Artikler
De første egentlige aviser i det sønderjyske område stammer fra slutningen af 1700-tallet. Fra 1830’erne skærpede de nationale modsætninger den offentlige debat og førte til grundlæggelse af flere aviser, både danske og tyske. Det danske nederlag i 1864-krigen førte imidlertid til lukning af de dansksprogede aviser, men fra 1867 opstod eller genopstod en række danske aviser i landsdelen. De blev vigtige talerør for den danske bevægelse, mens tyske aviser generelt blev favoriseret af de preussiske myndigheder. Efter Genforeningen i 1920 måtte den sønderjyske presse indrette sig efter den danske tradition, og mange aviser nordfra vandt indpas. På samme måde undergik de tyske aviser nord for den nye grænse også store forandringer efter 1920 med sammenlægninger og lukninger.
Før 1864
En lokal presse med nyheds- og baggrundsstof opstod ret sent i Sønderjylland. De ledende samfundslag var tysktalende og orienteret mod syd, og deres avisbehov blev til slutningen af 1700-tallet dækket af blade fra Altona og Hamborg. De første egentlige aviser kom i Flensborg (1788), Haderslev (1797), Frederiksstad (1802), Slesvig by (1812), Tønder og Eckernförde (1813), Sønderborg (1815) og Husum (1816). Alle var ugeblade skrevet på tysk.
De nationale modsætninger fra 1830’erne skærpede den offentlige debat og førte til grundlæggelse af flere aviser. Aviser med slesvig-holstensk observans var Lyna (Haderslev), Sonderburger Wochenblatt, Eckernförder Wochenblatt og Allgemeines Wochenblatt (Aabenraa). Heroverfor blev Dannevirke, under redaktion af P.Chr. Koch, i 1838 grundlagt i Haderslev som den første dansksprogede avis i landsdelen. Det blev den danske bevægelses hovedorgan, men fik snart selskab af Apenrader Ugeblad (1839) og Flensburger Zeitung (1840).
Omkring 1848 havde pressen i Nordslesvig et samlet oplag på ca. 4-5.000 eksemplarer. Under det slesvig-holstenske styre (april 1848 – juli 1849) blev alle dansksindede aviser lukket og erstattet af tysksindede. Men fra sommeren 1850 styrede danske embedsmænd i en årrække ret enevældigt. Udgivelse af aviser krævede et særligt privilegium, og politiet udøvede censur på alt politisk stof.
Tiden under tysk styre: 1864-1920
Det danske nederlag i 1864-krigen førte til lukning af de danske aviser med undtagelse af Freja i Aabenraa og Vestslesvigs Tidende i Møgeltønder. De måtte dog begge holde en meget lav national profil og gik efter nogle år ind. Indlemmelsen i Preussen i 1867 indførte pressefrihed under ansvar for en striks presse- og straffelovgivning. Der opstod eller genopstod danske aviser: Dannevirke (1867), Dybbøl Posten (1868) og Flensborg Avis (1869). Senere kom Hejmdal i Aabenraa (1879), Vestslesvigs Tidende i Tønder (1864-1871/1882) og Modersmaalet i Haderslev (1882).
De danske avisers samlede oplag steg fra 5.000 (1872) over 10.000 (1889) til 23.000 (1912). Under redaktør H.R. Hiort-Lorenzen (1832-1917) var Dannevirke den førende danske avis, indtil en udvisningstrussel tvang ham til at udvandre i 1877. Derefter overtog Flensborg Avis under redaktion af Jens Jessen (1854-1906) denne position. Da H.P. Hanssen i 1893 købte Hejmdal og gjorde den til sit talerør, opnåede også denne avis en stor indflydelse. De to aviser repræsenterede hver sin fløj i den danske bevægelse i Sønderjylland. Indtil 1900 var de fleste danske aviser privatejede. Men det tyske opkøb af Dannevirke i 1900 førte til, at Hejmdal og Modersmaalet blev til aktieselskaber for at fordele det økonomiske ansvar bredt. Modersmaalet kunne i 1903 overtage det kuldsejlede Dannevirke og bringe bladet tilbage på danske hænder. Den økonomisk velkonsoliderede Flensborg Avis forblev i privateje indtil 1930.
De vigtigste tyske aviser i Nordslesvig var Flensburger Nachrichten (1865), Flensburger Norddeutsche Zeitung (1864), Tondernsche Zeitung (1871), Sonderburger Zeitung (1865), Apenrader Nachrichten (1864-85/1895-1906), Neuer Apenrader Anzeiger (1878-1906), Apenrader Tageblatt (1906), og i Haderslev Nordschleswigs Tidende (1864-79), Folkebladet (1879-99), Dagbladet (1891) samt Schleswigsche Grenzpost (1899). De tyske aviser blev generelt favoriseret af myndighederne, og navnlig Schleswigsche Grenzpost med redaktør Karl Strackerjan (1854-1921) modtog store, hemmelige tilskud fra den preussiske stat. Syd for linjen Flensborg-Tønder dominerede tyske aviser helt.
