøst. Her ses et stort kors fra Dragsbæklejren, hvor der især opholdt sig baltiske flygtninge. Fra 1946 afholdtes katolske messer i bl.a. Dragsbæklejren. Billedet er taget i 1947, hvor korset blev indviet. Foto: Katolsk Historisk Arkiv
Musik, teater og andre kulturelle aktiviteter
I nogle af de ikke-tyske lejre blev der oprettet orkestre og sangkor, ligesom der blev spillet teater og dyrket folkedans. Der blev også iværksat underholdning i lejrene, f.eks. i K.B. Hallen i december 1945 med et festligt arrangement med en operasangerinde fra Det Kongelige Teater, en violinist fra Det kongelige Kapel og Klovnen Hambo.
Mandlige flygtninge fra flere ikke-tyske lejre dannede fodboldhold, der spillede kampe mod lokale klubber. Af andre sportsgrene kan nævnes basketball og volleyball, som lettiske flygtninge fra Guglejren ved Aalborg opførte for et dansk publikum i september 1945 ifølge en artikel i avisen Ny Tid – med en lille introduktion til de dengang for mange danskere ukendte sportsgrene.
Det sportslige samkvem med danskerne sætter forskellene i vilkårene for de to flygtningegrupper i relief: Mens de tyske flygtninge var bag pigtråd, dystede de ikke-tyske flygtninge imod danske unge på landets sportspladser.