Kilder
Kildeintroduktion:
Avisen Social-Demokraten bragte den 20. marts 1911 en reportage fra de fem kvindemøder, der var blevet afholdt i København søndag den 19. marts 1911. På møderne talte fremtrædende personer såsom den socialdemokratiske politiker Nina Bang (1866-1928), den socialdemokratiske kvindesagsforkæmper Elisabeth Mac (1886-1919) samt politiker og børnerettighedsforkæmper Peter Sabroe (1867-1913), og de mange fremmødte kvinder vedtog en resolution vedrørende kvinders politiske valgret.
Den 19. marts 1911 blev den første internationale kvindedag afholdt i Danmark, Tyskland, Østrig og Schweiz. Danmarks deltagelse skyldtes især kvindesagsforkæmperen Nina Bang, som også var medlem af Socialdemokratiets hovedbestyrelse. Hun tog initiativ til, at Socialdemokratiet arrangerede den første kvindedag i Danmark i marts 1911. Den blev afholdt på en søndag, da der var en forventning om, at arbejderklassen havde bedre mulighed for at deltage i møderne, hvis det lå på en søndag frem for på en hverdag. Kvindedagen blev markeret ved fem møder i København samt møder i Aarhus, Esbjerg og Kolding. Ved de fem møder i København mødte flere tusinde mennesker frem. Møderne i hovedstaden blev holdt i Folkets Hus på Jagtvej 69, i Håndværkerforeningen på Kronprinsensgade 7, på Afholdshjemmet, Falkonerallé 96, i Afholdsbygningen Flora og i mødesalen ved de Classenske Boliger. Det altovervejende tema ved alle arrangementer var kravet om almen valgret til kvinder, og det vedblev det at være i de følgende år, indtil de danske kvinder opnåede fuld stemme- og valgret i 1915.
Socialdemokratiets store engagement i at arrangere den første Kvindedag kan i høj grad ses i forbindelse med, at der i 1911 var ekstraordinært valg til Borgerrepræsentationen. De danske kvinder havde i 1908 opnået kommunal stemme- og valgret, og Socialdemokratiets markering af, at det støttede udvidelsen af denne ret til også at omfatte Folketinget og Landstinget, har sandsynligvis været en bejlen til denne nye store vælgergruppe. I 1921 blev det vedtaget, at Den Internationale Kvindedag fremover skulle afholdes den 8. marts.
Nedenfor ses en transskription af reportagen.
Udklip fra Social-Demokraten den 20. marts 1911. Fra: Det Kgl. Biblioteks Avissamling, Mediestream
Kvindernes Demonstration i Gaar
5 Store Møder forlanger politisk Valgret for Kvinderne.
De 5 Møder, som Kvinderne i Gaar foranstaltede her i Hovedstaden blev et værdigt Led i den internationale Demonstration for Kvindens politiske Valgret og Valgbarhed. Nylig har den første Kvinde holdt sit Indtog i Norges Storthing. I Finlands Landdag sidder der alt en lille Skare tapre og dygtige Kvinder. Men alle Evropas andre Parlamenter repræsenterer endnu kun den ene Halvdel af Menneskeheden.
Møderne her i Gaar, fik særlig aktuel Betydning derved, at Folkethinget for kort Tid siden har vedtaget en Grundlovsændring med politisk Valgret og Valgbarhed for Kvinderne. Om faa Dage eller Uger skal Forslaget til 1. Behandling i Landsthinget. Hertil sigter den Resolution, der blev vedtaget paa alle Møderne.
Og de mange kvindelige Talere, der førte Ordet, vidnede noksom om, at Tiden er moden. Naar en Række Kvinder allerede kan optræde offentligt med saa meget Myndighed, med Taler, der i Intelligens og Form ikke staar tilbage for de bedste mandlige Ordføreres, saa viser det, at Kvindekønnet har en Indsats at give i Samfundsliv og Politik, der slet ikke kan undværes.
Vi giver her et sammentrængt Referat.
Folkets Hus, Jagtvejen.
