Kilder
Kildeintroduktion:
Avisen Vestjyllands Social-Demokrat i Esbjerg bragte den 20. marts 1911 en reportage fra kvindemødet, der blev afholdt i Esbjerg søndag den 19. marts 1911. Mødet var ikke vel besøgt, og kun 30 personer, hvoraf 15 var kvinder, var mødt op. På mødet argumenterede borgerrepræsentant Henriette Crone (1874-1933) for, at kvinders indtrædelse i erhvervslivet er afgørende for deres ret til politisk ligestilling med mændene. Herefter vedtog de fremmødte kvinder en resolution vedrørende kvinders politiske valgret.
Den 19. marts 1911 blev den første internationale kvindedag afholdt i Danmark, Tyskland, Østrig og Schweiz. Danmarks deltagelse skyldtes især kvindesagsforkæmperen Nina Bang (1866-1928), som også var medlem af Socialdemokratiets hovedbestyrelse. Hun tog initiativ til, at Socialdemokratiet arrangerede den første kvindedag i Danmark i marts 1911. Den blev afholdt på en søndag, da der var en forventning om, at arbejderklassen havde bedre mulighed for at deltage i møderne, hvis det lå på en søndag frem for på en hverdag. Kvindedagen blev markeret ved fem møder i København mere flere tusinde deltagere, samt møder i Aarhus, Esbjerg og Kolding. Det altovervejende tema ved alle arrangementer var kravet om almen valgret til kvinder, og det vedblev det at være i de følgende år, indtil de danske kvinder opnåede fuld stemme- og valgret i 1915.
Socialdemokratiets store engagement i at arrangere den første Kvindedag kan i høj grad ses i forbindelse med, at der i 1911 var ekstraordinært valg til Borgerrepræsentationen. De danske kvinder havde i 1908 opnået kommunal stemme- og valgret, og Socialdemokratiets markering af, at det støttede udvidelsen af denne ret til også at omfatte Folketinget og Landstinget, har sandsynligvis været en bejlen til denne nye store vælgergruppe. I 1921 blev det vedtaget, at Den Internationale Kvindedag fremover skulle afholdes den 8. marts.
Nedenfor ses en transskription af reportagen.
Udklip fra Vestjyllands Social-Demokrat den 20. marts 1911. Fra Det Kgl. Biblioteks Avissamling, Mediestream
Kvindens Valgret.
___
Mødet i Esbjerg i Gaar
var ikke stærkt besøgt. Kun 30 Mennesker, hvoraf Halvdelen var Kvinder, havde ulejliget sig ud paa Hotel ”Esbjerg”, for at høre Borgerrepræsentant Frk. Crone tale om Kvindernes Ret til at blive politisk ligestillet med Mændene. De, der var mødte, fortrød sikkert ikke Ulejligheden, thi Frk. Crones Foredrag var baade interessant og stærkt agitatorisk.
Mødet aabnedes af Journalist Grove, der paa Organisationernes Vegne bød Forsamlingen og Taleren Velkommen.
Frøken Crone[1] begyndte sit Foredrag med at fremsige Hr. Jeppe Aakjærs[2] Digt om Arbejderklassens Marsch henimod Frigørelsen. Derefter udtalte Frøkenen bl. a.:
Som Hr. Aakjær skildrer, saaledes dundrer Arbejderklassen paa Lovgivningens Porte. Adskillige Budbringere – de sociale Love – har Arbejdernes Repræsentanter faaet ind i Arbejderhjemmene. Men trods alle Fremskridt er der dog endnu langt tilbage, forinden Frigørelsen sker. Kvinderne er saaledes endnu bundne med tunge Dobbeltlænker. Det gælder ikke alene om at vække Forstaaelsen hos Kvinderne, men ogsaa hos Mændene, thi det er ofte Mandens Skyld, at Kvinderne ikke er interesserede de i Spørgsmaal, der rører sig i Tiden.
Kvindens Frigørelse begynder paa det økonomiske Grundlag ved hendes
Indtrædelse i Erhvervslivet.
Det kan være meget smukt med ”Kvinden og Hjemmet”, men det nytter ikke at dyrke Idealer, som Tiden og Udviklingen har gjort det af med. Tidens Tand[3] og Industriens Sejrsgang har næsten overgnavet Traaden, der har holdt Idealet. Kvinderne drages bort fra Hjemmene til Industrien, der har Brug for dem, Kvinderne kommer derved i Berøring med Fagforeningerne, med visse Love, Arbejdsløshedsloven og flere andre, og saa gaar det efterhaanden op for dem, at de ogsaa bør være medbestemmende om, hvorledes Lovene skal laves.
De konservative Partier sætter sig imod Gennemførelsen af Kvindernes Valgret, fordi Overklassens Mænd ved, at saalænge de kan holde Kvinderne nede i Underkuelse, saa længe har de de bedste Udbytningsobjekter.
Det er dog ikke alene Underklassens Kvinder, der gaar til Industrien, ogsaa Overklassekvinden gaar over i Erhvervslivet. Det er jo ikke alle, der kan komme i Ægteskabet, og der er jo ikke faa Kvinder, der ikke holder af at sælge sig med eller uden Præstens Velsignelse.
Efterhaanden som Udviklingen skrider frem, bliver Partierne udjævnede, saa der kun kommer til at staa to Magter over for hinanden,
en Overklasse og en Underklasse.
Naar Kampen kommer til at staa, gælder det om, at Underklassens Kvinder er kampberedte.
Kvinderne maa ikke sælge deres Arbejdskraft billigere end Mændene. Til Gengæld maa de have Ret til at gøre sig gældende under fuldt Ansvar.
Frk. Crone sluttede sit Foredrag med at fremsige Digtet: ”Agnete, det raaber –”.
Efter et Par Bemærkninger af Fru Nelly Hansen sattes den i Lørdags aftrykte Resolution under Afstemning. Den vedtoges enstemmigt af de til Stede værende Kvinder.
Hvorefter Journalist Grove sluttede Mødet med et Leve for en snarlig Gennemførelse af Kvindernes politiske Valgret.
Ordforklaringer m.m.
[1] Henriette Crone (1874-1933): Fagforeningsformand og kommunalpolitiker. Hun sad i Borgerrepræsentationen fra 1909-1913 og i Landstinget fra 1920-1933.
[2] Jeppe Aakjær (1866-1930): Dansk forfatter og fremtrædende debattør.
[3] Tidens tand: den nedbrydning der finder sted efterhånden som tiden går.