Lolland-Falsters Folketidende: ”I Tusindvis af tyske Flygtninge har oversvømmet Lolland-Falster”, 7. maj 1945

Kilder

Kildeintroduktion:

Flygtningestrømmen i 2. verdenskrigs sidste måneder nåede også Lolland-Falster. Et par dage efter befrielsen i maj 1945 kunne denne artikel læses i Lolland-Falsters Folketidende, hvori situationen med de mange nyankomne flygtninge omtales. De tyske flygtninge ankom med både tog og skibe og måtte i første omgang indkvarteres, hvor det var muligt – det gjaldt alt fra forsamlingshuse til skoler. Sprogbrugen er markant, når det f.eks. hed, at øerne var blevet ”oversvømmet af flygtninge”. I Stubbekøbing og omegn befandt der sig ifølge avisen omkring 4000 flygtninge – dobbelt så mange flygtninge, som der var indbyggere i byen. Artiklen giver et godt indblik i, hvor stort antallet af flygtninge og omfanget af opgaverne, der fulgte med dem, rent faktisk har været for de danske myndigheder. Hen over vinteren og foråret 1945 ankom ca. 200.000 tyske flygtninge til Danmark. Ved befrielsen i maj 1945 overtog de danske myndigheder ansvaret og flygtningeforsorgen, indtil de sidste tyske flygtninge kunne hjemsendes i 1949.

Udklip af den originale artikel i Lolland-Falsters Folketidende
Her ses første del af artiklen i Lolland-Falsters Folketidende den 7. maj 1945. Fra: Det Kgl. Biblioteks Avissamling, Mediestream


I Tusindvis af tyske Flygtninge har oversvømmet Lolland-falster

Mange Bygninger er beslaglagt, og Havnene i Stubbekøbing, Gedser og Rødbyhavn er fyldt med Flygtningeskibe

Det har trods Pressecensuren ikke været nogen Hemmelighed, at Lolland-Falster i Løbet af de sidste Uger er blevet oversvømmet med i tusindvis af tyske Flygtninge, som dels er kommet hertil med Tog fra København, dels med Flygtningeskibe fra Nord- og Nordøsttyskland. Det er, som alle andre Steder i Landet, hvor Flygtningenes Tal skrives i hundredtusindvis, hovedsageligt Kvinder og Børn, det drejer sig om, og de er blevet indkvarteret dels i nogle af de Ejendomme i Købstæderne, som Tyskerne har beslaglagt, dels i Forsamlingshusene paa Landet.

Et mere trøsteløst Billede af Situationen som den i de sidste Sammenbrudets Maaneder har udviklet sig i Tyskland finder man kun vanskeligt udenfor Tyskland. Det er unge Kvinder og gamle Kvinder, smaa Børn og store Børn, rige og fattige mellem hinanden. Man har set Kvinder bogstavelig talt klædt i Sækkelærred, og man har ved deres Side set andre Kvinder i Pelse og med Guldlænker og Ringe paa Arme og Fingre, men alligevel med Nedens og Uvishedens trøstesløse, Fortvivlelse præget i deres Ansigtstræk. Ikke mindst i Gedser, som forleden paa en eneste Nat oplevede, at over 3000 tyske Flygtninge steg i Land, og i Rødbyhavn, hvor 6000 Flygtninge ankom paa Kapitulationsdagen i Fredags, har man oplevet Scener, der sent vil blive glemt og som hos mange vil staa præget i Erindringen til evig Tid. De ofte over 100 Kilometer lange Marchture paa Flugt bort fra Krigen i Tyskland og Sammenstuvningen i Skibene over Østersøen har skabt de bedste Livsbetingelser for Lus og Sygdom, Mad har man ikke haft Overflod af, og mange af de tyske Flygtninge som i disse Krigens sidste Maaneder er kommet til Danmark, har ogsaa fundet deres Grav og sidste Hvilested i dansk Jord. Mange ny Verdensborgere har samtidig set Dagens Lys i det danske Land.

En af Krigens Solstraalehistorier

Og midt i al Nøden og Elendigheden blandt disse Flygtningeskarer har man set rørende Scener og gribende Tragedier udfolde sig. En lille Episode, som forleden indtraf paa en af Maribos Gader er i sig selv et talende Billede herom.

Man saa en lille, usselt klædt tysk Flygtningedreng standse op, stirre over Gaden som en besat, og saa styrte sig ud i Trafiken med Raabet:

- Vater, mein Vater….

Et Øjeblik efter laa han i Armene paa en skægget Soldat, der tog ham ind til sig, som kun en Fader eller Moder knuger sig Barn til sig. De to havde genfundet hinanden. I 5-6 Lange Krigsaar havde Faderen, som gør Tjeneste i Værnemagten, været borte fra Hjemmet, kun afbrudt af korte Orlovsperioder. Nu var Tyskland brudt sammen, Forbindelsen mellem Hjemmet og ham var afbrudt, hans Hustru var dræbt under et Bombardement …. og saa mødte han alligevel midt i Krigens Gru sin Lykke paa Gaden i Maribo.