Der herskede formel pressefrihed i Det Tyske Kejserrige. Men den preussiske presselov og (fra 1874) den tyske rigspresselov samt den almindelige, borgerlige straffelov gav de preussiske myndigheder rige muligheder for at forfølge oppositionspressen med bøder og fængselsstraffe. De danske aviser måtte i tidsrummet 1868-1914 tilsammen betale over 100 bøder på sammenlagt godt 16.000 rigsmark, og deres medarbejdere afsone 70 fængselsstraffe med en samlet varighed af ca. 16 år, hvoraf redaktør Jens Jessen afsonede de 4 1/2 år. Medarbejdere ved den danske presse blev også hårdt ramt af udvisninger. Ved krigsudbruddet i 1914 blev næsten alle danske journalister og redaktører kortvarigt arresteret og deres aviser forbudt. Udgivelsen var under resten af krigen underkastet streng militærcensur.
Afstemningsperioden fra 1918 til 1920 ændrede pressen. Embedsmandsavisen Flensburger Norddeutsche Zeitung blev i 1919 opkøbt af et dansk konsortium og kastet ind i afstemningskampen på dansk side. Det samme skete for Tondernsche Zeitung, der blev udvidet med aflæggeren Der Schleswiger i Nibøl. De danske aviser delte sig under afstemningskampen, Hejmdal støttede grænsedragningen ud fra afstemningsresultatet, mens Flensborg Avis og Dybbøl-Posten gik ind for en sydligere grænse. Dannevirke/Modersmaalet med to redaktører af hvert sit standpunkt lod begge synspunkter komme til orde.
Tiden 1920-1945
Nord for grænsen opstod en hård bladkonkurrence. I perioden 1919-40 udkom der aviser under 34 forskellige titler. Den sønderjyske presse måtte indrette sig efter den danske tradition, hvor hver avis var knyttet til et af de fire partier, Venstre, Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti og Det Radikale Venstre. Da alle sønderjyske aviser efter Genforeningen i 1920 havde knyttet sig til partiet Venstre, valgte de øvrige partier at oprette nye aviser. Den tidligere dominerende landsdelsavis, Flensborg Avis, befandt sig nu syd for landegrænsen og mistede terræn. Kun få af de nyoprettede aviser fik lang levetid. Til gengæld vandt aviser nordfra indpas i Sønderjylland. Esbjerg-avisen Vestkysten (Venstre) kom til at stå stærkt i det vestlige Sønderjylland.
Socialdemokraterne etablerede sig straks med aflæggere af Kolding Social-Demokrat i alle sønderjyske købstæder. I 1926 blev der i Sønderborg oprettet et trykkeri til det sønderjyske stof, som i 1930 blev til hovedredaktion for avisens sønderjyske udgaver. De udkom fra 1942 under navnet Sønderjyden. Redaktør blev i 1930 Frede Nielsen (1891-1954). Sammen med folketingsmedlem J.P. Nielsen (1873-1952) tegnede han bladets politiske og nationale profil. Det Konservative Folkeparti havde besvær med at få sig etableret i Sønderjylland. Det skete først i 1929 med udgivelsen af Jydske Tidende, der havde Det Berlingske Officin i ryggen og fik hovedredaktion i Kolding. Ledende redaktører var Helge Knudsen, A. Svensson og Morten Kamphøvener. Jydske Tidende var en morgenavis og udkom alle ugens syv dage. Efter få år havde den etableret sig som den dominerende avis i Sønderjylland med et oplag på 16.000 (1935). Det var næsten lige så mange som Dannevirke/Modersmaalet, Hejmdal/Dybbøl Posten og Flensborg Avis havde til sammen (17.000). Konkurrencen var hård, og Dybbøl Posten blev i 1936 reelt en aflægger af Hejmdal. I 1944 blev Dannevirke/Modersmaalet udsat for ’schalburgtage’, gengældelsesaktioner fra den tyske besættelsesmagt, og redaktionslokalerne udbrændte.
De tyske aviser nord for grænsen undergik også store forandringer efter 1920. Schleswigsche Grenzpost flyttede til Flensborg. De tre øvrige tyske aviser i Nordslesvig, Apenrader Tageblatt, Sonderburger Zeitung og Neue Tondernsche Zeitung, måtte af økonomiske grunde og efter pres fra det tyske udenrigsministerium i 1929 sluttes sammen i Nordschleswigsche Zeitung, der fik hovedsæde i Aabenraa. Julius Kähler (1873-1952) blev redaktør. Han blev afløst af Harboe Kardel (1893-1982) i 1934. Avisens oplag i 1929 var ca. 4.500. Den fik fremgang fra 1940 til 1945 og gjorde sig bemærket ved en udpræget offensiv tone over for den danske flertalsbefolkning. Ved befrielsen i 1945 blev avisen lukket, og flere af dens ansatte dømt som landssvigere. Bladhuset blev sprængt i luften af sabotører den 18. august 1945.
