Plakat fra Dansk Kvindesamfund. Den blev hængt op i forbindelse med folketingsvalget den 25. maj 1909, hvor kvinder ikke havde stemmeret. Som det fremgår af protokollen fra Dansk Kvindesamfunds møde den 16. januar 1909, blev plakaten udformet efter ungarsk inspiration. Foto: Dansk Kvindesamfund

Lørdag d. 16. Januar Kl. 2 holdt Fællesstyrelsen Møde med Kredsformændene paa Nørregade.

Dagsordenen var følgende:

1. Agitation til de forestaaende Valg
   1. kommunale
   2. politiske.
2. Beretning om Unionsforslaget i Valgretsforbundet.
3. Vielsesritualet.
4. Kan og bør D.K. intet gøre for, at Kvinderne bliver medbestemmende ved Forsvarssagens endelige Afgørelse f.Eks. gennem en Folkeafstemning?
5. En Resolution fra nogle sjællandske Kredse fremlægges.
6. Sangbogen.
7. Eventuelt.

Til Sted[e] var hele Fællesstyrelsen med Undtagelse af Fru Bojsen-Møller[1] og Trafikminister Jensen Sønderup[2]. Desuden var Frk. Daugaard til Stede.
Af Kredsformændene var mødt ca. 40.
Frk. Thøger Sørensen vælges til Ordstyrer.

1/ Landstingsmand Jørgen Bertelsen[3]: Jeg er bleven anmodet om at indlede dette Spørgsmaal, jeg skal gøre det, idet jeg fastslaar nogle Hovedpunkter. Jeg vil først gøre opmærksom paa et Cirkulære fra Indenrigsministeriet, der indeholder en Vejledning for Valget, der er en Fejl i det med Hensyn til Beregningen af Skatter, men der vil senere komme en Rettelse; Vejledningen sendes til Amtmændene og til Rigsdagen, jeg skal sørge for, at den kommer i "Kv[inden] og S[amfundet]."[4] 

a/ de kommunale Valg. Listerne ligger fremme 1.- 8. Febr. i 6 Timer om Dagen, jeg vil lægge Kredsformændene paa Sinde, at de virker for, at man sikrer sig, at man er paa Valglisten; selv med den bedste Vilje kan der ske Fejl, saa man maa se efter ikke alene for sig selv, men ogsaa for andre. Der vil komme en særskilt Liste over dem, der fylder 25 Aar i Løbet af Aaret, og over dem, der vil faa Valgret inden 14 . Febr. næste Aar.

Listerne: Jeg vil meget anbefale, at der i "Kv. og Sf". optages vejledende Bemærkninger i Tilslutning til Cirkulæret; ved dette Valg har det langt mere at sige end ved Hjælpekassevalget[5], der i det væsentlige var lige saadan, i hvilken Orden Kandidaterne kommer; det var godt, om man kunde faa alle Partier til at føle det som en Æressag at sætte Kvinderne i alt Fald. Nr. 2-4-6. Ved dette Valg er der den Fordel, at der vælges Suppleanter, der uden Valg rykker ind i de afgaaedes Sted fra samme Parti, saa Forholdet mellem Partierne vedbliver at vare det samme. Jeg gaar ud fra, at der ikke opstilles særlige Kvindelister.

Kan man faa et af Partierne til at sætte Kvinder paa deres Liste, vil de andre nok gaa med, om ikke af andet saa af Frygt. Vil lægge Kvinderne saa eftertrykkeligt som muligt paa Sinde, at Beskedenhed ikke skal holde dem borte, de behøver ikke at skamme sig over, at de ikke er inde i Sagerne, det kommer ganske af sig selv, naar de kommer ind i Arbejdet og har Interesse derfor, der er mange Steder, hvor Kvinderne vil være mere paa deres Plads end Mændene. I Aalborg har vi brugt at tage Afskrift af Valglisten for at bruge den til Agitation for at faa Kvinderne til at deltage i Valget. Men fremfor alt skal man passe paa, at Agitationen holdes fuldstændig fri for alt politisk Skær, man skal sørge for, at der kommer Kvinder paa Listerne, men holde deres politiske Anskuelse udenfor.

