Temaer
I Danmark anses Genforeningen i 1920 for en af de helt store begivenheder i dansk historie. Det var her ”det tabte Sønderjylland” efter krigen i 1864 kom tilbage til Danmark. At det tilmed skete på baggrund af demokratiske folkeafstemninger, hvor befolkningen blev spurgt om hvilket land de ville tilhøre, har yderligere været med til at cementere Genforeningens plads i vores historiske bevidsthed. Det var dog langtfra alle, der anså grænsedragningen i 1920 for en genforening. Fra tysk side mente man snarere, at der var tale om en deling af det gamle hertugdømme Slesvig, og internt i de danske rækker var der mange der ønskede, at grænsen skulle have været trukket længere mod syd - og at i hvert fald Flensborg også skulle have været en del af Danmark.
I dette tema kan du læse artikler og kilder og se fotos og film om grænsedragningen og afstemningskampen, som den udspillede sig i 1920 i Mellemslesvig, det vil sige den del af Slesvig, der omfattede Flensborg og en række sogne umiddelbart syd for den nuværende dansk-tyske grænse. Her var fronterne mellem dansk og tysk trukket ekstra hårdt op, fordi den tyske befolkningsgruppe var langt større end i Nordslesvig, det nuværende Sønderjylland. Folkeafstemningerne i 1920 endte da også med, at Nordslesvig blev dansk, mens Mellemslesvig forblev tysk.
Se hele vores særtema om genforeningen i 1920.
I artiklen ’Folkenes selvbestemmelsesret’ og det slesvigske spørgsmål, 1918-1920 får du et overblik over hele forløbet. Efter det tyske nederlag i 1. verdenskrig ønskede den amerikanske præsident Woodrow Wilson, at folkenes selvbestemmelsesret skulle gøre en ende på grænsestridighederne i Europa. Et af de steder var den dansk-tyske grænse, hvor Slesvig siden 1864 havde været tysk til trods for, at der var et flertal af dansksindede i de nordlige dele af regionen. Fra dansk side tog den sønderjyske repræsentant i Rigsdagen i Berlin H.P. Hanssen kravet om en folkeafstemning i Nordslesvig (det nuværende Sønderjylland) op. De dansksindede i Mellemslesvig ønskede imidlertid også, at de skulle have mulighed for at stemme. Derfor rejste de krav om en afstemning i Mellemslesvig over for den danske regering. Det medførte, at det ved Versailleskonferencen i 1919, som fastlagde de internationale fredsbetingelser efter 1. verdenskrig, blev besluttet at afholde to folkeafstemninger om dansk eller tysk tilhørsforhold – en i Nordslesvig, og en i Mellemslesvig. Her blev det desuden besluttet, at afstemningsområderne skulle underlægges en international kommission, som skulle overtage forvaltningen fra de tyske myndigheder og sikre frie, uhindrede og hemmelige afstemninger. Du kan læse om kommissionen og dens forvaltning i artiklen Den Internationale Kommission (CIS) i Slesvig, 1919-20.
En del danskere var dog ikke tilfredse med, at grænsen skulle defineres ved folkeafstemninger. Nogle ønskede et Danmark til Dannevirke, andre at Flensborg blev indlemmet i Danmark uanset udfaldet af folkeafstemningerne. Derfor opstod Dannevirke-bevægelsen og Flensborg-retningen, som aktivt modarbejdede H.P. Hanssen og den danske regering, som hovedsageligt fokuserede på at få Nordslesvig med til Danmark. Det førte til intern splid i de danske rækker, som blandt andet kom til udtryk ved behandlingen af det mellemslesvigske spørgsmål på Versailleskonferencen i Paris i 1919.
