Kaptajn Marbjerg: Brev til Dansk Røde Kors’ flygtningeafdeling angående rotter, fluer og mus på Benzon Gods, 8. juni 1946

Kilder

Kildeintroduktion:

I årene efter befrielsen befandt der sig både tyske og ikke-tyske flygtninge rundt omkring i lejre her i landet. Hen over vinteren og foråret 1945 ankom ca. 230.000 flygtninge til Danmark. De fleste var tyske flygtninge, men der var også ca. 34.000 ikke-tyske flygtninge i Danmark. Ved befrielsen blev det de danske myndigheders ansvar at varetage forsorgen for begge flygtningegrupper, der adskiltes fra hinanden i lejre rundtomkring i landet. De ikke-tyske flygtninge, der havde forbrudt sig mod enten dansk lov eller de pågældende flygtningelejres regler, blev som straf sendt til disciplinærlejren på Benzon Gods på Djursland. Lejrlederen var Kaptajn Marbjerg. I dette brev til Dansk Røde Kors’ flygtningeafdeling, der stod for forsorgen af de ikke-tyske flygtninge, udtrykker lejrlederen sin bekymring for flygtningenes sundhedstilstand sommeren over. Voldgraven, der omringede godset, var sumpet, og det tiltrak både fluer, rotter og mus. Selvom opholdet på Benzon Gods teknisk set var et slotsophold, var forholdene til tider noget trange. Brevet vidner dog også om lejrlederens ønske om en ordentlig forsorg og behandling af beboerne.

Materialet er gengivet med tilladelse fra Dansk Røde Kors.

Det originale brev fra Benzon Gods til Dansk Røde Kors' flygtningeafdeling
Det originale brev fra Kaptajn Marbjerg på Benzon Gods til Dansk Røde Kors' flygtnigneafdeling. Klik her eller på billedet for at se den orignale kilde i stor størrelse. Fra: Rigsarkivet


Dansk Røde Kors
Flygtningeafdelingen
Amaliegade 18.

Jeg bekræfter mit Gaarsbrev og modtog i Aftes fra Silkeborg to Ungarer:
        A00039903 [anonymiseret]
        G02245916 [anonymiseret]
der begge siger at have været paa Arbejde i Maribo - Egnen, men bortgaaet der fra. Ingen papirer medfulgte.

Envidere ankom i Aften fra Hornbæk via Hundested - Grenaa:
        G21992436 [anonymiseret] (Polen)

Jeg maa tage ethvert Forbehold med Hensyn til Sundhedstilstanden her paa Lejren i Sommer. Paa Grund af den sumpede Voldgrav rundt omkring er Slottet fyldt med Rotter, Mus og Fluer. Jeg har nu bedt Statskosulent Kayser fra Rotteudryddelses - Kommisionen om at se paa Forholdet. Men værre er det at der ved Lejrens Opbygning i Fjor ikke er taget Hensyn til at en Del af Latrinerne ligger lige udenfor de - om Sommeren - aabne Køkken og Fadebursvinduer[1] og, meget upraktisk, saaledes at enhver kan kravle op paa Latrintaget og lige der fra ind i Forraadsrummet.

Disciplinær-Lejren "Benzon"
Alf. Marbjerg.
[Underskrift]
Lejrchef


Ordforklaringer m.m.:

[1] Fadebur: rum til opbevaring af madvarer og husgeråd

Om kilden

Dateret
08.06.1946
Oprindelse
Rigsarkivet: DRK. Brev fra Marbjerg angående rotter, fluer og mus på Benzon Gods.
Kildetype
Brev
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
23. september 2024
Sprog
Dansk
Litteratur

Flygtningeadministrationen: Flygtninge i Danmark 1945-1945 (1950).

Thomsen, Bente: ”De baltiske flygtninge i Danmark 1945-1949”, i Historie Ny Rk., 12:1-2 (1977), s. 136-158.

Udgiver
danmarkshistorien.dk

Relateret indhold

Om kilden

Dateret
08.06.1946
Oprindelse
Rigsarkivet: DRK. Brev fra Marbjerg angående rotter, fluer og mus på Benzon Gods.
Kildetype
Brev
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
23. september 2024
Sprog
Dansk
Litteratur

Flygtningeadministrationen: Flygtninge i Danmark 1945-1945 (1950).

Thomsen, Bente: ”De baltiske flygtninge i Danmark 1945-1949”, i Historie Ny Rk., 12:1-2 (1977), s. 136-158.

Udgiver
danmarkshistorien.dk