Fru Villingshøj: Slagelse har indsendt Anmodning til Ministeriet om at udvide Tallet [af kommunalbestyrelsesmedlemmer fra] 13 til 17, for at Kvinderne kan komme med. Det er blevet afslaaet, jeg vil gærne spørge, hvad Grunden kan være.

Landstingsmand Bertelsen: I Loven af 28. Marts 1863 staar der, at Købstæderne kan faa et Antal ikke under 7, ikke over 19, denne Bestemmelse er ikke ændret ved den ny Lov, det ligger i Ministerens Haand at afgøre, om han finder det rigtigt at forøge Antallet, men jeg kan ikke tro, at Anmodningen er blevet afslaaet for at forhindre Kvinderne i at komme med. Fra Odense og Aarhus er der kommet Anmodning om en Udvidelse til 25, men dertil kræves en Ændring af Loven.

Fru Eilersgaard[6] mener ikke, at det er absolut nødvendigt at faa Kvinder ind, det er godt, at Kvinderne kan vælge, de kan godt stemme paa Mænd.

Frk. Jagd: Vi maa absolut arbejde for at faa Kvinder ind, da der er meget Arbejde, som Kvinder bedst kan gøre.

Fru Esmann: I Viborg er der kommet Opfordring fra Venstreforeningen om at udpege Kvinder, den har stillet den Fordring, at de skal melde sig ind i Partiet; skal vi sige nej?

Landstingsmand Bertelsen: De skal selvfølgelig ikke sige nej. Fru Eilersgaards Beskedenhed er for stor, der maa vælges Kvinder ind, det er ikke nok, at de stemmer, jeg er sikker paa, at det vil blive
bedre i Kommunens Husholdning, naar Kvinderne kommer med, jeg vilde ikke have noget imod, at Halvdelen blev Kvinder.

Fru Ejlersgaard: Det er ikke Beskedenhed, men fordi jeg mener, at Mændene forstaar det bedre, det er allerede stort, at vi har Lov til at vælge.

Fru Villingshøj: Naar vi skal arbejde paa at faa Kvinder ind, vil det blive Kvinder mod Mænd, derfor vil det være godt, om Antallet blev udvidet, saa bliver der lettere Plads til Kvinderne. Kan der ikke fra D.K. [Dansk Kvindesamfund] gøres noget for at paavirke Ministeren?

Landstingsmand Bertelsen: En Forespørgsel fra Fællesstyrelsen til Ministeren kunde maaske være ganske god.

Fru Nelly Hansen[7]: De nuværende Medlemmer af Kommunalbestyrelserne raader jo ikke over Affattelsen af Listerne, saa nogle af de gamle Medlemmer vil sikkert blive skudt ud. Mændene tager ikke Spor af Hensyn til Dygtigheden, men til Partiet, de vælger ofte Mennesker, der ikke har Spor af Forudsætninger, det er ofte dyre Eksperimenter, som Kvinderne er med til at betale for, Kvinderne staar slet ikke ringere end Mændene, og det skal man gøre Kvinderne opmærksomme paa.

Fru Laursen[8]: Man skal søge at finde dygtige Kvinder og saa sætte sig i Forbindelse med de ledende Mænd i Kredsen for at faa dem ind paa Listerne.

Fru Holck: Faren er ikke, at Kvinderne ikke kan men at de ikke vil; i Maribo har vi sagt til alle Partierne, at de skal sætte Kvinder ind, ellers laver vi selv en Liste.

Frk. Johansen: Det eneste Forsvar for en Kvindeliste er, at Mændene ikke vil tage dem paa deres.

Overretssagfører Munch Petersen[9]: D.K. er upolitisk, men det bliver ikke politisk, fordi det udpeger Kvinder til de politiske Partier.

