Artikler
I månederne omkring befrielsen i maj 1945 ankom mange flygtninge til Danmark, især fra Tyskland. Efter den tyske kapitulation blev de danske myndigheder ansvarlige for flygtningenes indkvartering og forsorg, indtil de sidste blev hjemsendt i 1949. Den danske offentligheds syn på de omkring 200.000 tyske flygtninge i Danmark i 1945 var langt fra positivt og medfølende. Besættelsesårene havde skabt en aversion mod alt tysk. De tyske flygtninge skulle isoleres, og det blev forbudt at omgås flygtningene. Alligevel var der mange overtrædelser af fraterniseringsforbuddet. Anderledes var synet på de omkring 34.000 ikke-tyske flygtninge, der især kom fra Central- og Østeuropa og i samme periode også opholdt sig i Danmark; her blev de sidste hjemsendt i 1953. De kunne færdes frit i det danske samfund, og selvom det ikke var meningen, at de skulle tage permanent ophold i Danmark, forholdt de danske myndigheder og den danske offentlighed i fx aviser og blade sig overordnet positivt over for kontakt mellem ikke-tyske flygtninge og danskere.
Synet på de tyske flygtninge i den danske offentlighed
Ved Danmarks befrielse den 5. maj 1945 var landet dels præget af glæde, dels af en stærk antitysk stemning. Fem besættelsesår havde sat sine spor i den danske bevidsthed. Derfor var de over 200.000 tyske flygtninge, der befandt sig i landet, langt fra velkomne. Det kom bl.a. til udtryk i medierne i læserbreve og artikler.
Mange danskere håbede, at flygtningene kunne sendes hurtigt hjem. Det stod dog klart i løbet af sommeren 1945, at det ikke kunne lade sig gøre. De allierede meddelte nemlig de danske myndigheder, at tyskerne og en del af de ikke-tyske flygtninge ikke kunne sendes hjem foreløbig, da situationen i Tyskland var vanskelig med mange flygtninge og store ødelæggelser. De danske myndigheder måtte derfor etablere en mere langsigtet flygtningeforsorg med en politisk fastlagt balancegang over for flygtningene: De skulle behandles så godt, at myndighederne ikke kunne klandres for behandlingen, men samtidig ikke så godt, at det afstedkom kritik i den danske befolkning. De tyske flygtninge blev isoleret i bevogtede lejre uden kontakt til det omgivende samfund, og fra september 1945 havde pressen ingen adgang til lejrene. Senere fik journalister dog tilladelse til at besøge lejrene, f.eks. Kløvermarken på Amager i marts 1946.
Allerede inden befrielsen i maj 1945 blev der udtrykt meget stærke holdninger mod de omkring 200.000 tyske flygtninge, der fra vinteren 1945 ankom til Danmark. Her ses en satiretegning fra forsiden af det illegale blad Ungdommens Røst i april 1945. Det blev oprindelig udgivet af unge kommunister, men i 1945 var der også kommet socialdemokrater med i det illegale blad, der henvendte sig direkte til unge. Tegningen viser en gruppe forarmede flygtninge, der kommenterer den anti-tyske stemning. Den ene flygtning siger: ”Man kan vist ikke rigtig lide os her, Friedrich”. Den anden svarer: ”Det kan jeg ikke forstaa; vi har jo ellers taget os af så mange af deres Landsmænd …”. Foto: Historisk Samling fra Besættelsestiden
Fraterniseringsforbuddet – og overtrædelserne af det
Interneringen af de tyske flygtninge havde flere årsager. De var uønskede i det danske samfund, blev anset som potentielt farlige for demokratiet og som smittebærere af en række sygdomme. Derudover skulle flygtningene helst hjemsendes samlet og derfor også holdes samlet. Den 5. maj 1945 blev der indført et fraterniseringsforbud, som betød, at kontakt mellem danskere og tyske flygtninge var ulovlig. Danske lovovertrædere fik bøder eller kortere fængselsstraffe alt efter fraterniseringens art. Tyske flygtninge blev dømt ved den pågældende lejrs domstol, mens en dansker kom i byretten.
