Udklip fra Demokraten den 20. marts 1911. Fra: Det Kgl. Biblioteks Avissamling, Mediestream

Kvindernes Valgret og Kvindedagens Begrænsning
___

Det offentlige Møde i Gaar.

Godt et Par Hundrede Mennesker havde i Gaar Eftermiddags indfundet sig til det offentlige Møde om Kvindernes Valgret, hvortil Arbejdernes Fællesorganisation havde indbudt. En stor Del af Forsamlingen var Damer.

Efter at Lærerinde Frk. Hulda Petersen[1] var blevet valgt til Dirigent, tog Byraadsmedlem Fru Dagmar Petersen[2] Ordet for som første Taler at trække Linjerne op for Kvindedagens Begrænsning. Fruens Foredrag gjorde Indtryk af at være grundig udarbejdet og var, hvad Formen angaar, klart og logisk bygget op.

Fru Petersen indledede med at sige, at naar hun havde valgt at tale om dette Æmne, var det fordi man efter hendes Mening nu mere trængte til at finde de rette Grænser for Kvindens Stilling i Samfundet, end at føre hende ind paa ny Arbejdsfelter. Hun delte Kvindedagen i tre Afsnit: Kvindens borgerlige Rettigheder, hendes Adgang til Erhværv og hendes Stilling overfor Manden og Hjemmet.

Selvfølgelig burde Kvinden have Valgret til Kommune og Stat, og selv om derved Forholdene strax blev noget forrykket i konservativ Retning, vilde sikkert i Længden de enligtstillede Kvinder blive lige saa frisindede som Mændene. Da de gifte Kvinder vilde som Regel stemme som deres Mænd, fordi de oftest havde fælles Livssyn. Maaske kunde Kvinden i de administrative Forhold naa op paa Højde med Manden, hvorimod Fruen mente at Kvinden med hensyn til at udkaste ny Planer og skabe Initiativ ikke vilde naa saa vidt som Manden. Her staar Kvinderne ved deres Begrænsning. Derfor mente hun, at man skulde tale sagte om, hvilke Værdier Kvinden kan tilføre Stat og Kommune, og blot være glade ved, om de kunde bidrage til at højne Tonen og skabe lidt mere Menneskelighed over det offentlige Liv.

I Erhværvslivet staar man endnu ret famlende overfor, hvad Kvinden magter. Det haarde Arbejde, der kræver stærke legemlige Kræfter, ligger som Regel ikke for os, og heller ikke paa det aandelige Omraade magter vi de store Opgaver. Fruen paaviste, at hverken i Videnskaben, Kunsten eller Digtningen var Kvinden naaet op paa Højden med Manden. Derimod var der andre Felter, hvor hun med Fordel kunde trænge frem – som Læge, Jurister, Tandlæge og Teologer – i alle refererende Virksomheder, hvor det gælder om at bygge paa en bestaaende Videnskab. Det viser ogsaa Erfaringerne i Skolerne.

Ved alle Betragtninger over Kvindens Indtrængen paa Arbejdsmarkedet maa man erindre hendes særlige Stilling i Familielivet. Moderskabet løber Kvinderne ikke fra og her i Livets vigtigste og helligste Forhold er vi ikke ligestillede med Mændene. Vil man have Kvinderne mere frem i Erhværvslivet, maa man først sikre Mødrenes og Børnenes Stilling. Fruen sluttede sit Foredrag, hvoraf der her kun er givet et kort Resume, med at udtale: Lad en velbegavet Kvinde lære det bedste Haandværk, sidde i en god Forretning og have gode Dage. Kommer den Mand, hun elsker og som for hende er den eneste ene, saa giver hun Forretningen en god Dag og følger ham gennem alle Verdensdele, hvis han forlanger det. Manden vil for hende være Livet og alt andet Bagateller.

Kærligheden lader sig ikke spotte. Den trodser alle Teorier. Ogsaa her vil det sikkert blive Kvinden, der følger Manden og ikke omvendt. Idealet for de fleste Kvinder vil sikkert alle Dage være: En god Mand, sunde Børn og et godt Hjem. Men derfor maa vi ikke glemme at arbejde for vor Menneskeret: Kvindernes Valgret. (Bifald.)