Fru Nelly Hansen: Dette Punkt anser jeg for det vigtigste paa Dagsordenen i Dag, thi Resultatet af Valgene vil Kvindebevægelsen faa Ansvar for. Partierne vil helst have Kvinder ind uden Mening, der vil komme ubetydelige Kvinder ind, det er beklageligt, at D.K. ikke kan udpege dygtige Kvinder til alle Partiers Lister.

Fru Lundbye: Det blev vedtaget paa Fællesmødet, at vi skulde gaa ind i Partierne; vil spørge Fællesstyrelsen, om den vil forespørge Ministeren.

Fru Tolderlund[10]: I Thisted gaar Kvinderne ind i de politiske Partiers Bestyrelse og bliver saa opstillet, jeg er ikke saa glad for det, da man saa maa tage Parti.

Overretssagfører Munch Petersen: D.K. vedtog i Odense, at Kvinderne skal stemme efter deres politiske Overbevisning; er deres Partis Liste ikke efter deres Overbevisning den bedste, skal de stemme paa en anden, men det gælder for Kvinderne om at faa Kvinder ind, derfor maa de opstille Kvindelister, naar de ikke kan faa dem paa Partiernes Lister. Til Fru Tolderlund vil jeg sige, at der ikke er noget galt i at D.K.s Medlemmer stemmer paa Højres Liste, naar de er højre, Kvinderne maa slutte sig til et Parti for at blive valgt.

Frk. Thøger Sørensen oplæser Resolutionen fra Fællesmødet i Odense.[11] 

Fru Holck vil spørge, om man har nogen Forpligtelse til at virke for Resolutionen, naar man er imod den.

Overretssagfører Munch Petersen: Det er en Henstilling til Kredsene; der kan jo godt dannes nye Partier.

Frk. Sørensen Helsingør: Det er galt, at Kvinder er saa bange for Politik; de kan søge at fremme det gode indenfor Partierne.

Fru Holck: Jeg er ikke bange for Politik, jeg er stærkt politisk interesseret, men jeg vil ikke bekende Kulør, før vi er kommet ind.

Landstingsmand Bertelsen tror, det vil være umuligt at opstille bestemte Regler, der kan bruges over hele Landet, der maa tages Hensyn til lokale Forhold og handles derefter. Hvad Forespørgslen til Ministeren angaar, da maa den først drøftes, men jeg mener ikke, at der kan rettes en saadan Forespørgsel,

b/ politisk Valgret: Landstingsmand Bertelsen vil anbefale, at man ikke slaar sig til Taals med den kommunale Valgret, men opfordre til yderligere at arbejde for den politiske. Vil paa egne Vegne
sige, at den Agitation, der er rejst af andre end D.K. skal man ikke se skævt til, man skal paaskønne enhver Haandsrækning til at vække Interessen, men det skal være grundig, man maa ikke lægge hinanden Sten i Vejen. Man skal anstrænge sig til det yderste navnlig nu ved Folketingsvalgene. Fællesstyrelsen maa tage Sagen op saa betids, at der udsendes en Formel for Forespørgslen, saa der kan interpelleres[12] paa Valgtribunerne. Man skal søge at faa Rigsdagsmændene til at give Løfter om, at skal der [ske] en Ændring af Grundloven, maa det ikke ske, uden at de tager Kvinderne med, der kommer næppe en Ændring alene for Kvindernes Skyld. Der burde paa Valgdagen ikke være en eneste Valgtribune, hvor der ikke interpelleres.

Fru Stampe Feddersen vil støtte Bertelsens Forslag, vil foreslaa Kvinderne at gaa flittigere til Vælgermøder og tage Ordet der. Jeg har læst, at de i Ungarn havde opslaaet Plakater alle Vegne, hvorpaa der stod: "Der er ikke almindelig Valgret i Ungarn, naar Kvinderne ikke har det", jeg synes, vi skulde tage det op. Det vilde være godt, om de andre Foreninger, der arbejder for Valgret, vilde gaa med, det var godt, om det kunde ske i alle Kredsene.

