Kilder
Kildeintroduktion:
Avisen Kolding Social-Demokrat bragte den 21. marts 1911 en reportage fra kvindemødet, der blev afholdt på Højskolehjemmet i Kolding søndag den 19. marts 1911. På mødet udtrykte taleren Caroline Mikkelsen beklagelse over det lave antal kvindelige deltagere og understregede behovet for agitationsarbejde for at vække kvinders interesse for valgrettens betydning. Herefter holdt hun en tale om, hvorfor kvinders krav om politisk ligestilling med mændene er berettiget.
Den 19. marts 1911 blev den første internationale kvindedag afholdt i Danmark, Tyskland, Østrig og Schweiz. Danmarks deltagelse skyldtes især kvindesagsforkæmperen Nina Bang (1866-1928), som også var medlem af Socialdemokratiets hovedbestyrelse. Hun tog initiativ til, at Socialdemokratiet arrangerede den første kvindedag i Danmark i marts 1911. Den blev afholdt på en søndag, da der var en forventning om, at arbejderklassen havde bedre mulighed for at deltage i møderne, hvis det lå på en søndag frem for på en hverdag. Kvindedagen blev markeret ved fem møder i København med flere tusinde deltagere, samt møder i Aarhus, Esbjerg og Kolding. Det altovervejende tema ved alle arrangementer var kravet om almen valgret til kvinder, og det vedblev det at være i de følgende år, indtil de danske kvinder opnåede fuld stemme- og valgret i 1915.
Socialdemokratiets store engagement i at arrangere den første Kvindedag kan i høj grad ses i forbindelse med, at der i 1911 var ekstraordinært valg til Borgerrepræsentationen. De danske kvinder havde i 1908 opnået kommunal stemme- og valgret, og Socialdemokratiets markering af, at det støttede udvidelsen af denne ret til også at omfatte Folketinget og Landstinget, har sandsynligvis været en bejlen til denne nye store vælgergruppe. I 1921 blev det vedtaget, at Den Internationale Kvindedag fremover skulle afholdes den 8. marts.
Nedenfor ses en transskription af reportagen.
Udklip fra Kolding Social-Demokrat den 21. marts 1911. Fra: Det Kgl. Biblioteks Avissamling, Mediestream
Kvindernes Valgret.
Mødet paa Højskolehjemmet.
I Søndags holdtes Møder over hele Landet arrangeret af Arbejderpartiet for at fremsætte Kravet om politisk Valgret for Kvinder. Lignende Møder holdtes i Gaar i adskillige andre Lande bl.a. i Sverrig, Tyskland og Østrig.
Her i Kolding holdtes Mødet paa Højskolehjemmet.
Frøken Caroline Mikkelsen og Redaktør Knud Hansen[1] talte.
Murer Svendsen bød Velkommen hvorefter Frøken Caroline Mikkelsen holdt et fortrinligt Foredrag om det berettigede i Kvindens Krav om Ligestilling med Manden i politisk Henseende.
Frøken Mikkelsen begyndte med at udtale sin Beklagelse over, at der kun var mødt saa faa Kvinder. Det ser ud, som om den Sag, der angaar Kvinderne saa stærkt, kun i ringe Grad har deres Interesse.
Der vil kræves et stort Agitationsarbejde for at vække Kvinderne til Forstaaelse af Valgrettens Betydning. Her burde Mændene være med og for deres egen Skyld søge at faa Kvinderne til at interessere sig for Samfundsspørgsmaal. Hun vil blive ham en god Hjælper ved Løsningen af de sociale Opgaver, som han hidtil har maattet lade ligge.
Inden mange Aar vil Kvinderne have politisk Valgret, fortsatte Frøken Mikkelsen. De vil maaske ikke strax forstaa at bruge den paa rette Maade, men det vil komme efterhaanden. Valgretten vil for Kvinderne være som en Nøgle til en hel ny Tankers Verden. De ny Rettigheder vil udvikle dem til selvstændige Mennesker, det gælder da, at man ogsaa søger at blive gode Mennesker.
Det Kvinderne særlig vil have deres Opmærksomhed henvendt paa vil blive Næstekærligheden i al Almindelighed. Det drejer sig om mere end at arbejde for sin egen lille Person. Vi bør ikke finde os tilfredse, hvor Uretten faar Lov at bo til Huse ved Siden af os. Hvis Kvinderne ikke kunde se Uretten, der øves i Samfundet, og vilde raade Bod paa den, var der ingen Anledning til at give os Valgret, men saalænge Mændene ikke har kunnet fjerne Samfundsuretfærdighederne, er der nok at gøre for Kvinderne.
Kravet om Kvindernes Ligestillelse med Manden er udgaaet fra Middelklassens Kvinder, der, ved at skulle klare sig selv, har mærket, hvor mange Vanskeligheder der er at kæmpe mod og som derfor er blevet begejstrede for at faa gennemført Reformer.
Der klages over, at Kvinderne gaar ind i Mændenes Næringsvej, men med hvad Ret? Hvor skal Kvinderne gaa hen? De er jo simpelthen nødt til at gaa ind i de forskellige Erhvervsgrene. Vi ser da ogsaa, at Kvinderne stadig trænger frem. Skranker og gamle Fordomme falder, den ene efter den anden. Kravet om Ligestilling med Manden griber Kvinderne i alle Lejre. Kvindebevægelsen er ved at blive det samme for Kvinderne som Socialismen er for Arbejderne og det er glædeligt. Det viser, at Kvindernes Frigørelse er noget der ligger i Udviklingen, noget der skal komme trods al Modstand.
Utvivlsomt vil Arbejderne ikke det første halve Aarhundrede faa nogen Gavn af at Kvinderne faar politisk Valgret. Det bliver Overklassen, der høster Fordel deraf. Arbejderne faar en Dukkert, men de skal alligevel arbejde for at Kvinderne faar den Ret, der tilkommer dem. Arbejderklassen vil ogsaa en Gang høste Lønnen derfor.
Naar Kvinderne har faaet politisk Valgret, skal de naturligvis søge at faa Folk ind paa Tinge som vil arbejde for, hvad der kan gavne Samfundet. Der er hidtil gennemført mange gode Reformer, men der er megen Uret endnu, som skal udryddes og jeg tror, Kvinderne vil have Evne dertil. Kvindens Hjerte banker for de lidende i Samfundet. Det vil særlig blive hendes Opgave at beskæftige sig med Velgørenhedsarbejdet og det burde gerne gøres saaledes, at al Nød og Trang afskaffedes.
Frøken Mikkelsen udtalte til Slut Haabet om, at den politiske Taage, der nu hviler over Landet, inden mange Aar maa være bortvejret. Vi Kvinder bør efter Evne bidrage hertil og vi skal være med til at forberede Jordbunden, saa vi en Gang faar det Retfærdighedssamfund vi drømmer om. (Stærkt Bifald).
Ordforklaringer m.m.
[1] Knud Hansen (1866-1952): Redaktør på avisen Kolding Social-Demokrat og Koldings borgmester fra 1937-1943.