Fru Gram Petersen bød velkommen. Frk. Mouritsen valgtes til Dirigent. Efter nogle smukke Numre af den sociale Skomagersangforening talte Fru Elisabeth Mac[1]:
Det er Klasseinteresserne, der deler os som Mændene. Vore Mænd og Klassebrødre staar med Liv og Sjæl i den sociale Kamp. Vi vil erobre Valgretten for os selv for at styrke dem i denne Kamp.
Fru Brochmann[2]:
Vi betaler Skat ligesom Mændene. Vi vil ogsaa raade for Skattens Anvendelse. Pengene skal ikke anvendes til Kanoner og Fæstninger, men til Enker og Faderløse. Det er sørgeligt at se Kvinder protestere mod Fabriklovens Forbud mod Natarbejde, saa haard er Kampen for Tilværelsen. Men alle arbejdende Kvinder er enige om at forlange Valgret.
Derpaa vedtoges følgende
Resolution:
”En Forsamling af 600 Kvinder i Forsamlingsbygningen paa Jagtvejen udtaler sin Harme og Beklagelse over, at Kvinderne vedblivende er udelukkede fra Deltagelse i Valgene til Rigsdagen og fra Valgbarhed til samme. Vi slutter os fuldt ud til det over hele Verden stadig mere brændende Ønske om Kvinders Ligestilling i politisk Henseende med andre Samfundsmedlemmer.
Den nuværende Stilling er moralsk trykkende for en stor Del af Menneskene, skadelig for Samfundets Interesser og i Strid med Nutidens demokratiske Anskuelser, og Misforholdet bør derfor ophæves.
Forsamlingen udtaler sin Tilslutning til det af Socialdemokratiet i Rigsdagen indtagne Standpunkt og opfordrer Regering og Landsthing til snarest at gennemføre det i Folkethinget vedtagne Forslag om Ændringer i Grundloven, hvorved Kvinderne opnaar politisk Valgret”.
Haandværkerforeningen.
Fru Würtz aabnede, Fru Jensen dirigerede og Skibstømrernes Sangforening sang.
Fru Nina Bang[3]:
Vi kræver, at Landsthinget skal vedtage Folkethingets Forslag, saa vi til vor kommunale Valgret kan føje den politiske. Den Valgret, vi har, skal vi bruge. De frederiksbergske Kvinder er de første, der stævnes til Valg efter Demonstrationen i Dag, Las os haabe, at i Aar Arbejderkvinderne stemmer procentvis lige saa godt som Overklassens Kvinder. (Bifald).
Borgerrepræsentant Anna Johansen[4]:
Grundloven trænger til Reparation. (Hør!). Man har i det offentlige Liv glemt Hverdagens smaa Ting. Dem vil vi tage os af. (Tilslutning).
Fru Jørgensen:
Kvinder staar nu Side om Side med Manden paa Hospitalerne, Universitetet, Arbejdspladserne, som Læger og Ingeniører – hvorfor da ikke i Rigsdagen? Vi vil særlig forbedre Skolevæsenet, og de skal ikke have Lov at tage Alderdomsforsørgelsen fra os. (Hør! Hør!).
Resolutionen vedtoges, og Mødet sluttede med Leveraab for Socialismen.
Paa Frederiksberg
Formede de tre Møder sig som kraftige Led i Valgbevægelsen i Anledning af Hjælpekassevalget paa Torsdag.
I de Classenske Boliger.
Allerede ved 2-Tiden begyndte Folk at strømme til de Classenske Boliger, hvor Mødet var tænkt afholdt i Menighedshusets Mødesal. Da Klokken var 3, var Salen stuvende fuld, og en stor Mængde Mennesker stod udenfor. Der var ikke Plads.
Mødet blev da henlagt til en anden Plads i Nærheden, og trods Kulden holdt den store Forsamling, der sikkert talte 8-900 Mennesker, trofast ud under hele Mødet. Rundt om i de gamle Bygningers Vinduer var der fyldt med Tilhørere, væsenligst gamle Mennesker, der vilde høre Talerne, men ikke ævnede at gaa ud.
Indledende Talere var Folkethingsmand Sabroe[5] og Kommunalbestyrelsesmedlem Friis-Skotte[6], der begge paapegede det store Arbejde, Socialdemokratiet havde udført i Hjælpekassen.