Lærer Stilling talte derpaa kortelig om Kvindernes Valgret. Naar de ikke havde Valgret, laa det i den nuværende Samfundsordning, hvori Koden til alt ondt kan søges. Og benytter Kvinderne deres Valgret, naar de i en forhaabentlig snart Fremtid faar den, til at søge at bevare det bestaaende, saa vil det kun betyde, at flere kommer til at raade, og at der maaske vil blive lagt noget mere Vægt paa de humane Opgaver. Skal Kvinderne have Glæde af Valgretten, maa de bruge den til at være behjælpelig med at omstyrte den økonomiske Grundvold, hvorpaa Samfundet nu er bygget og bygge det op paa en ny og bedre Grund, nemlig Socialismens. Vil Kvinderne være med til at gøre Menneskeslægten bedre og skabe større økonomisk Tryghed, har de kun en Vej at gaa, og det er at slutte sig til Socialismen. Først under Socialismen faar hun fuld Ligeberettigelse med Manden. (Bifald.)

Frk. Hulda Petersen mente, at Fru Dagmar Petersen havde fremsat mange løse Paastande. Hvad der er Mands- og Kvindearbejde skal først vise sig, naar vi bliver ligestillede. Naar Kvinden paa Videnskabens Omraade ikke er naaet saa vidt, er det simpelthen, fordi Examiner og Universitet tidligere har været spærret for hende. Og blandt fremragende Forfattere findes mange Kvinder, f. Ex. Selma Lagerløf[3], der var den eneste Forfatter i Skandinavien, der har faaet Nobelpræmien.

Fru Solvej replicerede ligeledes til Fru Petersen. Den bydende Nødvendighed fordrer ofte, at Kvinden maa tage Erhvervslivet op. Hun var ogsaa utilfreds med, at Socialdemokraterne vilde lovgive om Kvinders Natarbejde.

Stilling: Alle Kvinder er interesserede i, at Natarbejdet bliver forbudt ved Lov, fordi det undergraver deres Sundhed. De Kvinder, der stiller sig paa Fru Petersens Standpunkt vil sikkert sejre, fordi De kender deres egen Begrænsning.

Marinus Petersen: Intet andet Parti har som Socialdemokratiet arbejdet for Kvindens Ligeberettigelse med Mændene. Han anbefalede at vedtage den foreslaaede Resolution.

Maler Mikkelsen vakte Opsigt ved at erklære sig som Modstander af Kvinders Valgret, ligesom han om Fattigdommen mente, at det var en Sten, som man skulde lade ligge, fordi den ikke lod sig løfte.

Han blev kraftigt imødegaaet af Lærer Stilling, der under Bifald gjorde Mikkelsen opmærksom paa, at naar Arbejderne stødte paa en tung Sten, som en enkelt Mand ikke kunde løfte, saa løftede de i Flok, men det kendte Mikkelsen maaske intet til.

Resolution:

En Forsamling af 200 Kvinder og Mænd i Aarhus udtaler sin Harme og Beklagelse over, at Kvinderne vedblivende er udelukkede fra Deltagelse i Valgene til Rigsdagen og fra Valgbarhed til samme. Vi slutter os fuldtud til det over hele Verden stadig mere brændende Ønske om Kvinders Ligestilling i politisk Henseende med andre Samfundsmedlemmer.

Den nuværende Stilling er moralsk trykkende for en stor Del af Menneskene, skadelig for Samfundets Interesser og i Strid med Nutidens Demokratiske Anskuelser, og Misforholdet bør derfor ophæves.

Forsamlingen udtaler sin Tilslutning til det af Socialdemokratiet i Rigsdagen indtagne Standpunkt og opfordrer Regering og Landsting til snarest at gennemføre det i Folketinget vedtagne Forslag om Ændringer i Grundloven, hvorved Kvinderne opnaar politisk Valgret.