Den danske avis syd for grænsen, Flensborg Avis, havde haft sin største udbredelse mod nord, og den svandt nu langsomt ind. Kronekursens fald over for rigsmarken ødelagde avisens økonomiske grundlag, og den danske stat så sig af udenrigspolitiske grunde fra 1931 nødsaget til at gribe ind og kompensere for kurstabet. Siden da har avisen været støttet økonomisk af den danske stat. Dens oplag lå ret stabilt på ca. 7.000 fra 1930, heraf de 1.500 i Sydslesvig. Den på tysk skrevne danske presse, der var opstået under afstemningskampen, oplevede stor fremgang under inflationskrisen i 1920’ernes første år. Neue Flensburger Zeitung, Der Schleswiger og Neue Schleswiger Zeitung havde til sammen i 1923 et oplag på ca. 10.000. Men et forbud i november 1923, der først blev ophævet to måneder senere, kombineret med Tysklands begyndende stabilisering, medførte et stærkt fald i oplaget. I 1925 måtte de tre aviser slås sammen til én, Der Schleswiger, der i 1930 blev lagt ind under Flensborg Avis som tysksproget bilag. Hitlers magtovertagelse i 1933 medførte undertrykkelse og ensretning af pressen i Tyskland, men Flensborg Avis undgik den totale ensretning. Bilaget Der Schleswiger blev forbudt i 1937, og i 1940 blev redaktøren siden 1906, Ernst Christiansen, tvunget bort fra avisen.
Tiden efter 1945
Hejmdal afviste efter 1945 enhver tale om grænseflytning, og det kostede abonnenter. I 1956 måtte den gå ind under Dannevirke, som havde et stort opland og derfor kunne overleve længere end andre danske aviser fra tiden under tysk styre. Først i 1972 måtte denne avis fusionere med Jydske Tidende. Sønderjyden klarede sig godt efter 1945, men fik i lighed med den øvrige socialdemokratiske presse tilbagegang i 1960’erne og blev nedlagt i 1974. Herefter var Jydske Tidende dominerende på østkysten, mens Vestkysten fortsat stod stærkt i det øvrige Sønderjylland. De to aviser fusionerede i 1991 og udgives under navnet JydskeVestkysten med et hverdagsoplag på 45.800 og et søndagsoplag på 51.800 eksemplarer (2014). Avisen udkommer med en hovedsektion og ni forskellige lokalsektioner. Hovedredaktionen var i Esbjerg.
Det tyske mindretals presse genopstod i 1946 med Der Nordschleswiger som en ugentlig udgivelse, der i 1951 blev til et dagblad og i 1990 skiftede navn til Nordschleswiger. Avisen har fra sin grundlæggelse arbejdet tæt sammen med Flensburger Tageblatt, der siden 1970’erne har leveret en stigende stofmængde, således at Nordschleswiger kan koncentrere kræfterne om lokalstoffet. Nordschleswiger havde i 2010 et dagligt oplag på ca. 3.000, i 2015 knap 1.700. Redaktørerne Ernst Siegfried Hansen (1951-1953), Jes Schmidt (1953-1979) og Siegfried Matlok (1979-2013) har alle været markante personligheder i den offentlige debat. I 2013 blev Gwyn Nissen udnævnt til avisens nye chefredaktør.
Det danske mindretal i Sydslesvig oplevede en voldsom tilgang efter 1945. Flensborg Avis’ oplag steg fra 7.000 (1943) til 28.500 (1946). Næsten hele fremgangen lå i Sydslesvig. Oplaget lå i 2013 på ca. 5.300. De to aflæggere i Nordslesvig, Aabenraa Avis (siden 1889) og Vestslesvigs Tidende (siden 1885), blev nedlagt i 1961. Redaktørerne Jacob Kronika (1960-1963) og Karl Otto Meyer (1963-1985) var fremtrædende personligheder i mindretallet. Bjarne Lønborg var redaktør for Flensborg Avis fra 1991 til 2013, hvor redaktør Jørgen Møllekær overtog posten. Mindretallets store fremgang efter 1945 førte til grundlæggelsen af Südschleswigsche Heimatzeitung i 1948, der straks opnåede stor udbredelse i Sydslesvig (1949: 12.000). Den fusionerede i 1964 med Flensborg Avis og blev i 1974 et tysksproget bilag til Flensborg Avis.
Artiklen er oprindeligt trykt i Sønderjylland A-Å, Inge Adriansen, Elsemarie Dam-Jensen og Lennart S. Madsen (red.), Aabenraa: Historisk Samfund for Sønderjylland, 2011.
