Guvernør Gardelins slavereglement, 5. september 1733

Kilder

Kildeintroduktion:

Nedenfor ses et slavereglement fra de tre øer i Vestindien, hvor Danmark fra slutningen af 1600-tallet havde kolonier. Den danske guvernør Philip Gardelin (fødsel ukendt, død 1740) udgav den 5. september 1733 et detaljeret reglement for den slavebundne del af befolkningen på øerne. Det fastsatte rammerne for retsforfølgelsen og straffe for forskellige forbrydelser og var i brug frem til begyndelsen af 1800-tallet. Reglementet kom på et tidspunkt, hvor kolonien voksede, og blev mere og mere intensivt dyrket, og hvor det hårde liv førte til mange konflikter og modstandshandlinger. Det indeholdt en lang række meget strenge og brutale straffebestemmelser for forbrydelser, som styret mente kunne sætte den offentlige orden og slaveejernes rettigheder under pres. Reglementet var gældende på de caribiske øer Skt. Thomas, Skt. Jan og Skt. Croix, hvor Danmark havde etableret kolonier i henholdsvis 1672, 1718 og 1733. Danmark deltog som kolonimagt i den transatlantiske slavehandel, og i det dansk-vestindiske slavesamfund var der mennesker fra hele det vest- og centralafrikanske område. Deres arbejdskraft blev bl.a. brugt ved dyrkningen af sukkerrør, bomuld og tobak på plantagerne, og de udgjorde ca. 90 % af befolkningen på øerne.

I reglementets indledning blev det slået fast, at ”vore Negre”, hvilket var samtidens betegnelse for de slavebundne, var gjort til slaver af ”Gud selv”, og at de skulle betragtes som ejernes ”penge”. Reglementet bestod af 19 paragraffer, hvor bl.a. straffene for bortløben, tyveri samt planlægning af eller deltagelse i et komplot mod koloniens frie, hvide befolkning blev fastsat. De hårdeste straffe var henrettelse, afhugning af et ben eller et øre samt kniben med gloende tænger, mens de ’mildere’ straffe var brændemærkning i panden eller 50-150 piskeslag. Bestemmelserne i Gardelins slavereglement vidner om samfundets racistiske grundstruktur og raceforestillingerne i datidens Dansk Vestindien, hvor fx et vidneudsagn fra en person af europæisk oprindelse overtrumfede en udtalelse fra en afrocaribier.

Til trods for fastsættelsen af de brutale og lemlæstende straffebestemmelser i guvernør Gardelins slavereglement fra 5. september 1733 forhindrede det ikke, at der godt to måneder senere udbrød et større slaveoprør på Skt. Jan. Derimod var det muligvis en medvirkende årsag til oprøret, som udbrød den 23. november 1733 og varede ved frem til august året efter. Det oprør er siden blevet kendt som et af de længstvarende og mest succesfulde slaveoprør i Caribiens historie.

Scanning af slavereglementet
Her ses en scanning af slavereglementet, som det blev gengivet i en visdomsbog (s. 359-363) fra Generaltoldkammeret, Vestindisk-Guineisk Renteskriverkontor. Reglementet var her oversat fra hollandsk til dansk. Klik her eller på billedet for at se en scanning af hele reglementet. Fra: Rigsarkivets Arkivalieronline


Transskription af slavereglementet 

Jeg Philip Gardelin giør Vitterlig for alle Negrene paa dette Eyland[1], hvorledes jeg ugierne maa fornemme, at Vores Negre som af Gud selv ere giorte til Slaver, ey alene ligesom tilsidesætte deres Slave Pligter, mod de Blanke[2] i almindelighed, hvorom de i Aaret 1706 ved en Placat ere advarede men viste og i særdeleshed en virkelig ulydighed imod deres Mestere eller Mesterinder[3] hvis Penge de dog ere, og derfor ere dem des større Underdanighed skyldige, som at der iblandt Negerne begaaes mange Tyverier og andre onde og strafværdige ting, for altsaa efter denne Tids leilighed, der paa at raade Bod, er udi Raadet Resolveret, at Publicere følgende Article hvorpaa Negerne have vel at give agt, nemlig:

