Temaer
Computerspillet Magtens Segl handler om nutidspigen Bea, der ved et uheld bliver sendt tilbage til det Herrens år 1458. I middelalderbyen Aarhus kæmper mange om magten. Du må hjælpe Bea med at sno sig mellem de stridende parter og finde Magtens Segl, så hun kan komme hjem igen. Du er nødt til at sætte dig ind i indbyggernes levevis og tænkemåde. Ellers må Bea blive i fortiden resten af sit liv. Og så bliver hun garanteret sur, og det bliver ikke morsomt for dem, det går ud over!
I dette tema kan du finde det materiale på danmarkshistorien.dk, som Magtens Segl er baseret på. I artikler, middelalderkilder og periodekapitlet om senmiddelalderen kan du læse om de farverige personer, de økonomiske grundstrukturer, de trosforestillinger og den dagligdag, der tilsammen udgjorde middelalderens Danmark.
Målet med Magtens Segl er at formidle historisk og arkæologisk forskning på en legende, interaktiv og let tilgængelig måde. Spillet er fiktion, men fiktionen i spillet er solidt funderet i historikernes og arkæologernes viden om middelalderen.
Vi har i spillet fremstillet byen Aarhus i det bestemte år 1458 ud fra den viden, der findes. Stregen i spillet er karikeret, men byen med dens torve, gader, bygninger og interiør var, som vi viser det. Mange af spillets personer levede virkelig i Aarhus i 1458, og ligesom for dem, vi har digtet til, var deres horisont for tanker og viden, som vi fremstiller den. Der fandtes virkelig sådan et magtspil mellem kirke, adel, borgere og kongemagt som det, Bea bliver fanget i. Når du er færdig med at spille, kan du lære mere om alt dette i vores tema. Eller du kan se film om, hvordan spillet er blevet til, og hvilke overvejelser vi gjorde os undervejs.
Klik på billedet for at begynde spillet.
Baggrund og omgivelser
Som baggrund for Magtens Segl kan du med fordel læse periodekapitelt om Senmiddelalderen, 1340-1523. Fra et pantsat rige, som Valdemar Atterdag genopbyggede, og Margrete 1. gjorde til en vigtig del af Kalmarunionen, til Erik af Pommern og dennes fortsatte centralisering af statsmagten følger vi et middelaldersamfund i forandring. Krisetider medfører en udvikling på landet og en række sociale brydninger, alt imens adel og gejstlighed strides på landet.
De fysiske rammer for Magtens Segl er sat i Aarhus og omegn. Store dele af handlingen udspiller sig omkring byens kerne, nemlig i kirkerne Aarhus Domkirke og Vor Frue Kirke. På sin jagt efter Magtens Segl skal Bea også en tur til Kalø Slot, beliggende i Kalø Len. Undervejs dertil skal hun tage sig i agt for de sørøvere, der hærgede Aarhusbugten. Disse sørøvere opererede med tilladelse fra biskop Jens Iversen (Lange), hvilket rigsrådet dømte ham for.
Fejder, love og ting
Et centralt element i middelalderen og Magtens Segl er kampen om magten mellem adel og konge, borgere og gejstlighed. Kongemagt og aristokrati strides, og der er religiøse og sociale spændinger i samfundet.
Den kamp kom ofte til udtryk via fejder mellem slægter. For at en fejde kunne erklæres på behørig vis, skulle der sendes fejdebrev.
En af disse fejder stod mellem adelsmændene Otte Nielsen (Rosenkrantz), hans søn Erik Ottesen (Rosenkrantz) og biskoppen i Aarhus, Jens Iversen (Lange). Der faldt dom i den fejde 13. september 1458.
For at begrænse og endda helt afskaffe disse fejder, gjorde kirken og kongemagten en indsats for at indføre lov og orden i middelalderens samfund. "Med lov skal man land bygge", som det hedder i fortalen til Jyske Lov, som også er gengivet af ordsprogssamleren Peder Laale. Et synligt eksempel på dette er fredslovgivningen og de forskellige straffende tiltag i form af mandebod, orbodemål og fredløshed.