Sabroe
drog stærkt tilværks mod Højre det Kapitalist-Styre, som ikke levnede en eneste Skilling til de Fattige, de Arbejdsløse og de Gamle. Saa længe vi har Raad til at ofre Millioner paa vort Militærvæsen, har vi ogsaa Raad til at hjælpe de fattige og udslidte Gamle.
Friis-Skotte:
Kvindernes bedste Protest mod, at de ikke havde politisk Valgret, er at benytte den kommunale Valgret. Paa Torsdag er Lejligheden for Arbejderkvinderne til at oprette, hvad der forsømtes ved Kommunalvalget i 1909. Socialdemokratiet kan sejre, men hver Mand og Kvinde maa gøre deres Pligt. Et Leve for Sejren paa Torsdag! (Bifald.)
Tømrer Dyrbye og Ferdinand Larsen sluttede sig i kraftige Ord hertil. Resolutionen vedtoges enstemmigt.
I Flora-Salen.
Hver Plads var optaget. Inspektør Ole Christensen dirigerede.
Der holdtes veltalende og agitatoriske Foredrag af Fru Camilla Nielsen[7], Fru Johanne Johansen og Ole Christensen.
Endvidere talte Journalist F. K. Madsen, Fru Schultz, Kedelpasser Jensen, Fru Skobius og Fru Olsen.
Resolutionen vedtoges. Begejstrede Hurraraab for Socialdemokratiets Sejr paa Torsdag.
Falkonerallé 96.
Bager J. P. Nielsen bød Forsamlingen, der fyldte Salen, velkommen. Dette Møde, sagde han, er et Led i en international Demonstration og tillige lokalt. Vi forbereder Sejren paa Torsdag.
Fru Christensen gennemgik Højres Synderegister i de to sidste Aar.
Fru Henriksen gennemgik Socialdemokratiets Program med særligt Henblik paa de kommunale Opgaver.
Under stærkt Bifald tog Cand. Vilh. Rasmussen[8] Ordet og talte begejstret for Kvindens fulde Ligestilling med Manden. Han sluttede:
Frk. Branth[9] sagde i sin lykkelige Mangel paa Forstand: Til Fattighuset med dem. Vi Socialdemokrater siger, at det er Samfundets Pligt at opretholde Mandens og Kvindens Personlighed, selv om de er gamle og udslidte eller er kommen i Nød. Valget maa derfor være let paa Torsdag. (Stærkt Bifald).
Dirigenten slutter nu af med en Tak til Foredragsholderne og opfordrede til ivrig Deltagelse i Valgagitationen. Herefter vedtoges den ovenfor aftrykte Resolution enstemmigt.
Ordforklaringer m.m.
[1] Elisabeth Mac (1886-1919): Formand for den Socialdemokratiske Kvindeforening fra 1909 og en af hovedarrangørerne bag Den Anden Socialistiske Kvindekongres i 1910.
[2] Andrea Brochmann (1868-1954): Formand for De Kvindelige Herreskræddere fra 1897-1909, aktiv i kampen for kvinders valgret og medstifter af Socialdemokratisk Kvindeforening, som hun var formand for fra 1912-1935.
[3] Nina Bang (1866-1928): Historiker, marxist, socialdemokratisk landstingsmedlem og Danmarks første kvindelige minister.
[4] Anna Johansen (1867-1936): Svensk gårdmandsdatter, fagforeningsmand, socialdemokratisk politiker og kvindesagsforkæmper.
[5] Peter Sabroe (1867-1913): Journalist, politiker og børnerettighedsforkæmper.
[6] Johannes Friis-Skotte (1874-1946): Socialdemokratisk politiker og minister. Medlem af Frederiksbergs kommunalbestyrelse fra 1908-1924.
[7] Camilla Nielsen (1856-1932): Filantrop og socialdemokratisk politiker. Hun repræsenterede bl.a. Socialdemokratisk Kvindeforening sammen med Andrea Brochmann på Kvindernes Fredskongres i Haag i 1915.
[8] Vilhelm Rasmussen (1869-1939): Dansk pædagog og politiker.
[9] Ellen Branth (1873-1950): Boghandler og kommunalpolitiker. Hun sad i kommunalbestyrelsen på Frederiksberg for Højre fra 1909-1913.