Hesten var den, som Christian 10. sad på, da han red over den gamle grænse ved Taps mellem Kolding og Christiansfeld i forbindelse med Genforeningen den 10. juli 1920. Ingen var i tvivl om, at hesten var noget helt særligt, og det blev sågar foreslået at udstoppe den. Med tiden blev hesten endda genstand for et rygte: "Den hvide Hest", sagde man, var slet ikke hvid. Den var blevet malet til lejligheden.  

Christian 10. på den hvide hest ved genforeningsdagen den 10. juli 1920. Foto: Museum Sønderjylland

Rygtet blev startet af prins Knud, kongens yngste søn. Han erindrede at have fået noget hvidt på benet, da han havde ramt sin faders hest. Det blev hen ad vejen til myten om, at hesten var blevet kalket. Grunden skulle være at få en gammel spådom, fremsat af den synske Aabenraa-kvinde Jomfru Fanny (1805-1881), til at gå i opfyldelse. Jomfru Fanny havde i et syn set en konge komme ridende ind i landsdelen på en hvid hest, når Sønderjylland ikke længere var tysk.

Er der så hold i myten? Det kommer an på, hvordan man ser det. Slås fast skal det, at hesten var hvid, og ikke nok med det – den var albino. Albinoer kan imidlertid komme til at fremstå med et lyserødt skær, og for at fremhæve hestens ægte farve fik man den smurt ind i rensevæske. Da prins Knud havde ramt sin fars hest, var det derfor ikke maling, der smittede af, men rensevæske. Er det snyd? Måske, måske ikke! Tankevækkende er det imidlertid, at den ridende konge, der modtages af sønderjyderne, blev så stærkt et billede, at episoden står med et nærmest mytologisk skær i dansk historie. Mon en smule rensevæske mindre havde ændret på det?

Den hvide hests gravsten på Visborggaard ved Hadsund. Foto: danskbyhistorie.dk.

Filmklip: Kongen rider over grænsen på den hvide hest den 10. juli 1920. Kong Christian 10. krydser den gamle Kongeågrænse ved Frederikshøj og markerer derved, at Sønderjylland atter er dansk. Fra danmarkpaafilm.dk, Det Danske Filminstitut. 

Efterskrift: Om hvide heste generelt - og om Malgré Tout

Pga. en række kommentarer i forskellige medier på ovenstående indlæg (se bl.a. diskussionen på videnskab.dk) vil jeg gerne redegøre for nogle punkter, som kan være med til at klargøre billedet. Enkelte dele i indlægget har behov for en præcisering. Enkelte synes at være faktuelt forkerte, hvilket jeg naturligvis beklager.

De oplysninger, jeg lænede mig op ad i første omgang, var primært fundet i Uffe Barsballe Thyssens artikel "Christian X og den hvide hest" i antologien 19 myter i Sønderjyllands historie. Heri hævdes bl.a., at hesten var albino. Denne opfattelse slår også Heidi Pfeffer til lyd for på bagsiden af Siden Saxo, nr.3, 2000. På videnskab.dk reagerede Tine Andersen d. 15. august 2010 på dette med den kommentar, at heste ikke kan være albinoer. Min hippologiske viden kan ligge på et frimærke, hvorfor jeg gerne træder til side og beklager denne fejl – altså kan hesten ikke have været albino, da en sådan ikke findes.

Dette giver imidlertid et problem i forhold til begrundelsen for hvidtningen. Her hævder Uffe Barsballe Thyssen, at albinoer kan fremstå med et lyserødt skær, mens Heidi Pfeffer henviser til gullige misfarvninger, hvilket også forbindes med det, at hesten skulle være albino. Hvis hesten ikke var albino, må det skær eller de misfarvninger, hesten havde, altså skyldes noget andet. I den forbindelse har museumsinspektør Lise Andersen fra Nordjyllands Historiske Museum i Hadsund oplyst, at der var tale om gullige misfarvninger på bugen fra urin og vådt halm. Stig Nielsen, der er barnebarn til den kusk på Visborggaard, der havde ansvaret for hesten, har ligeledes holdt på, at gullige misfarvninger fra urin normalt forekommer på hvide heste, hvorfor dette er en del af forklaringen. Men han mener, at begrundelsen for den konkrete hvidtning er, at hesten netop havde været ude at røre sig inden rideturen, og at den svedige hest havde taget farve fra det røde dækken, og derfor måtte hesten altså hvidtes.

Uanset hvad begrundelsen var, så menes det, at hesten blev hvidtet, men med hvad? Uffe Barsballe Thyssen hævder her, at der var tale om knust pibeler, som brugtes til hvidtning og rensning, og at hesten snarere end at blive malet altså blev renset, så den fremstod i sin naturlige farve. Lise Andersen mener, at den var blevet striglet med wienerkalk, som er en kalkblanding, der normalt bruges til polering. Stig Nielsen har her gjort mig opmærksom på, at alle hvide heste bliver striglet med pibeler for at fjerne de gullige urinmisfarvninger, men derudover mener han, at hans farfar pga. den pludseligt opståede situation med dækkenet, der smittede af, brugte hvad han havde for hånden – han tog noget kalk fra væggen samt noget hvid tit, en slags voks, der normalt bruges til pudsning. Det er en af disse ting, som Prins Knud altså fik på bukserne under ridtet, og som startede historien om, at hesten var malet hvid.

Hestens race har også være omstridt. Nogle har fremført, at hesten formodentlig var knabstrupper – en hesterace avlet på det vestsjællandske gods Knabstrup. Stamfaderen skulle så være hingsten Thor, der blev født i 1847. Imidlertid er der ret sikre beviser på, at hesten er en irsk hunter, købt af grev Knud Danneskiold-Samsøe i Paris. Grevens datter, Merete Brockenhuus-Schack, indleverede i 1955 sadlen og en redegørelse for hestens oprindelse til museet i Sønderborg. 

Desuden er der også en tilsyneladende uenighed om dødsårsagen. Thyssen hævder, som jeg også har skrevet, at hesten blev skudt, fordi den havde dårlige ben, hvorimod Stig Nielsens farfar har fortalt ham, at den blev slået ned – i øvrigt af farfaderen selv – da den havde en sygdom, der gjorde, at bl.a. hovene smuldrede.

Jeg vil gerne takke alle, der er kommet med indspark til at gøre denne historie væsentlig mere nuanceret, end jeg først havde troet var muligt. Jeg har forsøgt at give et overblik over de forskellige indspark, ud fra hvilke man som læser kan gøre sig sine tanker. Dette giver et noget uklart billede mht. den præcise situation, men konklusionen i mit oprindelige indlæg har endnu ikke været bestridt: Malgré Tout var en hvid hest!  

Kusken fra Visborggaard (Stig Nielsens farfar) på den hvide hest.