Det danske demokrati blev grundfæstet i 1849 med Junigrundloven, men der skulle gå 66 år, før Grundloven kom til at indeholde mange af de demokratiske rettigheder, vi i dag opfatter som en selvfølge. I 1915 sikrede en grundlovsændring den lige og almindelige valgret. Det indebar tre vigtige ændringer:

• For det første blev valgretten udvidet, så også kvinderne og tjenestefolk uden egen husstand fik valgret. Tidligere havde denne ret været forbeholdt mænd fra samfundets øverste lag, og de udgjorde 15 % af befolkningen.
• For det andet blev Landstinget reformeret, idet den privilegerede valgret faldt bort, dvs. at alle stemmeberettigede til folketingsvalgene nu også kunne stemme til landstingsvalgene. 
• Endelig for det tredje blev valgloven ændret. Allerede i 1901 var stemmeafgivningen gjort skriftlig og hemmelig, og i 1915 fandt en tilnærmelse til proportionalvalg sted, idet mandaterne fra valgene i enkeltmandskredse blev suppleret med tillægsmandater til underrepræsenterede partier.  

Før 1915 var en persons valg- og stemmeret altså ensbetydende med, at vedkommende var mand, over 30 år samt havde en vis indkomst og ejendom. Det vil sige, at hovedparten af befolkningen - 85 % - ikke havde valgret. Man talte her om "De syv F'er", der var udelukket fra at stemme, opstille til valg og dermed få politisk medborgerskab:

Fruentimmere, Folkehold, Fattiglemmer, Fjolser, Forbrydere, Fallenter og Fremmede.

Ikke alle "syv F'er" fik valgret i 1915, for eksempel var modtagere af fattighjælp stadig udelukket, og der stilles fortsat i dag krav til retslig handleevne og dansk statsborgerskab for at man kan stemme ved folketingsvalg. 

1915-Grundloven på danmarkshistorien.dk

I 2015 blev 100-året for den lige og almindelige valgret fejret. Det er for os i dag en selvfølge, men forud lå årtiers kampe og debatter om kvinders, tyendes og fattiges ret til at deltage i politik. På danmarkshistorien.dk markerer vi dette jubilæum ved at sætte fokus på historien bag denne demokratisering af det danske samfund. 

Her på danmarkshistorien.dk kan du finde temaerne: Kampen for kvinders valgret, tyendevalgretten og om det danske demokrati set i et historisk perspektiv. 

Nedenfor kan du finde en oversigt over artikler og kilder, der belyser valgrettens og demokratiets historie i Danmark. Læs for eksempel om Marie Christensen, der i slutningen af 1800-tallet fik organiseret de danske tjenestepiger, og find en beskrivelse af valgdagen ved folkeafstemningen om salget af De Vestindiske Øer den 14. december 1916, hvor kvinder og tyende for første gang kunne stemme ved nationale valghandlinger. 

Vi har flere film, der forklarer og giver perspektiver på grundlovændringen i 1915. Du kan blandt andet se historien om den lige og almindelige valgret, blive klogere på "De syv F'er" og komme en tur til Himmelbjerget for at høre om de mindetræer, der blev plantet som fejring af kvindevalgretten i 1915. 

I vores quiz kan du teste din viden om grundlovsændringen i 1915.

Og endelig kan du gennem vores linksamling finde vej til andre gode hjemmesider, der markerer 100-års-jubilæet for grundlovsændringen.  

God fornøjelse!