Fru Villingshøj vil støtte Forslaget.

Fru Strandbygaard vil spørge, hvem der skal betale Udgifterne derved.

Fru Stampe Feddersen mener, at det vil være mest praktisk at lade det hele trykke i Kbh., bliver D.K. ene om det, kan Fællesstyrelsen lade dem trykke, men hver Kreds maa opgive, hvor mange de ønsker og indsende Penge derfor.

Frk. Johansen mener, at Pengespørgsmaalet maa komme i anden Række, er der nogle i Kredsen, der er ivrige for Sagen, kan de sagtens skaffe dem. Men vi skal have at vide, om den Maade at agitere paa vil vinde Bifald, gør den det, kommer Pengene nok; men jeg er ikke sikker paa, at der er Stemning for det.

Fru Bajer[13] taler for Samarbejde med Valgretsforeningen.

Fru Rigmor Smidt mener, at Plakaterne snarere vil virke modsat i Rønne.

Fru Stampe Feddersen: Kan vi ikke blive enige, maa det falde.

Frk. Thøger Sørensen anbefaler Procession[14]; Sagen kan drøftes i Forretningsudvalget og derefter sættes under Afstemning.

Fru Stampe Feddersen mener, at vi for øjeblikket maa nøjes med Plakater, men naar Tiden kommer, at der skal en Grundlovsændring, var det godt, om alle Kvinder gik i Procession til Kongen.

Overretssagfører Munch Petersen vil sige, at det ikke er lovligt at opslaa Plakater, og Bøderne bliver ikke betalt af D.K.

Fru Holck: De kan hænges op i Forretninger, det kan man sagtens faa Købmændene til; jeg tror ikke, der bliver mange til at gaa i Procession.

Fru Lundbye kan ikke forstaa, at det siges, at Kredsene har Selvstyre, naar de skal tage saadanne Plakater, hvis det bliver vedtaget. Hvad Pengene dertil angaar, da troede jeg, at de Penge, der kom ind for Lodsedler, gik til et Agitationsfond.

Frk. Thøger Sørensen: Vi trænger til Penge, vi har intet Fond, det maa lægges Medlemmerne paa Sinde, at det er en Æressag at give Bidrag dertil.

Fru Tolderlund vil gærne, at man venter med Afstemningen om Plakater, til det er drøftet i Kredsene.

Frk. Thøger Sørensen: Det skal afgøres i Forretningsudvalget, om man finder det heldigt, og derefter sendes ud til Kredsene.

Fru Nelly Hansen blev begejstret for Fru Stampe Feddersens Forslag, vil meget gærne anbefale det; i Kbh. kan man sikkert gaa i Procession uden at blive til Latter; vilde ønske, at man kunde stemme om Forslaget med det samme. Selvfølgelig har Kredsene Selvstyre, men D.K. er en Organisation, og hvad Flertallet af Kredsene vedtager, bøjer vi os for. Bekostningen af Plakater er ikke stor, Ideen udmærket, selv om ikke alle vil gaa med, kan det godt gøres.

Frk. Jagd: Det maa overvejes, om det er formaalstjenligt, derfor kan det ikke afgøres i Dag; Procession er jeg imod.

Frk. Hasselbalck: Jeg har stor Respekt for de engelske Kvinder, og hvad de udretter, men vi maa holde os til det, der passer for os danske; dog var det godt, om vi lærte at være mindre spage, hver
Kreds maa afgøre, hvorledes den stiller sig til Spørgsmaalet om Plakater.

Fru Strandbygaard: Skal vi have Plakater, hvilket jeg finder udmærket, maa det være i alle Kredse.

Efter Forslag af Frk. Thøger Sørensen holdes en Prøveafstemning for at se, hvorledes man stiller sig til Spørgsmaalet.

Der er overvejende Stemning for Plakaterne.

(…)

[Resten af mødet handlede om andre emner].