1) Alle onde og utroe Slaver som derom bliver overbeviste eller ogsaa gribes i gierning at de have foretaget sig, eller have haft i sinde selv at vilde løbe bort fra Landet eller at tilskynde, eller forføre andre Slaver saadant at giøre, skulde som Hoved Mænd have forbrudt deres Liv, nemlig skulde de først for Justitien[4] knibes paa 3 Steder i Byen med gloende Tænger, og derefter hænges.

2) Alle de Negere som overbevises, eller ogsaa Attraperes i Complotten[5] nemlig de haver ladet sig forføre til at løbe bort, skulde bringes paa Fortet og af Justitien den et Ben afsættes saafremt som Mesteren ey vil pardonere[6] den ved at Pidskes af 150 Slag og at det ene Øre dem afskieres, hvilket ogsaa maa skee ved Justitien.

3) Alle de Negere som overbeviises at de ere vidende om noget andet foretagende af en Neger og ikke strax giør det bekiendt for blanke skulde af Justitien brændemærkes paa Panden og pidskes med 100 slag.

4) Derimod skulde alle de Negere som strax til en blank angive saadanne Comploter til at løbe bort, eller andre onde Defens have en belønning af 10 Pesos for hver skyldig Neger, saafremt deres angivende bliver befundet at være sandt ligeledes skal Navnet paa en saadan Neger forties, at ingen anden Neger ska faa det at Vide.

5) Alle de Maron Negere[7] som paa Jagten elle paa anden Maade fanges af frie Negere og have i en tiid af 14 Dage været Maron skulde bringes til Fortet, og der pidskes med 150 Slag og flere, de som har været 12 Uger Maron, eller løbet adskillige gange Maron skulde ved Justitien miste et Been, der de som har været Maron i 6 Maaneder skulle straffes paa Livet[8] saa fremt deres Mester ey vil pardonere dem, med at lade dem afsætte et Been. 

6) En Neger som efter Dato bliver overbeviist om, eller grebet med Kosterne at have stiaalet for 4 Styk van achten[9] skal paa 3 Steder i Byen knibes med gloende Tænger og derefter ophænges. I andre Tyverier af mindre Værdi, skal ogsaa ved Justitien straffes med Brænde Mærke i Panden og 100 a 150 Slag efter Negerens haardnakkethed.

7) De Slaver som hæle Tyvekoster og ey strax aabenbarer det for de blanke skulde af Justitien straffes med Brænde mærke i Panden, og 150 Slag som sagt er i forrige Act.

8) Alle de Slaver som hæle Maron Negere og opholde dem i kort eller lang Tiid, eller og ere overbeviiste at de ere vidende hvor saadanne Maron Negere opholde sig og ey strax aabenbare det for de blanke skulde af Justitien straffes med Brænde Mærke i Panden og 150 Slag som sagt er i forrige Act.

9) Dersom det skulde hænde sig, at en Neger alleene løftede sin Haand imod en Blank med det onde, eller og legegende en blank med Truseler, eller Ord af betydelighed, saa skal en saadan Neger uden Pardon gives Justitien i hænde, og paa 3 pladser i Byen knibes med gloende Tænger, og derefter hænges saa fremt den blanke det forlanger, thi ellers skal hans Straf være, at hans højre Haand afsættes.

10) Efter Vidnesbyrd af en Christen eller Blank, som veed hvad en Ed betyder, skal en Neger straffes, og saasom Negeren ere saa haardnakkede, og under tiden ingen Styring kand hielpe saa maa de pines[10], naar der er nogen Formodning i Sagen. 

11) Naar Negeren møde en Blank til hæst eller til fods saa skulde Negeren gaa af Veyen, og med ald underdanighed staa stille, saa længe indtil den Blanke er passeret, dersom de ey vilde forvente en Styring ad dend blanke.

