Danske Kvindeforeningers Valgretsforbund: "Kommunal Valgrets A. B. C. for Kvinder", 1909

Kilder

Kildeintroduktion:

Danske kvinder fik gradvist udvidet deres politiske rettigheder i begyndelsen af 1900-tallet. I 1908 opnåede de stemme- og valgret til kommunalvalg og i 1915 til rigsdagsvalg. Denne udvikling skyldtes blandt andet en række kvindesagsforeninger, der arbejdede aktivt for at forbedre kvinders sociale og politiske vilkår. Én af disse foreninger var Danske Kvinders Valgretsforbund, der var en sammenslutning af flere kvindesagsforeninger og medlem af Den Internationale Kvindevalgretsalliance (International Woman Suffrage Alliance) siden 1904. I forbindelse med kommunalvalget den 1.-15. marts 1909, hvor kvinder for første gang kunne stemme, udsendte Danske Kvinders Valgretsforbund pjecen Kommunal Valgrets A. B. C. for Kvinder. Heri kunne den nye vælgergruppe blandt andet finde praktiske oplysninger om, hvordan selve valghandlingen fandt sted, og hvilke samfundsområder valget havde betydning for. 

Kommunal Valgrets A.B.C. for Kvinder, 1909. Danske Kvindeforeningers Valgretsforbund.

Forsiden på pjecen. Tryk på billedet for at læse kilden i sin originale form. Fra: Det Kgl. Bibliotek


Kommunal Valgrets A. B. C. for Kvinder

Udgivet af Danske Kvindeforeningers Valgretsforbund

Husk at Kvinder nu er Vælgere og valgbare til Sogneraad, Byraad, Ligningskommissioner, Amtsraad, Hjælpekassebestyrelser, Værgeraad, samt Borgerrepræsentantskabet for København – alt under samme Betingelser som Mænd, det vil sige:

a) Ugift Kvinde maa være fyldt 25 Aar, have betalt Skat og haft stadig Bopæl i Kommunen Aaret før og samme Aar, Valget finder Sted. Dette sker hvert 4de Aar (første Gang 1909) i den første Halvdel af Marts.

b) Gift Kvinde, der er fyldt 25 Aar, faar Valgret og er valgbar, naar hendes Mand opfylder disse Betingelser.

Anm.: Undtagen er den, der har nydt Fattigunderstøttelse, eller hvis Mand har nydt Fattigunderstøttelse, der ikke er tilbagebetalt eller eftergivet, samt den selvstændige Kvinde, der er ude af Raadighed over sit Bo. Dette gælder dog ikke for Enker, fraseparerede, fraskilte og forladte Hustruer, der i et Aar efter Samlivets Ophør ikke har modtaget Fattigunderstøttelse.

Husk at Valglisterne er fremlagt til Eftersyn i København fra 1-8 Februar, i Købstæderne og Landdistrikterne fra 16-31 Januar.
Hvis man mener, med Urette ikke at være opført paa Valglisten kan man klage herover til Valgbestyrelsen.

Husk at en saadan skriftlig Klage skal være indgivet i København senest den 11te Februar, andre Steder inden 10nde Februar.

Husk hvis man er i Tvivl om et eller andet Valglisten eller Valget vedrørende, da at søge Oplysninger hos en af de stedlige Vælgerforeninger.

Husk at Stemmeafgivningen kan erklæres sluttet i Byerne og paa Landet Kl. 8, i København og Frederiksberg Kl. 9, hvis ingen Vælger mere melder sig for at afgive sin Stemme.

Husk at Stemmeret er Borgerpligt, der giver Medansvar i, efter hvilke Grundprincipper Kommunens Anliggender skal ledes i de følgende 4 Aar, og at dette at undlade at afgive sin Stemme ogsaa giver Medansvar.

Husk at de Spørgsmaal, der drøftes og lovgives om i de kommunale Raad, angaar Kvinderne i lige saa fuldt Maal som Mændene. Det er f. Eks.: 1) Skolespørgsmaal, (Skolehygiejne, Undervisningsplan, Lærerlønninger, Skolebespisning m. m.), 2) Alderdomsunderstøttelse, 3) Fattigvæsenets Ordning, 4) Bidrag til Hjælpeklassen, 5) Politi- og Sundhedsvedtægter, 6) Belysningsvæsnet, 7) Vejvæsnet, 8) Off. Pladsers Anvendelse, 9) Skatteprocentens Størrelse og Fordeling, 10) Pengenes Anvendelse, 11) Tilsyn med Plejebørn, 12) Valg af Værgeraadsmedlemmer o. s. v.

Husk at der stemmes paa Lister, og at man ikke kan give nogle Kandidater paa den ene Liste og andre paa den anden eller tredje o. s. v. sin Stemme. Altsaa man kan kun stemme paa een Liste.

Husk derfor at deltage i Vælgermøderne, der gaar forud for Valgene. Paa disse opstilles, drøftes og afstemmes der om, hvilke Kandidater man vil have paa Listen og i hvilken Rækkefølge.

Husk at naar Listen er indgivet til Valgbestyrelsen, kan man ikke bytte om paa Navnene, men maa stemme paa den, som den er.

Husk at sætte et Kryds ud fra den Listes Bogstav, man vil stemme paa. (Listerne faar Navnene A. B. C. o. s. v.)

Husk at sætte Krydset nøjagtig ud for Bogstavet og ikke at skrive noget som helst andet paa Stemmeseddelen end dette Kryds. Ellers bliver den ugyldig og man har spildt sin Stemme.

Husk at Valget foregaar efter Forholdstalsvalgmaaden, saaledes at selv et Mindretal kan faa valgt færre eller flere af sine Kandidater, alt efter det Stemmetal, der forholdsvis afgives paa Listen.

Husk derfor, at hver eneste Stemme er af Betydning.

Husk at møde i rette Tid paa Valgstedet, og forlad det ikke før Stemmeseddelen er nedlagt i Valgurnen.

Anm.: Paa Valgstedet er det let for enhver at finde sig til rette.

Husk at man, hvis man har skrevet fejl eller beskadiget sin Stemmeseddel, kan faa en ny udleveret, naar man afleverer den en Gang modtagne men beskadigede Stemmeseddel paa Modtagelsesstedet.

 

Om kilden

Dateret
1909
Oprindelse
Det Kongelige Biblioteks Småtrykssamling Det Kongelige Biblioteks Småtrykssamling. (DA-Småtryk. Politik: Kvindeforeninger 8°)
Kildetype
Pjece
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
23. januar 2017
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk

Relateret indhold

Om kilden

Dateret
1909
Oprindelse
Det Kongelige Biblioteks Småtrykssamling Det Kongelige Biblioteks Småtrykssamling. (DA-Småtryk. Politik: Kvindeforeninger 8°)
Kildetype
Pjece
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
23. januar 2017
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk