Den 11. november 1918 kl. 11 afsluttede en våbenhvile kamphandlingerne under 1. verdenskrig. Efter fire års krig stod Tyskland tilbage med et stort nederlag, mange dræbte soldater og civile og med store økonomiske tab. Fredsforhandlingerne fortsatte i Versailles lidt uden for Paris. Den fredsaftale, der blev forhandlet på plads af de krigsførende og skadelidte lande, bestemte, at der skulle holdes folkeafstemninger om det nationale tilhørsforhold i visse dele af Tyskland, der tidligere havde tilhørt andre nationer, og hvor der fortsat var flere nationale sindelag. Disse afstemninger skulle så danne basis for grænserevisioner.

Et af disse områder var Slesvig, der indtil det danske nederlag ved krigen i 1864 havde hørt til den danske helstat. I Versaillestraktaten fra 1919 findes bestemmelserne om grænsedragningen i Slesvig. I forlængelse heraf blev der afholdt folkeafstemninger i to zoner. Zone 1 omfattede Nordslesvig (det nuværende Sønderjylland), og afstemningen den 10. februar 1920 endte med et klart dansk flertal. Zone 2 omfattede Mellemslesvig (området umiddelbart syd for den nuværende grænse), og her blev resultatet ved afstemningen den 14. marts 1920 et lige så klart tysk flertal. Grænsen kom dermed til at gå mellem de to zoner. 

I dette tema kan du læse om forløbet op til, under og efter Genforeningen i 1920.

Det historiske forløb omkring Genforeningen var komplekst, og mange aktører deltog i debatterne og forhandlingerne. Et godt sted at begynde er denne oversigtsartikel om Genforeningen, mens artiklen om Danmark og 1. verdenskrig beskriver, hvordan verdenskrigen fik betydning for det neutrale Danmark. Endelig kan vores tema om Sønderjyllands historie efter år 1000 give en historisk baggrund og forståelse af den særlige betydning, området har haft gennem mange århundreder.  

Ret hurtigt efter 1. verdenskrigs afslutning opstod der på baggrund af historiske og nationale argumenter danske forhåbninger om, at (dele af) det område, der var blevet tabt under krigen i 1864, og hvor der fortsat levede mange med et dansk nationalt sindelag, kunne blive dansk igen. Ret hurtigt blev det dog også klart, at tre forskellige grupperinger - Aabenraa-folkene, Dannevirke-bevægelsen og Flensborg-retningen - kæmpede om retten til at bestemme, hvor den nye grænse skulle gå og på hvilke præmisser. I vores film om den danske splittelse får du mere at vide om uenighederne. Og en af hovedpersonerne kan du læse om i artiklen om H.P. Hanssen (1862-1936), der er blevet kaldt Genforeningens hovedarkitekt. I kilden, der gengiver hans tale i den tyske rigsdag i oktober 1918, præsenterer han for første gang ideen om en revision af den dansk-tyske grænse på politisk niveau – og i en lydoptagelse fra 1935 kan du høre ham på smukt sønderjysk holde et historisk foredrag om slaget ved Dybbøl i 1864.   

Splittelsen og diskussionerne om grænsedragningen hang især sammen med særlige forhold, der gjorde sig gældende i Mellemslesvig. Her var der et stort tysksindet befolkningsflertal, men også mange dansksindede. Både ved fredsforhandlingerne i Versailles og før og efter folkeafstemningerne agiterede mange for, at området – eller dele af det, først og fremmest Flensborg – skulle høre til Danmark. Hele dette forløb kan du læse om i vores tema ’Genforening eller Slesvig delt?’, der med artikler, kilder og film går tæt på forløbet i Mellemslesvig. Læs blandt andet om lobbyismen og behandlingen af det mellemslesvigske spørgsmål på Versailleskonferencen i Paris i 1919, og om hvordan man fra dansk og tysk side organiserede afstemningskampen op til valgdagen den 14. marts 1920. Det bliver uddybet i filmen om valgplakater og propaganda i Mellemslesvig med eksempler på de historiske, politiske og nationale argumenter, der blev anvendt. I artiklerne om henholdsvis den danske og den tyske agitation er der flere eksempler på valgplakater, flyveblade og karikaturtegninger, hvor symbolik og motivvalg sættes ind i historiske og politiske sammenhænge. I filmen om folkeafstemningen i Flensborg kommer du helt tæt på selve afstemningens forløb,  du kan se originale filmoptagelser fra 1920 og få en rundtur til de historisk vigtige steder i nutidens Flensborg.

Resultatet af afstemningen blev altså et klart tysk flertal i hele Mellemslesvig, inklusive Flensborg. Det afspejlede de formodninger, der havde været om befolkningens sindelag i de forskellige dele af området. Alligevel opstod der i visse kredse danske anklager om, at valgforløbet ikke havde været efter reglerne og at afstemningens udfald var forkert – men denne myte om det danske flertal i Flensborg må tilbagevises. Afstemningsresultatet medførte desuden  indenrigspolitisk uro i Danmark, fordi Christian 10. modsat den siddende regering bakkede op om at fremsætte et dansk krav på Flensborg. Da han mod al parlamentarisk sædvane afsatte regeringen,  udløste det Påskekrisen i slutningen af marts 1920. Det politiske kaos kan du læse om i artiklen om folketingsvalget den 26. april 1920, der blev afholdt for at genetablere et fungerende parlamentarisk system efter kongens kortslutning af den normale politiske proces. 

Christian 10. blev dog hurtigt et af de ikoniske symboler på selve Genforeningen. Det skete, da begivenheden officielt blev markeret i sommeren 1920. Den 15. juni kom Sønderjylland formelt under dansk suverænitet, og den 10. juli red Christian 10. over den gamle grænse syd for Kolding. Billedet af kongen på den hvide hest blev udbredt vidt og bredt i pressen, på malerier og på erindringsgenstande som postkort, porcelænsplatter og kagedåser. Men var hesten nu egentlig hvid? Det kan du læse om i vores myteartikel.

Genforeningen har siden 1920 spillet en rolle i det dansk-tyske forhold, i de to landes politiske forhold og historiske og nationale identiteter. I artiklen om genforening som historiepolitik og erindring kan du læse om diskussionerne om selve brugen af ordet ’genforening’, der netop henviser til en tydelig dansk vinkel på begivenheden. Kendetegnende er det, at området efter 1920 fik et tysk mindretal nord for grænsen og et dansk mindretal syd for grænsen. I 1955 nåede Vesttyskland og Danmark til enighed om København-Bonn-erklæringerne, der garanterede begge mindretal politiske og sproglige rettigheder og har stået som en international rollemodel for bilæggelse af langvarige nationale stridigheder.   

Prøv også quizzen om Genforeningen og se, om du har styr på begivenhederne.

God fornøjelse!

Samlet oversigt over danmarkshistorien.dk’s materiale om Genforeningen

I temaintroduktionen har vi præsenteret et udvalg af hjemmesidens omfattende materiale om Genforening. Hvis du vil vide mere, så gå på opdagelse i de komplette oversigter herunder.

Dele af temaets materiale af udarbejdet i samarbejde med:

Aarhus Universitetsforlags udgivelse af 100 danmarkshistorier med støtte fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal.

Den Slesvigske Samling ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig med støtte fra Folketingets Sydslesvigudvalg.

Læs om Genforeningens skolehistorie

Det Kgl. Bibliotek/DPU, Aarhus Universitet har udarbejdet en digital udstilling om skolerne i det dansk-tyske grænseland før, under og efter Genforeningen i 1920: Hvor går grænserne?