Kilder
Kildeintroduktion:
I 1915 fik de danske kvinder stemmeret. Kvinderne havde i løbet af de sidste 30 år gradvist fået flere demokratiske rettigheder. I 1908 opnåede de blandt andet stemmeret ved kommunalvalgene, men kulminationen kom i 1915, da kvinderne fik almindelig valgret. Den indebar på dette tidspunkt, at alle over 25 år, der ikke var straffede, umyndige eller modtog fattighjælp, fik stemmeret til rigsdagsvalgene. Kvindernes valgret havde været et politisk emne i flere årtier, men var stødt på modstand hos de toneangivende Højre-politikere, heriblandt Carl Ploug. Valgretten blev på selve Grundlovsdag fejret med et valgretsoptog til Amalienborg, hvor 12.000 kvinder overrakte regeringen og Rigsdagen denne adresse. Danmark var efter Finland (1906) og Norge (1913) det tredje land i Europa, hvor kvinderne fik stemmeret.
Kopi af adressen i "Kvinden og Samfundet", 30. juni 1915. Fra: KVINFO
Danske Kvinders Adresse til Regering og Rigsdag den 5. Juni 1915
Paa denne for os saa betydningsfulde Dag, da danske Kvinders politiske Valgret er en fuldbyrdet Kendsgerning, har vi som Talsmænd for Tusinder af Kvinder ønsket at udtale for Danmarks Regering og Rigsdag vor Glæde over den fulde politiske Borgerret, som den nye Grundlov giver Kvinderne.
Vi værdsætter i fuldeste Maal denne Valgret, som aabner os Mulighed for Indflydelse paa Landets Love, der gælder for Kvinder, saavel som for Mænd.
Det har været os en stor Tilfredsstillelse at se alle Partier staa enige i denne Sag, og det er vor Forventning, at det Lovgivningsarbejde, som Mænd og Kvinder nu sammen skal tage op, vil blive øvet med fuld Hensyntagen, saavel til kvindelige som til mandlige Synsmaader og Interesser.
Vi er os bevidst, at der følger Ansvar og Pligter med de nye Rettigheder, og vi udtaler som vort Haab og vort alvorlige Ønske, at Kvindernes Deltagelse i det politiske Liv maa blive til Lykke for Land og Folk.
Henni Forchhammer*, Danske Kvinders Nationalraad
Anna Nielsen*, Frederiksberg Kommunelærereforenings Lærerindeafdeling
Dorthea Lind, Missionen blandt kvindelige Arbejdere
Estrid Hein*, Dansk Kvindesamfunds Københavns Kreds
Johanne Nielsen*, Jordemoderforeningen i København
Maria Nielsen*, Pigeskolens Organisation
Meta Hansen*, Købehavns Kvindevalgretsforening
Charlotte Norrie*, Danske Kvinders Forsvarsforening
K.S.A. Præstgaard*, Københavns kv. Gymnastikforening
Astrid Stampe Feddersen*, Dansk Kvindesamfund
Johanne Ottosen*, Sundhedsforeningen
Mathilde Jensen*, Københavns Kommunelærerindeforening
Elna Munch*, Landsforbundet for Kvinders Valgret
Sophie von der Osten*. Det nationale hvide Baand og Søsterforeningen indenfor N.I.O.G.T.
Anna Scheel-Nielsen, Danske Syge-Gymnaster af 1913
Eline Hansen, Danske Kvindeforeningers Valgretsforbund
Johanne Petersen Norup*, Ungdomsforeningen ”Pax”
Ida Falbe-Hansen, Den danske Pigeskole
Kristiane Lauritsen*, Den københavnske Afdeling af Det hvide Baand
Astrid Blume, Det hvide Baand. (W.W.C.T.U.)
Diakonisse, Søster Victoria Jensen*, Diakonissestiftelsen
Anna Thomsen, Dansk Massage- og Sygegymnastikforening
Ellen Branth, Martsforbundet af 1908
Petra Laugesen, Pæd. Foren. For Husholdning og Skolekøkkenlærerinder
Margrethe Lorentzen, Svensk Sygegymnastikforening af 1903
Isabelle Brockenhuus Löwenhielm*, Diakonissehuset Sct. Lukasstiftelsen
Thora Aurelia Davidsen, Kvindernes Handels- og Kontoristforening
Johanne Münter*, Kvindestemmeretsklubben
Lene Silfverberg, Københavnske Kvinders Kaffevogn
Augusta Lützhøft-Petersen, Almindelig Dansk Jordemoderforening
Helene Ehrenreich, Kirkelig Ungdomforenings kvindelige Afdeling
Henny Tscherning (f. Schultz)*, Dansk Sygeplejeraad
Ingrid Ulbricht*, Kredsforbundet af K.F.U.K.
Thorborg Engberg, Telefonistindeforeningen
Kate Petersen, Kristne Kvinders Vælgerforening
Inger Rubin, Kvindelig Idrætsforening
De med * mærkede var med i Deputationen. Desuden var Dansk Kvindesamfunds stifter Mathilde Bajer og Dansk Kvindesamfunds Æresformand Jutta Bojsen-Møller Medlemmer af Deputationen.