Kilder
Kildeintroduktion:
I de sidste krigsmåneder ankom cirka 230.000 flygtninge til Danmark. De fleste var civile tyskere, men der var også cirka 34.000 flygtninge fra andre områder. De sidste tyske flygtninge forlod Danmark i februar 1949. Imidlertid opholdt der sig stadig indtil 1953 ikke-tyske flygtninge her i landet. Det skyldtes bl.a., at mange af de resterende flygtninge var ældre eller handicappede, og de var derfor ikke attraktiv arbejdskraft for mulige emigrationslande. Denne artikel fra avisen Vestjyden beretter om de cirka 2000 ikke-tyske (her omtalt som allierede) flygtninge, der i 1950 stadig opholdt sig i Danmark i ganske få lejre, nu varetaget af den internationale flygtningeorganisation IRO. Artiklens fokus er i høj grad flygtningenes emigrationsmuligheder og afspejler således den officielle danske holdning til de ikke-tyske flygtninge: At de ikke skulle blive i Danmark, men netop hjemsendes eller emigrere til et nyt land. Arbejds- og Socialministeriet måtte dog i løbet af 1950’erne skaffe arbejde og bopæl i Danmark til den resterende gruppe af flygtninge, der endnu ikke var afrejst. Omkring 1200 ikke-tyske flygtninge blev i Danmark.
Artiklen i Vestjyden – Esbjerg. Fra: Det Kgl. Biblioteks Avissamling, Mediestream
Stadig 2000 flygtninge tilbage her i landet
Der er endnu to lejre tilbage og de fleste af de allierede flygtninge er baltere og polakker
VESTJYDENs Københavns-redaktion.
Gennem fire år husede Danmark som bekendt 220–250.000 tyske flygtninge – det nøjagtige antal har aldrig været kendt. Nu er det snart et år siden, de sidste af disse i høj grad ubudne gæster forlod landet. Det sidste kontingent på 800 tyske flygtninge afrejste midt i februar 1949 til den franske zone i Tyskland.
Udover de tyske flygtninge fandtes der ved Tysklands kapitulation i foråret 1945 ca. 24.000 allierede flygtninge her i landet, men dette antal dalede allerede i løbet af 1946 betydeligt, idet størsteparten af disse flygtninge repatrieredes[1]. I dag findes der kun ca. 2000 allierede flygtninge tilbage i Danmark, og deres interesser varetages af den internationale flygtningeorganisation IRO’s mission i Danmark. Hovedparten af de tilbageværende allierede flygtninge er fra de baltiske lande og Polen, mens i øvrigt 10–12 forskellige nationer er repræsenteret, omend med små tal.
Gode udvandringsmuligheder til Australien
I en samtale med Socialdemokratisk Provinspresse oplyser kontorchef Vorstrup, IRO-missionen i København, at der nu kun er to lejre for ellierede flygtninge tilbage, nemlig lejren på Prags Boulevard i København, der rummer 661 flygtninge, og Dragsbæklejren ved Thisted, der huser 466 flygtninge. Sanatoriet ved Thisted huser 76 flygtninge, mens resten bor privat. Ikke alene de privat boende flygtninge, men også en del fra lejrene, særlig lejren i København, har arbejde.
– Er der stadig emigrationsmuligheder for de allierede flygtninge i Danmark?
– Det er en af de opgaver, vi varetager for flygtningene, svarer kontorchefen, og der er stadig nogle muligheder. Således er der gode chancer i Australien, og stadig flere overvejer alvorligt at udvandre til Australien for derovre at bane sig en ny fremtid. Med hensyn til Canada er mulighederne stærkt begrænsede, og det er uhyre vanskeligt at skabe emigrationsmuligheder for flygtninge med specielle ønsker, medmindre de pågældende da har familie i det land, de har udset sig.
Breve fra flygtninge i det nye land
– Hører man i missionen fra de flygtninge, der er kommet af sted?
– Vort arbejde er sådan set afsluttet, når flygtningene er vel anbragt i det nye land, men vi kan glæde os over, at vi får en del breve, hvori flygtninge fortæller, at de er kommet godt i vej i det nye land. Disse budskaber virker stimulerende på den interesse, der findes blandt flygtningene for emigration.
– Hvor stort var det kontingent flygtninge, der i efteråret afrejste til Australien?
– Det var vort første hold til Australien og på 513 emigranter. De afsendtes med særtog fra København og Thisted til Padborg den 20. oktober 1949 og rejste derfra videre til Neapel[2], hvorfra de udskibedes med IRO’s egne skibe. Mens afskibningerne af allierede flygtninge stod på deres højeste, rådede IRO over 36 skibe; nu er antallet noget mindre. Tilsyneladende er det gået de første emigranter til Australien ganske godt efter deres breve til os at dømme.
Ønsker om at blive i Danmark
– Er der ikke flygtninge-ønsker om at blive i Danmark?
– Det er der dem, der gerne vil, og vi varetager selvsagt også deres sag. Alle ønsker bliver taget op til nærmere undersøgelse, men muligheden for at imødekomme ønsker om at blive begrænses af justitsministeriets retningslinier. Man går dog her frem efter humanitære hensyn. Et ungt menneske, der har haft ophold i en dansk familie i 4–5 år, taler vort sprog og kan klare sig selv, vil have muligheder for at få lov til at blive, og noget tilsvarende gælder, hvor familiebånd har skabt en varig tilknytning til landet. For de fleste af flygtningene gælder imidlertid, at de ikke har opnået nogen særlig kontakt med landets befolkning, selv om de har udgangstilladelse fra lejrene. Kun en mindre del af de arbejdende flygtninge har fået lært dansk.
kr.