Artikler
Bondeoprør kan defineres som væbnede aktioner med et væsentligt indslag af bønder blandt deltagerne, hvor deres deltagelse er motiveret af ønsker om at forbedre deres egne forhold. Bondeoprør har været vidt udbredte i historiens løb i de fleste verdensdele, i Latinamerika helt op til vor tid. I Danmark forekommer egentlige bondeoprør kun i middelalderen frem til 1536.
Formål
Formålet har i udgangspunktet næsten altid været at genoprette den normale tilstand, når balancen mellem bønder og godsejere eller stater var blevet forskubbet til ugunst for bønderne. Undervejs opstod der sommetider mere radikale målsætninger som at afskaffe alle afgifter evt. kombineret med utopiske religiøse målsætninger. De fleste bondeoprør har været kortvarige affærer, der endte i blodige nederlag. Bønder kunne ikke være væk fra deres landbrug i længere tid, de kunne ikke som hære ellers leve af at plyndre bønder, og de var deres modstandere militært og organisatorisk underlegne.
Organisering og årsager
Organiseringen af bondeoprør i Danmark skete oftest på herredsting eller landsting, hvorefter der udsendtes ordre/budstikker til alle mænd i området om at deltage under trussel om dødsstraf. Samme mobiliseringssystem, som anvendtes, når fjender angreb landet.
De ældste kendte bondeoprør, hvortil oprøret mod Knud den Hellige i 1086 formentlig skal regnes samt en serie oprør i Skåne 1180-82, var rettede mod den ekspanderende konge- og kirkemagt. De fleste større kendte oprør i de følgende århundreder, fx i 1249 og 1313, var rettede mod krav om ekstraordinære skatter til kongemagten. Alle de nævnte oprør havde i øvrigt bred tilslutning også fra godsejere.
Sidealtertavle for Knud den Hellige fra Næstved Skt. Peders Kirke. Dateret til omkring 1500. Foto: Nationalmuseet
Senmiddelalderen var i Danmark, som i det øvrige Europa, bondeoprørenes storhedstid. Der var således oprør i alle dele af landet 1438-41, i Slesvig i 1472, spredt uro forskellige steder 1523-31, voldsomst i Skåne 1525. Kulminationen kom så i forbindelse med Grevens Fejde 1534-36 og som en del af denne Clementsfejden i Nord- og Vestjylland i 1534. Senmiddelalderens oprør hang generelt sammen med store økonomiske og sociale ændringer i kølvandet på landbrugskrisen ca. 1350-1450.
Resultater
Ofte vandt bønderne i en indledende fase sejre over deres modstandere, men bortset fra oprøret i 1086 endte de alle med nederlag. Dette forhindrede imidlertid ikke, at frygten for bondeoprør kan have spillet en betydelig rolle i forskellige situationer. Efter Grevens Fejde kendes der ingen egentlige bondeoprør i Danmark. Det hænger formentlig sammen med, at godsdriftens senere udvikling medførte en stadig stærkere kontrol med bønderne fra godsejernes side.