Kilder
Kildeintroduktion
Den 7. december 1868 kunne læserne af Viborg Stiftstidende og Adresse-Avis se en annonce fra det nyindrettede bryggeri Odin i Viborg. I annoncen fortalte bryggeriejeren, farmaceut Th. Lillienskjold, indirekte om, hvor surt øllet ofte var. Han betonede, at hans bryggeudstyr var lavet af beton, så der gik lang tid, inden ”eddikesyregæringen” begyndte. Det vil sige, før øllet blev surt. Han ville dog ikke garantere, at øllet slet ikke blev surt. Desuden fortalte han, at det bajerske øl ikke var klar endnu. Det skyldtes, at bajerne skulle lagre længere end de forskellige hvidtøl, der nævnes i annoncen. Lillienskjold havde brygget sine bajere midt i november, og de skulle lagre en måneds tid.
Det bajerske øl var inspireret af bryggeriteknikker fra Bayern i Sydtyskland og blev så småt kendt i Danmark fra 1830’erne, men øltypen blev for alvor udbredt, efter at brygger J.C. Jacobsen i 1847 havde grundlagt bryggeriet Carlsberg i Valby. Odinbryggeriet i Viborg var et af de bryggerier i provinsen, der først gav sig i kast med at brygge det nye bajerske øl. Det krævede både ekspertviden samt kapital til maskiner og udstyr. I midten af 1800-tallet var det en udfordring for provinsbryggerne at finde et lokalt marked for bajersk øl, idet det store flertal af øldrikkerne holdt fast ved det traditionelle hvidtøl. Hvidtøl omfattede århundredgamle traditionelle danske øltyper som fx skibsøl, dobbeltøl, bitterøl, bordøl og husholdningsøl.
Hvidtøl, der ofte er svagt med en alkoholprocent mellem 1,5 og 3, kan både være lyst og mørkt og skal ikke lagre længe. Lagerøl er fællesbetegnelse for undergæret øl, der sædvanligvis er stærkt, typisk med en alkoholprocent mellem 4 og 7. Lagerøl omfatter bajeren fra tyske Bayern og pilsneren fra Plzeň i Tjekkiet og de øl, de har inspireret til. Bajeren er mørk, pilsneren lys, og øltyperne skal lagres i flere uger og kaldes derfor ofte lagerøl.
Bryggeriet "Odin" i Viborg.
Efter at have indrettet mit Baiersk- og Hvidtøl-Bryggeri efter Nutidens bedste og nyeste Mønstre, anbefaler jeg samme til Publicums Velvillie.
Det bemærkes, at alle Kar, Gjærbakker osv. ere af Beton, saa at Øl, tilberedt hos mig, holder sig meget længe, forinden Eddikesyregjæringen begynder.
Fra idag bliver Prisen paa de forskjellige Ølsorter følgende:
| Dobbelt Sundhedsøl | 16 Rd.[1] pr. Td.[2] |
| Bitter-Øl | 10 – – do.[3] |
| Hvidtøl Nr. 1 | 8 – – do. |
| Do. Nr. 2 | 6 Rd. 4 Mk.[4] |
| Bruuntøl Nr. 3 | 4 – 3 – |
| Do. Nr. 4, Skibsøl | 3 Rd. ⅛ 2 Mk. 4. ß[5] |
Baierskøl vil først komme i Handelen i Midten af December Maaned.
Bestillinger paa Øl indsendes enten til Bryggeriet eller til min Ølkudsk, Frederik Jensen, der forhandler mit Product.
Ordres til Landet og Nabobyerne effectueres prompt.
Viborg, den 27de November 1868.
Th. Lillienskjold,
cand. pharm.
Ordforklaringer m.m.
[1] Rd.: Rigsdaler. Ældre dansk møntenhed svarende til 6 mark eller 96 skilling.
[2] Td.: tønde.
[3] do.: ditto
[4] Mk.: Mark. Ældre dansk møntenhed svarende til ⅙ rigsdaler eller 16 skilling.
[5] ß: Skilling. Ældre dansk mønt enhed svarende til 1/96 rigsdaler eller 1/16 mark. Skillingstegnet, som bruges i teksten, ligner det tyske ß, men adskilles af, at det indledes med en kort nedstreg.
Dette materiale er udgivet i forbindelse med Aarhus Universitetsforlags bogserie '100 danmarkshistorier', der er Danmarks historie fortalt af 100 forskere i 100 bøger. På danmarkshistorien.dk udkommer løbende artikler, film og kilder i forbindelse med bøgerne. Projektet er støttet af A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal.