Store Skibseskader i Havnene

I Havnene i Stubbekøbing, Rødbyhavn og Gedser ligger over Hundrede Skibe. store og smaa, Dampere og flotte Lystsejlere, ja, som det saa er store Pramme, som har ført til Flygtninge hertil – til et Land, som ikke ønsker dem, men som dog yder dem Husly og Mad, selv om det tyske Riges Soldater selv har jaget i Tusinder af Polakker, Franskmænd, Hollændere og Russere paa Landevejen uden Skaansel og Barmhjertighed, indtil Billedet vendte sig.

I Stubbekøbing og Omegn er Antallet af tyske Flygtninge i Øjeblikket mere end dobbelt saa stort som Byens eget Indbyggerantal paa 2000 Mennesker. Her ligger ca. 70 Skibe af alle Størrelser, bl. a. en hollandsk Rhinbaad ”Oranje”, som havde Tropper med, der kom lige fra de sammenbrudte Fronter. Endvider indkom forleden et stort Hospitalsskib ”Rügen” af Stettin med 400 saarede og 500 Flygtninge. Skibet havde haft 40 Dødsfald undervejs, og 10 af de saarede døde i Stubbekøbing, og blev begravet paa Kirkegaarden der, de øvrige er ført til Nykøbing F., hvor det som bekendt er Lazaret paa Industribygningen og Byskolens ene Fløj.

I Rødbyhavn ligger ca. 20-30 Skibe, deriblandt flere Marineenheder, og de Scener, der udspillede sig omkring Landsætningerne forleden, bar saa dystert et Præg, at de for bestandig har indmejslet sig i Borgernes Bevidsthed. Ved Gedser kunde man endnu forleden, saa langt Øjet skuer, se Skib paa Skib i og udenfor Havnen og udenfor Synsvidde vidste man laa endnu flere, som i Dagene forud havde udskibet i tusindvis af Flygtninge, der i beslaglagt Lastbiler var ført Nord paa.

Blandt Skibene her var en 6000 ton stor Damper, oprindelig en norsk Hvalfangerbaad, og 6-8 andre store Dampere, med Smaaskibe ialt over 50 Skibe.

Et stort Problem rejser sig med disse Flygtningeskarer, eller rettere sagt flere store Problemer baade i ernæringsmæssig og sundhedsmæssig Henseende og ogsaa hvad angaar Indkvarteringen rundt omkring indtil den Time er inde, da Flygtningene igen kan føres hjem. Mange store Ejendomme er som bekendt beslaglagt til dette Formaal baade paa Landet og i Byerne, og Sundhedstilstanden blandt Flygtningene er næppe helt betryggende.

Om kilden

Dateret
07.05.1945
Oprindelse
Lolland-Falsters Folketidende, 7. maj 1945. S. 7
Kildetype
Artikel
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
23. september 2024
Sprog
Dansk
Litteratur

Bodholdt, Jan: ”De tyske flygtninge på Lolland-Falster 1945-47, Årbog for Lolland-Falsters Historiske Samfund, årg. 103 (2015), s. 51-65.

Boyhus, Else-Marie: Flygtninge i 1945 (1985).

Flygtningeadministrationen: Flygtninge i Danmark 1945-1945 (1950).

Harder, Thomas: De uønskede. De tyske flygtninge i Danmark, 1945-1949 (2020).

Havrehed, Henrik: De tyske flygtninge i Danmark 1945-49 (1987).

Jensen, John V.: Tyskere på flugt - 100 danmarkshistorier (2020).

Torres, Irma: Håbet dør aldrig (2022).

Udgiver
danmarkshistorien.dk

Om kilden

Dateret
07.05.1945
Oprindelse
Lolland-Falsters Folketidende, 7. maj 1945. S. 7
Kildetype
Artikel
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
23. september 2024
Sprog
Dansk
Litteratur

Bodholdt, Jan: ”De tyske flygtninge på Lolland-Falster 1945-47, Årbog for Lolland-Falsters Historiske Samfund, årg. 103 (2015), s. 51-65.

Boyhus, Else-Marie: Flygtninge i 1945 (1985).

Flygtningeadministrationen: Flygtninge i Danmark 1945-1945 (1950).

Harder, Thomas: De uønskede. De tyske flygtninge i Danmark, 1945-1949 (2020).

Havrehed, Henrik: De tyske flygtninge i Danmark 1945-49 (1987).

Jensen, John V.: Tyskere på flugt - 100 danmarkshistorier (2020).

Torres, Irma: Håbet dør aldrig (2022).

Udgiver
danmarkshistorien.dk