Artikler
Hen over vinteren og foråret 1945 ankom ca. 230.000 flygtninge til Danmark. De fleste var tyske flygtninge, men der var også ca. 34.000 flygtninge fra andre nationer. Ved befrielsen i maj 1945 overtog de danske myndigheder ansvaret og flygtningeforsorgen, og det blev hurtigt klart for de danske myndigheder, at man måtte have et sted at placere den lille procentdel af ikke-tyske flygtninge, der ikke kunne være i de almindelige lejre, f.eks. pga. kriminalitet. Derfor blev der oprettet en særlig disciplinærlejr på Benzon Gods på Djursland, hvor ikke-tyske flygtninge, der havde forbrudt sig enten mod dansk lovgivning eller mod den almene ro og orden i de øvrige lejre kunne anbringes. Lejren blev oprettet i september 1945 og fungerede indtil september 1946, hvor den blev rykket til Fyn. Lejren blev igen flyttet i foråret 1947, denne gang til Thisted, hvorefter den lukkede i 1948.
Behovet for isolering af ”asociale elementer”
I efteråret 1945 sad der rundt omkring i landets arrester ikke-tyske flygtninge, som havde begået mindre forseelser. Disse ”asociale elementer”, som de blev kaldt, skulle overflyttes til Benzon Gods ved Gjerrild på Djursland. Her blev der oprettet en særlig disciplinærlejr for ikke-tyske flygtninge, der f.eks. pga. adfærdsmæssige vanskeligheder ikke kunne være i almindelige lejre, eller som havde begået kriminalitet i mindre grad. Baggrunden for, at disciplinærlejren blev placeret på Benzon Gods, var blandt andet, at godset var omringet af en voldgrav med to broer som eneste adgang til godset, hvilket gjorde lejren nem og effektiv at bevogte for hæren.
Maleri af Benzon Gods, der fra 1945-1946 blev anvendt som disciplinærlejr for ikke-tyske flygtninge. Affotografering efter akvarel fra 1926 af kunstneren Rasmus Christiansen (1863-1940). Foto: Nørre Djurs Egnsarkiv
Antallet af flygtninge i lejren svingede mellem 29 og 57 i 1946. Selv om lejren egentlig var tænkt som en mandelejr, var der et lille antal kvindelige flygtninge (3 som laveste antal og 13 som det højeste). Enkelte børn var også indkvarteret i lejren, sandsynligvis pga. morens overflytning dertil. Beslutningen om hvilke flygtninge, der skulle overflyttes til Benzon Gods, blev truffet af Dansk Røde Kors’ hovedkontor i samråd med politiet. Dansk Røde Kors stod for driften af de ikke-tyske flygtningelejre. Det var ikke altid bestemt på forhånd, hvor længe de enkelte flygtninge skulle opholde sig i lejren. Der er eksempler på, at nogle flygtninge opholdt sig i lejren, på trods af at de for længst havde udstået deres straf. Det var angiveligt fordi, deres oprindelige lejr ikke ville have dem tilbage.
Typer af forseelser
De typiske forseelser, som ikke-tyske flygtninge blev straffet for, var mindre kriminelle handlinger som tyveri og slagsmål, eller fordi de på anden måde havde været til gene for de øvrige lejrbeboere og/eller lejrledelsen. I maj 1946 blev en polsk flygtning således overflyttet fra Dansk Røde Kors’ lejr i Rungsted til Benzon Gods, da han gentagne gange havde været beruset og var vanskelig at have i lejren. Fra sommeren 1946 blev de ikke-tyske flygtninge, der nægtede at tage arbejde enten i eller uden for de ikke-tyske lejre, også placeret på Benzon Gods. Arbejdstilladelsen til de ikke-tyske flygtninge var givet i juni samme år, og fra da var flygtningene reelt forpligtet til at tage arbejde.
Andre flygtninge endte på Benzon Gods af mere brogede årsager. I et tilfælde så myndighederne sig nødsaget til at anbringe en estisk flygtning på Benzon Gods grundet hans forhold til en 15-årig dansk pige, hvilket pigens forældre ikke syntes om.
Benzon Gods hed tidligere Sostrup Slot. Det gør det også i dag. Stedet kan stadig besøges og er dermed et af de fysiske spor, der er tilbage efter de ikke-tyske flygtninges tid og ophold i Danmark. Foto: Historisk Samling fra Besættelsestiden / Museum VEST
Disciplinærlejrens videre skæbne og formålene med straffen
Formålene med at straffe ikke-tyske flygtninge har sandsynligvis været flere. Et lavpraktisk formål var at fjerne uromagere og dermed beskytte de øvrige flygtninge fra disse ”uheldige elementer”. Men straffen har også haft et opdragende formål ved at sende et signal om, hvad det danske samfund tillod og ikke tillod, at der skete inden for og uden for de ikke-tyske lejre. Det gjaldt både for de straffede flygtninge, men også for de øvrige flygtninge - Benzon Gods skulle have en afskrækkende effekt.
Afdelingschefen for Dansk Røde Kors Esther Ammundsen (1906-1992) var bevidst om signalværdien, og i et brev til lejrchefen på Benzon Gods mindede Ammundsen i oktober 1945 om, at ”(…) Lejren skal være under strengere Betingelser end de andre Lejre, der gaar allerede nu Rygter om, at de har visse Begunstigelser paa Benzon, som de ikke har andre Steder, hvilke ved jeg ikke. Men hvis dette bliver for almindeligt, mister Lejren jo fuldstændig sin Mening. Jeg ser derfor gerne, at De kører dem under strengere Tøjler.”
I slutningen af september 1946 blev disciplinærlejren flyttet til Dallund ved Søndersø på Fyn, og igen i foråret 1947 blev lejren flyttet, denne gang til Dragsbæklejren ved Thisted. Flytningen fra Benzon var af hensyn til de lokale jægere, der normalt benyttede sig af godset, og den anden flytning til Dragsbæklejren skyldtes nedgangen i flygtningetallet. Dragsbæklejren var den sidste ikke-tyske flygtningelejr i Danmark. Benzon Gods kan stadig besøges i dag, nu under navnet Sostrup Slot.