Kilder
Kildeintroduktion:
Den 1. maj 1899 optrådte kvindelige talere for første gang til 1. maj-demonstrationen på Fælleden i København. Den første kvinde var Andrea Nielsen (1868-1954, senere Brochmann), der var formand for fagforeningen De Kvindelige Herreskræddere, kvindesagsforkæmper og blandt de ledende i kampen for kvinders valgret. Den anden kvindelige taler var Olivia Nielsen (1852-1910). Hun var formand for KAF (Kvindeligt Arbejderforbund), der var dannet i København i 1886, og hun blev i 1901 formand for Kvindeligt Arbejderforbund i hele Danmark (KAD). Begge var del af den Socialdemokratiske arbejderbevægelse.
Disse uddrag af de to taler er fra Social-Demokraten den 2. maj 1899.
Frk. Nielsen (Andrea Brochmann)
Der Falder mig i Dag ind, hvorledes Arbejderne begyndte deres Demontrationstog De var bare nogle hundrede Mand, da de første Gang drog til Grundlovsfest ud til Dyrehaven. Men efterhaanden blev de saa mange, at Jærnbanetogene ikke kunde befordre dem. Nu er da kun Fælleden stor nok til deres Møde. Det er mit Haab, at det vil gaa med Kvinderne paa samme Maade. Længe holdt den arbejdende Kvinde sig tilbage, men nu begynder hun at komme med. Nylig havde vi den store Kvindestrejke i mit Fag, og ikke én af de 1300 Kvinder faldt fra (Hør! Bravo!) Ogsaa vi bliver snart en Hær, og vi trænger i lige saa høj Grad, ja endnu højere Grad, til en forkortet, til en bestemt og regelmæssig Arbejdstid. Leve Kvindernes Organisation! (Bifald og Leveraab for Andrea Nielsen.)
Olivia Nielsen
I Dag – taler Kvinden med, thi de arbejdende Kvinder har de samme krav at stille til vore Arbejdsgivere, som Mændene til deres. Vil vi ikke være med til at stille dette Krav, da modarbejder vi vore Mænds og vore Børns Interesser. 8 Timers Dagen betyder for os ikke alene mere Hvile for vore Legemer, men ogsaa mere Tid til at tage os af vore Børns Opdragelse. Kvinders og Børns Arbejde bliver brugt for at modarbejde Mændene, og derfor er det i alles Interesse, naar vi fordrer lige Betaling for lige Arbejde. Lad kun de fine Damer smile ad os, naar vi gaar i vore Rækker. Det er os, der har Ret til at se ned paa dem, thi vi har betalt vor tarvelige Klædning med vore Hænders Gærning. Vi har med vore faglige Organisationer opnaaet, at Kvinderne sjældent arbejder mere end 9 Timer. Det er en Time for meget, men vi skal nok faa den slaaet af ogsaa. (Bifald.) Naar Kvinderne har lært at slutte sig til Organisationerne, da vil deres Krav med det samme være gennemført. (Stærkt Bifald)