Flygtningeforsorg på højskolerne

De danske folkehøjskoler blev på forskellig vis påvirket af den tyske besættelse 1940-45 samt i de første år efter befrielsen. Under besættelsen blev flere højskoler beslaglagt af den tyske værnemagt.  Danebod Højskole på Als i Sønderjylland blev beslaglagt i november 1944 som militær forskole for 200 Hitlerjugend-drenge. Da der fra vinteren 1945 begyndte at ankomme tyske og ikke-tyske flygtninge til Danmark, beslaglagde de tyske myndigheder flere højskoler til husning af flygtninge. 18 ud af de i alt 59 højskoler blev beslaglagt af den tyske værnemagt.

Efter befrielsen fortsatte beslaglæggelserne af højskolerne. Nu stod de danske myndigheder, der havde overtaget forsorgen for de tyske og ikke-tyske flygtninge, bag beslaglæggelserne. Både tyske og ikke-tyske flygtninge blev indkvarteret på højskolerne, dog i separate lejre, da der gjaldt forskellige regler for de to flygtningekategorier. De tyske flygtninge måtte ikke forlade lejrene eller have kontakt med danskere, hvilket var tilladt for de ikke-tyske flygtninge.

Ollerup Gymnastikhøjskole blev sammen med de øvrige tre af de såkaldte Ollerupskoler anvendt i tiden omkring befrielsen til at indkvartere nogle af de mange tyske og ikke-tyske flygtninge, som var ankommet til Danmark. Selvom flygtningetilværelsen utvivlsomt har været hård, har der også været lyspunkter. Et af dem ses her, hvor der blev arrangeret underholdning for flygtningene på Gymnastikhøjskolen – her legen ”bid til pølse”. Foto: Svendborg Byhistoriske Arkiv

Som regel gjaldt det, at højskolernes normale beboere – eleverne – måtte sendes hjem og kurser aflyses grundet pladsmangel, når en skole blev beslaglagt til flygtningeforsorgen. Dog er der tilfælde, hvor flygtninge og elever boede side om side. Det var fx tilfældet på Askov Højskole ved Vejen i Sydjylland, hvor både elever og omkring 100 tyske flygtninge fra juni 1945 boede på skolen. Højskolen blev rømmet for flygtningene allerede i juli samme år, så kurset kunne afsluttes på mere normal vis.

Private indkvarteringer af tyske flygtninge

Sønderjylland blev til en vis grad et særtilfælde under og efter besættelsen for de mange tyske flygtninge, der fra februar 1945 strømmede til Danmark. Under besættelsen bistod det tyske mindretal i Sønderjylland nemlig i forsorgen for flygtningene. Indkvarteringerne blev foretaget af den nyoprettede organisation Flüchtlings-Hilfswerk Nordschleswig. Næsten samtlige medlemmer af det tyske mindretal åbnede deres døre op for flygtninge efter aftale mellem deres ledelse og den tyske værnemagt. Mange havde bånd til Tyskland, og den antityske stemning, der herskede i det øvrige Danmark, fandtes ikke i det tyske mindretal, der fra 1930’erne og frem var stærkt nazificeret.

Det betød, at der i Sønderjylland ikke kun var tyske flygtninge i lejre og forlægninger, men også i privat indkvartering. Vilkårene var oftest anderledes og typisk bedre for de privat indkvarterede flygtninge. Det skyldtes dels mindretallets velvillighed til at bistå med husly og mad, dels at mindretallets organisationer og tyske kontorer bidrog med forsyninger. Flygtninge fik desuden uddelt rationeringskort, og deres værter fik tildelt penge for indkvarteringen. Omkring befrielsen i maj 1945 befandt der sig omkring 23.000 flygtninge i Sønderjylland, hvoraf cirka 10.000 var privat indkvarteret.

Tyske flygtninge indkvarteret hos en familie tilhørende det tyske mindretal, februar 1945. Indkvarteringen af tyske flygtninge i begyndelsen af 1945 fik en anderledes karakter i det sønderjyske end i resten af landet. Knap halvdelen af de flygtninge, der havnede i Sønderjylland, blev nemlig privat indkvarteret hos medlemmer af det tyske mindretal. Efter befrielsen, hvor danske myndigheder overtog forsorgen af de tyske flygtninge, blev størstedelen af de privat indkvarterede flygtninge gradvist overført til tyske flygtningelejre. Foto: Ukendt fotograf, Museum Sønderjyllands Mediearkiv

Efter befrielsen blev forsorgen af de tyske flygtninge overtaget af danske myndigheder, og Flüchtlings-Hilfswerk Nordschleswig ophørte med at eksistere. I den i øvrigt kaotiske situation i de første måneder af flygtningeforsorgen var det planen, at de privat indkvarterede tyske flygtninge på sigt skulle flyttes over i egentlige flygtningelejre, f.eks. til landets største flygtningelejr, Oksbøllejren ved Varde i Sydvestjylland. Indtil dette var muligt, blev de privat indkvarterede boende hos deres værter. Hen over sommeren 1945 blev flygtningene overflyttet til større lejre. Målene med overflytningerne var at isolere flygtningene fra befolkningen og det danske hverdagsliv og at få samlet flygtningene, så de så nemt som muligt kunne sendes tilbage til Tyskland.

Nuancer og dilemmaer i flygtningeforsorgen

De private indkvarteringer og højskolernes beslaglæggelser giver flere nuancer på de tyske og ikke-tyske flygtninges tid i Danmark. Højskolerne blev oftest ufrivilligt involverede i flygtningeforsorgen, og særligt for de sønderjyske højskoler var situationen penibel. Rødding Højskole, der var Danmarks første højskole, var fx blevet grundlagt i 1844 som et fyrtårn for danskheden. Denne selvforståelse bestod også omkring 100 år efter, og forstander Hans Haarder (1905-1990) på Rønshoved Højskole tæt på den dansk-tyske grænse havde gentagne gange kontaktet myndighederne for at få skolen frigivet til igen at kunne holde højskole på ”denne udsatte og iøjnefaldende plads”. Andre, som Den Internationale Højskole i Helsingør, tog imod ikke-tyske flygtninge med åbne arme, hvilket flugtede med skolens øvrige politiske linje som ”internationalt sindet”.

I 2023 udkom spillefilmen Når befrielsen kommer, som er inspireret af virkelige hændelser under besættelsen, hvor Ryslinge Højskole på Fyn blev beslaglagt for at huse omkring 500 flygtninge. Filmen igangsatte efterfølgende en debat om de svære dilemmaer, den danske flygtningeforsorg rummede.