12) Ingen Slave maa lade sig see i Byen med Jærnbeslagen Stokke, eller Knive paa siden, ey heller maa de understaa sig til, dermed at fægte mod hinanden under Straf af Pidskes med 50 Slag naar de attraperes af en Blank.

13) Det saa kaldede Towernarye[11], Koglerie blandt Negerne med at undskiære Billeder, eller Fætisser[12] med flere andre Navne, som indvikles med fides, Søm, etc. i en Klud, hvor med de ifølge, af deres Overtroe have den Fantastiske Grille, at de dermed tjænke at kunde giøre hinanden ondt, skal efter Dato straffes med en Haand Styring[13], saa som Diævelen kuns derved styrker disse Hedninges, saa meget værre i deres blindhed og dumhed.

14) Den Neger som bliver overbeviist om at han har haft i sinde at forgive nogen skal knibes med gloende Tænger paa 3 Steder i Staden, derefter Radbrækkes og levendes lagt på Steilen[14].

15) Dersom det overbevises en frie Neger, at han underholder Slaver naar de ere Maron, hæler og findes stiaalen Sager eller han er vidende om noget foretagende af Slaverne til deres Mesters skade, og ikke strax angiver det for en Blank da skal en saadan Neger have forbrudt ald sin Rett, alt hans Gods Confisqueres til det høylovelige Compagnie[15] Pidskes og jages ud af Landet.

16) Alle Fæster, Balliarer, Dans og Gezas, lystigheder af Neger Instrumenter over deres døde, eller i andre tilfælde hvoraf undertiden reiser sig meget ondt blive hermed alvorligen forbuden under straf af en god Styring.

Dog blive det tilladt Negerne paa de Dage i Ugen naar de ey arbeyder, at de maa have nogle smaa Divertissementer[16] med samtykke af Mesteren, Mester-knægten eller nermeste Naboer, naar der paa en saadan Plantage ey er nogen Blanke hvilke kunde indfinde med at ingen uordentlighed foretages.

17) Ingen Neger maa byde noget til falds paa Landet, uden i Byen, det være sig Høns, Kalkuner, Ænder, Faar, Kabritter, Grise, Patator, Magis, og andet Grønt, ey heller have nogen dragt af betydenhed at bære, uden at kunde fremvise et Tegn af Mesteren i mangel af et saadant Tegn blive Vahren ham fratagen og tillige med Negeren bragt i Fortet for de over sammen at Examinere, og efter Sagens Omstændigheder ham at straffe, og skulde de Negere, som for et saadant tegn af Mesteren eller Mesterinden samme Dag naar de have soldt vahrerne levere det dets Eyer tilbage under behørig Pidskning for deres forsømmelse.

18) Ingen Plantage Neger maa lade sig see i Byen om Aftenen efter at Trommen er gaaen, eller skal han gribes og bindes af Patroullen og efter Examen i Fortet, have en Dygtig Styring.

19) Alle andre ondskaber af Negerne som her ey anvendes skulde efter Fiscalens[17] Paastand straffes og kan Fiscalen for at forebygge alle Insollencer[18] og Excesser[19] af Negere holde strict over alle disse Articler og saa at de skyldige bliver straffede.

Disse ere de Articler hvorefter frie Negere og Slaver have at rette sig, som og hvorefter de indtil videre Ordre, skulle for Retten her dømmes og straffes, og paa det at være Slavers Pligter, saa meget mere kunde indrykkes i deres Hukommelse som skal dette 3 gange om Aaret, derved offentlig forelæses, og kand enhver Planter[20] som det begiærer til Overflod, heraf faa i Secretariatet i Fortet en Copie for derefter at Instruere sine Negere.

Christiansfort[21], den 5 Sept 1733 Ph. Gardelin


Ordforklaringer m.m.

[1] Eyland: disse øer, dvs. Skt. Thomas, Skt. Jan og Skt. Croix. 

