Rosenhaven under besættelsen

Bygningerne til Odense Folketeater og Restaurant Rosenhaven lå i Ny Vestergade i Odense og blev beslaglagt af tyskerne i maj 1944, primært til indkvartering af værnemagtssoldater. Efter overtagelsen blev bygningerne omdøbt til Deutsches Haus (Det Tyske Hus) og blev foruden indkvarteringen anvendt som biograf af de tyske tropper. Efter befrielsen i maj 1945 fjernede odenseanere to bogstaver fra navnet, så der i stedet kom til at stå Deutsche Aus (Tyskere ud). Bygningerne stod tomme nogle få uger, inden omkring 500 sovjetiske flygtninge ankom til stedet.

Rosenhaven blev beslaglagt af den tyske besættelsesmagt den 1. maj 1944. Bygningen blev anvendt til at huse tyske tropper og blev i den forbindelse omdøbt til Deutsches Haus. Efter befrielsen blev Rosenhaven anvendt som lejr for ikke-tyske flygtninge. I dag er Rosenhaven dels Teater Momentum, dels Den Fynske Opera. Foto: Odense Stadsarkiv

Sovjetrusserne i Rosenhaven

Ved befrielsen i maj 1945 blev det de danske myndigheders opgave at varetage forsorgen for både de tyske og ikke-tyske flygtninge i Danmark. Her blev det besluttet, at de to flygtningegrupper skulle i separate lejre med forskellige vilkår. De ikke-tyske flygtninge måtte færdes frit uden for lejrene og have kontakt med den danske befolkning, hvilket ikke var tilladt for de tyske flygtninge. Forsorgen for de ikke-tyske flygtninge blev overgivet til Dansk Røde Kors. Dansk Røde Kors forsøgte så vidt muligt at inddele de ikke-tyske flygtningelejre efter nationalitet. Efterhånden som registreringen af flygtningene skred frem, samlede man i løbet af maj 1945 de mange sovjetiske flygtninge i lejren i Rosenhaven. De sovjetiske flygtninge var egentlig tyske krigsfanger, der efter befrielsen var strandet i Danmark, og blev derfor omfattet af den danske flygtningeforsorg. Flygtningene blev kaldt russere, men kom også fra forskellige stater indlemmet i Sovjetunionen, f.eks. Ukraine.

De fleste flygtningelejre, både de tyske og de ikke-tyske lejre, blev oftest placeret uden for byerne. Her var Rosenhaven en undtagelse, da den var placeret midt i Odenses centrum. Derfor var der rig mulighed for, at der kunne knyttes bånd imellem de russiske flygtninge og odenseanerne.

De russiske flygtninge, der var indkvarteret i Rosenhaven i løbet af sommeren 1945, måtte gerne færdes udenfor selve lejren. Det gjaldt for samtlige af de såkaldte ikke-tyske flygtninge. Her ses en gruppe russere i parken Munke Mose, der lå umiddelbart lige overfor Rosenhaven. Russerne blev sendt hjem i august 1945. Foto: Carl Adolf Bjørn Jensen, Odense Stadsarkiv

Den danske holdning til de tyske flygtninge var generelt præget af fjendtlighed. Anderledes forholdt det sig med de ikke-tyske flygtninge, herunder sovjetrusserne i Rosenhaven. Allerede i løbet af maj 1945 iværksatte modstandsbevægelsen indsamlinger til fordel for de sovjetrussiske flygtninge. Der var især mangel på tobak, tøj og sko. I Fyens Stiftstidende blev flere af sådanne indsamlinger nævnt – og den efterfølgende ”hjertelige tak” fra flygtningene blev ligeledes trykt. Forsyningssituationen var i de første måneder blandt de største problemer i Rosenhaven. Blandt de mindre problemer var f.eks., at de sovjetrussiske flygtninge lå i interimistiske sovesale og ikke havde meget at lave, hvilket en flygtning beklagede sig over i den kommunistiske avis Trods Alt.

Særligt venligt stillet over for flygtningene var de danske kommunister og eksmodstandsfolk, der idealiserede det kommunistiske Sovjetunionen. Udover indsamlinger inviteredes de sovjetrussiske flygtninge bl.a. på Odense Atletikstadion den 21. juni 1945 til et arrangement, som DKP (Danmarks Kommunistiske Parti) stod for, og hvor dets formand Aksel Larsen (1897-1972) holdt tale.

Forside fra særnummer af Fyens Stiftstidende med hyldest til de russiske flygtninge i Odense, 28. juni 1945. Hvor de over 200.000 tyske flygtninge i efterkrigstidens Danmark blev anset som ubudne og potentielt farlige gæster, forholdt det sig helt anderledes med de sovjetrussiske flygtninge, der opholdt sig i Rosenhaven i Odense. De lokale aviser trykte flere positive artikler i den korte periode, de befandt sig i byen. Et eksempel ses i særnummeret fra juni 1945, hvori aftenens forestilling på Odense Teater omtales. Sovjetrusserne optrådte flere gange for odenseanerne. Da de forlod Odense i august 1945, blev der afholdt en festlig afsked på stationen, som var fyldt med borgere, der ville sige farvel til ”de russiske venner”. Fra: Frihedsmuseets Plakatarkiv

Sovjetrusserne blev hen over sommeren 1945 hjemsendt, hvad end den enkelte flygtning ville det eller ej. På Jaltakonferencen mellem de allierede magter i februar 1945 var det besluttet, at sovjetborgere kunne tvangsrepatrieres. De sidste sovjetrussiske flygtninge forlod Rosenhaven den 17. august 1945.

Østrigske flygtninge flytter ind

Nu stod lokalerne klar til nye grupper af flygtninge. Fra oktober 1945 blev Rosenhaven anvendt som lejr for omkring 300 østrigere. Østrigerne blev i begyndelsen først betragtet som tyske flygtninge. De udgjorde en særlig problemstilling i forhold til nationalitetsbestemmelsen, fordi Østrig var blevet indlemmet i Det Tyske Rige i 1938 ved det såkaldte Anschluss. Senere blev denne bestemmelse dog omgjort, hvorefter de overførtes til lejre for ikke-tyske flygtninge. Østrigerne opholdt sig i Rosenhaven vinteren over, hvilket betød mangel på varmt tøj.

Østrigerne blev i løbet af januar 1946 overført til en række andre lejre, bl.a. Tarp-lejren uden for Esbjerg. Det skete ikke uden store protester fra flygtningene, bl.a. en trussel om sultestrejke. I et brev fra januar 1946 til Dansk Røde Kors beskrev østrigerne, hvordan de ville anse det som en straf at blive overført til Esbjerg. Det skyldtes bl.a. ”kulturelle, kirkelige og private årsager”, men også det ”rå maritime klima”, der herskede på vestkysten. Brevet var vedlagt otte sider med underskrifter fra østrigerne selv. Trods protesterne gennemførtes overførslen.

I marts 1946 lukkede Rosenhaven officielt som flygtningelejr. Rosenhavens bygninger anvendes i dag som Teater Momentum og Den Fynske Opera.

Rosenhaven i dag. Foto: Historisk Samling fra Besættelsestiden / Museum VEST