Trods forbuddet var der en udbredt sortbørshandel mellem danskere og flygtninge, hvor tobak, madvarer og tøj blev byttet for smykker, kontanter eller seksuelle ydelser. Der var historier i pressen om prostitution blandt de mange tyske flygtningekvinder. Et eksempel var i august 1946, hvor nogle unge kvindelige flygtninge forsvandt fra Grove-Gedhuslejrene i Midtjylland for at være sammen med danske mænd, hvorefter de vendte tilbage til lejrene med madvarer. Fremstillingen af og holdningerne til de tyske kvinder vidner om et forældet kønssyn i samtiden og i dele af den efterfølgende forskning. Kvinderne er blevet castet i en overdrevet seksualiseret rolle på evig jagt efter både danske mænd og de relativt få tyske mænd i lejrene. Dermed bliver de tyske kvinders situation ofte overset. Nogle brugte måske deres seksualitet for at opnå goder som ekstra mad. Derudover anvendes antallet af fødsler (6000) i lejrene til tider som bevis på de tyske kvinders seksualdrift. Dermed negligeres det, at en del af dem sandsynligvis var gravide ved ankomsten til Danmark – måske med deres partnere, måske som resultat af voldtægter i forbindelse med flugten.
Grovelejren i Midtjylland, 1945-1946. Her boede tyske flygtninge i barakker og havde forbud mod kontakt med danskere. En af flygtningene var Margarete Komm, som trods forbuddet blev kæreste med en dansk mand, hvilket du kan læse om i denne kilde. I dag er området flyveplads og militærområde, men der er stadig spor efter flygtningetiden i området. Foto: Karup Egnsarkiv
Ved Grove Kirke og på en flygtningekirkegård ved byen Kølvrå ligger over 2200 tyske flygtninge, som omkom i flygtningelejre. De fleste af dem var ældre og børn. Mange var svækkede ved ankomsten til Danmark i de første måneder i 1945, og smitsomme sygdomme samt et dårligt fungerende sundhedssystem medførte også dødsfald, især blandt de mest sårbare aldersgrupper. Omkring 17.000 tyske flygtninge døde i Danmark mellem 1945 og 1949, hvor de sidste flygtninge blev hjemsendt. Heraf døde omkring 12.500 inden den 1. oktober 1945. Foto: Historisk Samling fra Besættelsestiden / Museum VEST
Synet på de ikke-tyske flygtninge i den danske offentlighed
Synet på de ikke-tyske flygtninge var anderledes positivt, både fra de danske myndigheders og fra befolkningens side. Selvom det ikke var meningen, at de ikke-tyske flygtninge skulle bosætte sig i Danmark, kunne de færdes frit uden for de ikke-tyske lejre. Fra sommeren 1946 skulle de tage arbejde, enten inden for lejrene eller i det omgivende danske samfund.
De ikke-tyske flygtninge blev ikke set som en trussel for samfundet og demokratiet. Også i pressen var synet på de ikke-tyske flygtninge overvejende positivt. Det gjaldt særligt dækningen af de sovjetiske flygtninge i de kommunistiske aviser og blade. De ikke-tyske flygtninge blev anset for en velkommen ressource, f.eks. i landbruget. Den enorme indkvarterings- og forsyningsopgave fyldte, men ikke med de samme negative undertoner som over for de tyske flygtninge.
De ikke-tyske flygtninges kontakt med det danske samfund
På grund af de ikke-tyske flygtninges friere vilkår var kontakten mellem danskere og ikke-tyske flygtninge anderledes omfangsrig end interaktionen mellem danskere og tyske flygtninge. Det betød bl.a., at en del af de ikke-tyske flygtninge ad omveje lærte det danske sprog, selvom det ikke var de danske myndigheders intention. Derudover afholdt ikke-tyske flygtninge teaterstykker, koncerter mv., hvor danskere var tilskuere.
Der var dog også uheldige konsekvenser af de ikke-tyske flygtninges færden i det danske samfund, f.eks. lovovertrædelser som tyveri. Et eksempel herpå sås i avisen Vestkysten den 20. august 1946, hvori det omtaltes, at en lettisk flygtning fra en af Esbjerglejrene var blevet idømt fire måneders fængsel for et indbrud på en kro, hvor han havde stjålet snaps og penge.