[2] Blanke: de blanke blev anvendt som en betegnelse for den hvide del af befolkningen af europæisk oprindelse.

[3] Mestere eller Mesterinder: mestre og mesterinder blev anvendt som en betegnelse for slaveejerne.

[4] Justitien: Justitia – den latinske betegnelse for retspleje og håndhævelse af rettens ord og retfærdighed. Her henviser betegnelsen til koloniens administrative myndighed med dømmende og udøvende magt.

[5] Attraperes i complotten: dvs. fanges eller pågribes i et komplot eller oprør mod myndighederne og slaveejerne.

[6] Pardonere: dvs. benåde eller ændre en straf. I dette tilfælde kunne slaveejeren bestemme, om straffen for at løbe bort skulle være af få afsat et ben, eller om det skulle ændres til den noget ’mildere’ straf med 150 piskeslag og afskæring af et øre.

[7] Maronnegere: de slaver der forsøgte at flygte eller løbe bort.

[8] Straffes på livet: dvs. dødsstraf.

[9] Van achten: en af de flere forskellige valutaer, der blev anvendt på De Vestindiske Øer.

[10] Pines: dvs. at de kunne anvende tortur for at fremtvinge en forklaring eller tilståelse.

[11] Towernarye: formodentlig en fejlagtig gengivelse af et hollandsk ord, der betyder hekseri eller magi.

[12] Fætisser: fetich - genstand anvendt til trolddom fx en amulet.

[13] Haand styring: lussing, slag med hånden.

[14] Radbrækkes og levende lagt på Steilen: en form for dødsstraf, hvor den dømte i levende live først blev radbrækket, hvorefter den knuste og lemlæstede krop efterfølgende blev anbragt på en såkaldt stejle, hvilket var en lodret stang.

[15] Compagni: Det Vestindisk-guineisk Kompagni var det danske handelskompagni, som styrede kolonien. Kompagniet fra 1676 var et privat foretagende, der var godkendt af kongen og opererede inden for den kongelige lovgivning. Kompagniet stod fx for salget af plantagegrunde på de Dansk Vestindiske Øer og havde ansvaret for forsvaret.

[16] Divertissement: underholdning, forlystelse og morskab.

[17] Fiscalen: den embedsmand, der var offentlig anklager.

[18] Insollencer: dvs. uforskammethed, grovheder, frækheder eller overmod.

[19] Excesser: yderligheder, udskejelser, uorden, krænkelse af gældende lov.

[20] Planter: ejer af en plantage og slaveejer.

[21] Christiansfort: Fortet i byen Charlotte Amalie på Skt. Thomas.


Dette materiale er udgivet i forbindelse med Aarhus Universitetsforlags bogserie '100 danmarkshistorier', der er Danmarks historie fortalt af 100 forskere i 100 bøger. På danmarkshistorien.dk udkommer løbende artikler, film og kilder i forbindelse med bøgerne. Projektet er støttet af A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal. 
Logo for 100 danmarkshistorier    Logo for Aarhus Universitetsforlag

Om kilden

Dateret
05.09.1733
Oprindelse
Rigsarkivet, Generaltoldkammeret, Vestindisk-Guineisk Renteskriverkontor, Visdomsbog, folio 359-363
Kildetype
Reglement
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
7. juni 2023
Sprog
Dansk
Litteratur

Sebro, Louise: Slaveoprøret på Sankt Jan. 100 danmarkshistorier, Aarhus Universitetsforlag (2023).

Udgiver
danmarkshistorien.dk

Om kilden

Dateret
05.09.1733
Oprindelse
Rigsarkivet, Generaltoldkammeret, Vestindisk-Guineisk Renteskriverkontor, Visdomsbog, folio 359-363
Kildetype
Reglement
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
7. juni 2023
Sprog
Dansk
Litteratur

Sebro, Louise: Slaveoprøret på Sankt Jan. 100 danmarkshistorier, Aarhus Universitetsforlag (2023).

Udgiver
danmarkshistorien.dk