Op til folkeafstemningen i Mellemslesvig blev der ført en intensiv afstemningskamp fra både dansk og tysk side med demonstrationer, valgmøder og national og historisk propaganda. I vores artikler om henholdsvis den danske og den tyske valgagitation kan du få mere at vide om og se eksempler på begge siders argumenter og brug af symboler på valgplakaterne. I filmen om valgplakater og propaganda ved folkeafstemningen i Mellemslesvig i 1920 bliver valgpropagandaen og virkemidlerne også beskrevet. Et helt særligt propagandamiddel fra både tysk og dansk side var nødpengesedler med nationale motiver og tyske og danske flyveblade.
Folkeafstemningerne blev afholdt den 10. februar 1920 i Nordslesvig og den 14. marts 1920 i Mellemslesvig. Afstemningsresultatet var klart i begge zoner. I Nordslesvig stemte ca. 75 % procent for Danmark. mens ca. 80 % stemte for Tyskland i Mellemslesvig. Selv i Flensborg, hvor mange havde håbet på et godt dansk resultat, var der 75 % der stemte tysk. Alligevel medførte resultatet stærke reaktioner fra både dansk og tysk side, hvor mange ikke var tilfredse med udsigten til en grænse, der gik syd om Tønder og nord om Flensborg. I filmen om folkeafstemningen i Flensborg kommer du helt tæt på selve afstemningen og kan se filmoptagelser fra 1920 og få en nutidig rundtur til de historisk vigtige steder i Flensborg. Særligt valgresultatet i Flensborg gav også anledning til splid i kølvandet på afstemningen. Her opstod der hos nogle danske den opfattelse, at tyskerne ikke havde vundet på en fair måde, og det skabte en myte om, at Flensborg kunne være blevet dansk, hvis afstemningen var gået retfærdigt for sig.
Temaets kilder
I forbindelse med temaet har vi udgivet en række nye originale kilder, som er listet kronologisk herunder.
1918: Forløbet op til fastlæggelsen af folkeafstemningerne:
- Oktoberadressen om grænsedragning i Slesvig, 13. oktober 1918
- H. P. Hanssen: Tale i den tyske rigsdag om grænsedragning i Slesvig, 23. oktober 1918
- Christian Ravn: ”En Henvendelse til Flensborg By”, Flensborg Avis, 13. november 1918
- ”Et møde om det sønderjydske Spørgsmål”, Ribe Stifts-Tidende, 11. december 1918
- ”Det store sønderjydske Møde i Fredericia”, Ribe Stifts-Tidende, 12. december 1918
- Mellemslesvigsk Udvalg: Henvendelse om folkeafstemningen i Slesvig, 17. december 1918
1919: Forhandlingerne i forbindelse med Versaillestraktaten
- Ionas Collin: ”Memorandum om det slesvigske Spørgsmaal og særlig om Mellemslesvig”, 20. februar 1919
- Versaillestraktatens bestemmelser vedrørende grænsedragningen i Slesvig, 28. juni 1919
1920: Folkeafstemningerne i Nord- og Mellemslesvig
- Den Internationale Kommission for Slesvig: Proklamation, 10. januar 1920
- Danske flyveblade under afstemningskampen i Nord- og Mellemslesvig, 1920
- Tyske flyveblade under afstemningskampen i Nord- og Mellemslesvig, 1920
- Den Internationale Kommission: ”Anordning angaaende Ophidsning imod den Internationale Kommissions Paabud etc.”, 17. februar 1920
- Den Internationale Kommission: ”Anordning vedrørende Plakatcenzur og om Straf for Anbringelse af Opslag med ophidsende Indhold o.s.v.”, 18. februar 1920
- Mellemslesvigsk Udvalg: Redegørelse for Afstemningen i 2. Zone, marts 1920
- Den Internationale Kommission (CIS): Svar på klager over folkeafstemningen i Mellemslesvig, 14. april 1920
- Den mellemslesvigske Delegation: Henvendelse til C.I.S. og til de allierede Magters øverste Raad, 14. maj 1920
Temaet er udarbejdet i samarbejde med Den Slesvigske Samling ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig med støtte fra Sydslesvigudvalget.