Byens borgere og kirken havde flere økonomiske stridspunkter, der skulle afklares. Ét punkt var spørgsmålet om kirkens skattepligt i forhold til byskatten. Et andet spørgsmålet om rettighederne til handel, som borgerne havde monopol på i købstaden Aarhus, mens gejstligheden havde ret til at handle efter eget behov. Der blev indgået forlig om både bidrag til byskatten og retten til handel.
Som jordejer var kirken også i konflikt med byens borgere. Særligt dragningen af markskellet mellem Aarhus bymark, der var ejet af byens borgere, og herredet, hvor biskoppen havde mange gårde, bragte sindene i kog. Tingsvidner blev ført frem for både at påvise, at Hasle Herreds sandemænd uretmæssigt havde ændret på det markeskel, som dronning Margrete i sin tid havde fastsat, og at borgerne ikke havde fået varsel om, at sandemændene ville ændre på grænsen for bymarken.
Hverdagsliv og religion
Ved siden af kampen om jord og magt og fejderne de høje herrer imellem får du i Magtens Segl et godt indtryk af kultur og dagligliv i middelalderen. Du kan læse om kvinder i middelalderen, om vandmøller og borge. Der tegnes et billede af byer og handel, af et pulserende Aarhus med gøglere og spillemænd, prostituerede og tiggere, der alle måtte skaffe sig føde på bordet. Hvad føden bestod af, kan du læse om i Mad og drikke i middelalderen.
Hånd i hånd med dette mere kulørte liv havde både kirker og klostre stor betydning for det middelalderlige samfund, som du kan læse om i artiklerne om bispeinstitutionen, klostervæsen og helgendyrkelse.
Test din viden om middelalderen
Når du har spillet Magtens Segl og læst et par af de ovenstående artikler, har du måske mod på at teste din viden om middelalderen. Det kan du gøre i vores quiz om middelalderen.
FAQ
Hvis der pludselig skulle melde sig et spørgsmål til historien bag spillet, så kan du måske finde svaret i vores FAQ.
Kom med bag om projektet
Vi har produceret en række film, hvor du kan komme med bag om Magtens Segl. Den første film tager dig med i Beas fodspor rundt i Aarhus, mens historikerne Anders Troelsen og Søren Hein Rasmussen i Beas fodspor 2 tager med piraterne til bl.a. Kalø Vig.
Ud over at gå i Beas fodspor kan du også høre spillets grafiker Mikkel Maltesen fortælle om nogle af de tanker, han har gjort sig i forbindelse med tegningen af middelalderens Aarhus. Han tager dig med til svineslagtning i gyden, rundt i Magister Anders' hus i Studsgade og ud på Store Torv.
Endelig kan du se en række billeder til illustration af middelalderens verden.
Magtens Segl i undervisningen
Er du underviser, og kunne du tænke dig at bruge Magtens Segl i et undervisningsforløb i middelalderhistorie, kan du måske få nogle fif i Magtens Segl i undervisningen. Det har 2.l på Aarhus Katedralskole allerede gjort - det kan du se mere om i filmen Computerspil i undervisningen.
Praktiske oplysninger
Spillet kan startes her på hjemmesiden, og er fuldstændig gratis. Når du begynder spillet, kan det være en god idé at slå fuld skærm til (F11).
Den samlede spilletid er 4-8 timer, hvis du spiller alene. Hver gang du vil holde pause, kan du gemme spillet ved at trykke på X i øverste højre hjørne af spilskærmen. Når du åbner spillet igen, kan du fortsætte, hvor du slap sidst, ved at trykke 'Fortsæt spil'. Hvis du skifter til en anden computer, bliver du dog nødt til at begynde forfra.