Kilder
Kildeintroduktion:
Nedenfor ses den såkaldte Hørningplanke, som er fundet i kirken i landsbyen Hørning sydøst for Randers. Planken er et brudstykke af en bygningsplanke af egetræ med udskåret og malet dekoration, og den er i dag en af Nationalmuseets fineste genstande fra middelalderen. Den nuværende kirke i Hørning blev bygget over tomten af en stavkirke, og egetræsplanken blev fundet i stenkirkens mur under en restaurering af kirken i 1887. Hørningplanken er dateret på grundlag af en dendrokronologisk analyse af træets årringe, som giver grundlag for at sætte det pågældende træs fældning til 1060-1070. Planken var som et såkaldt hammerbånd beregnet til at ligge vandret og øverst i en væg af lodretstillede planker, hvis ender stak op i en rille i plankens underside. Den udskårne og malede orm eller slange på ydersiden minder om vikingetidens yngste ornamentstil, Urnesstilen, som har navn efter en norsk stavkirke, og som fortsat var i brug i tidlig middelalder. På indersiden er der malet en bladranke, og begge motiver kunne henvise til kristendommen, henholdsvis kampen mellem godt og ondt og det sande vintræ.
I 1960 undersøgte arkæologer fra Nationalmuseet Hørning Kirkes gulv. Under dette og fra en tid før sporene efter trækirken fandt de en grav med en rig og fremtrædende kvinde, der var død engang omkring år 1000. Hun havde fået en fornemt udstyret grav i et træbygget kammer, hvorover der var rejst en jordhøj. Med i graven havde hun bl.a. et fint snedkereret bord af træ og drikkeglas, så hun var næppe kristen. Det har formentlig været hendes efterslægt, som siden fik planet højen noget ud, uden dog at røre graven. Dernæst blev der ifølge arkæologerne bygget en lille trækirke hen over højen med retkantet kor og skib, og det er fra denne stavkirke, at Hørningplanken formodes at stamme. En rekonstruktion af stavkirken fra Hørning med hammerbånd dekoreret med ormeslyng er opført ved Moesgaard Museum syd for Aarhus.
Hørningplanken stammer fra en trækirke, der blev opført i Hørning ved Randers o. 1070. Den har siddet som hammerbånd øverst i en stavvæg og fastholdt de lodrette planker. På ydersiden er der udskåret og farvelagt drageslyng i Urnes-stil, indvendig malede planteranker i europæisk stil. Foto: Nationalmuseet
Hørningplankens indvendige side. Foto: Nationalmuseet
Motivet på Hørningplanken med udskåret og bemalet drageslyng har dannet forlæg for afslutningen af væggen i Moesgaard Museums rekonstruktion af stavkirken i Hørning. Klokken hang i sin stabel uden for kirken, hvor der blev fundet dråber af smeltet klokkemalm. Foto: Wikimedia Commons
Dette materiale er udgivet i forbindelse med Aarhus Universitetsforlags bogserie '100 danmarkshistorier', der er Danmarks historie fortalt af 100 forskere i 100 bøger. På danmarkshistorien.dk udkommer løbende artikler, film og kilder i forbindelse med bøgerne. Projektet er støttet af A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal.
