100 danmarkshistorier

Temaer

I september 2017 udkom den første bog i Aarhus Universitetsforlags serie, 100 danmarkshistorier. Igennem de kommende år vil der hver måned udkomme en ny bog i serien.

100 danmarkshistorier er Danmarks historie fortalt af 100 forskellige forskere i 100 små bøger på hver 100 sider. Bogserien bryder med sædvanen indenfor historiefortælling, hvorfor hver bog tager afsæt i en vigtig begivenhed, en tematik eller et år fremfor at udkomme efter en fremadskridende kronologi.

På danmarkshistorien.dk udkommer der materiale i form af artikler og film i forbindelse med bogudgivelserne.

Udgivelsen af de 100 danmarkshistorier er støttet af A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal.

Den første af de 100 danmarkshistorier omhandler indførelsen af universaltid i Danmark, den såkaldte 'Gudhjemtid'. Den 1. januar 1894 tilsluttede Danmark sig således den internationale standardisering af tidsmålingen, der skulle gøre det lettere at kommunikere på tværs af nationale grænser og tilpasse sig en moderne, globaliseret verden, hvor uret var det koordinerende omdrejningspunkt. Også indenfor Danmarks egne grænser blev det herefter nemmere at orientere sig om, hvad klokken var. Tidligere havde hver landsby fulgt sin egen lokale tid eller tider - Viborg nåede op på hele fire tider, før Gudhjemtid blev indført.

Med Junigrundloven af 5. juni 1849, som den landsfaderlige konge forærede det danske folk i fred og fordragelighed, blev Danmark demokratisk. Eller hvordan var det nu, det var? Den anden af de 100 danmarkshistorier tager vores gængse fortælling om vedtagelsen af vores første grundlov op til et kyndigt eftersyn. For helt fredeligt gik det ikke til. Derimod blev den første danske grundlov formuleret i en tid, hvor revolutionerne bølgede i Europa og en borgerkrig blev udkæmpet i Danmark. Og selvom ”folket” fik stemmeret, så var det ikke hele den voksne danske befolkning, der fik del i medborgerskabet - blot 15 %.

Den 1. juli 1969 blev billedpornoen frigivet i Danmark, der dermed blev det første land i verden, hvor man kunne nyde bøger og film med seksuelle aktiviteter helt lovligt, når man fik lyst. Porno var dog ikke et nyt fænomen. Faktisk har pornoen eksisteret i mange hundrede år. Men legaliseringen heraf og sidenhen internettet sprængte alle dæmninger, og endnu i dag diskuterer vi, om pornoen er frisind eller overgreb. Den tredje danmarkshistorie omhandler pornoens indflydelse på det danske samfund efter dens frigivelse i 1969.

Allerede i sommeren 1888 bragede fremtiden ind over Danmark. Her åbnede Den nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i København. Udstillingen trak langt over én million gæster til fra nær og fjern og kom på et tidspunkt, hvor dansk erhvervsliv var under forandring. Industrisamfundet - og med det forbrugersamfundet - var stærkt på vej. Den fjerde danmarkshistorie genbesøger udstillingen i 1888, og ser på, hvad udstillingen fortæller om det industrielle Danmark i slutningen af 1800-tallet.

Den danske eventyrer og søfarer Jørgen Jürgensen iværksatte i 1809 en kortvarig og - skulle det snart vise sig - fejlslagen revolution på Island. Med udgangspunkt i denne begivenhed behandler den femte danmarkshistorie Islands gradvise løsrivelse fra det 600 år lange rigsfællesskab med Danmark og hvorledes forskellige historiesyn har påvirket de to nationers identitetsskabelse og indbyrdes forhold.

I 1990 havde Irak invaderet det olierige naboland Kuwait, og efter lang tids tøven sendte Danmark i 1991 et krigsskib afsted til Den Persiske Golf og tilsluttede sig dermed den første Golfkrig. I 2011 var Folketinget kun få timer om enstemmigt at beslutte, at Danmark skulle sende bombefly til Libyen, og i denne konflikt blev vi et af de lande, der bidrog med de mest omfattende bombardementer. Mellem 1991 og 2011 havde Danmark deltaget i krigene på Balkan, i Afghanistan og i Irak og i denne periode var holdningen til krig forandret, så Danmark i højere grad end andre lande bidrog til internationale militære operationer. Hvordan denne holdningsændring fandt sted behandler den sjette af de 100 danmarkshistorier.

Den syvende danmarkshistorie omhandler Danmarks første fængsel, Trunken, der blev opført omkring 1620 på Bremerholmen i København. Fængslet gav institutionel form til det strafarbejde, der var opstået som straftype fra anden halvdel af 1500-tallet. Fangerne fungerede som arbejdsreserve og lettede derved omkostningerne ved eksempelvis brolægning og vedligehold af fæstningsværker. Trunken lukkede i 1741, hvor fangerne blev overført til en institution kendt som Slaveriet eller Stokhuset i det nordlige København.