Kalø Lens oprettelse og omfang

Borgen på Kalø blev bygget ca. 1313-1314 for at genoprette ro og orden i et område, der havde gjort oprør mod kongemagten. Formentlig blev slottet allerede fra begyndelsen gjort til midtpunkt for et administrativt territorium bestående af et eller flere herreder. Lenets udstrækning i 1300-tallet kendes ikke, men det var sandsynligvis stort. Fra første halvdel af 1400-tallet og frem til lenets nedlæggelse bestod Kalø Len af fem herreder: Øster Lisbjerg Herred, Mols Herred, (Sønder) Hald Herred, Nørre Djurs Herred og Sønder Djurs Herred. Lenet omfattede således det meste af Djursland.

Kalø Slotsruin set fra luften. Foto: Knud Erik Christensen, Colourbox

Lensmandens opgaver

Lensmandens funktion var at varetage alle kongelige pligter og rettigheder i lenet. Lensmanden skulle opkræve skatter af lenets beboere og forvalte kronens gods og fæstebønder samt lenets selvejerbønder, der blev regnet for kronens undergivne. Han skulle også varetage retsplejen i lenet. Det gjorde han ved at ansætte herredsfogeder, én i hvert herred, som afholdt ting og fungerede som dommere. Lensmanden kunne selv deltage i herredstingets forretninger og optrådte også som straffende myndighed. Lensmanden havde en særlig pligt til retligt at forsvare kronens fæstebønder og selvejere i lenet. Endelig skulle lensmanden forsvare slottet og lenet militært samt stille tropper til kongens hær.

Lensmandens ansættelsesvilkår og sociale status

Lenet kunne overdrages til en lensmand på vidt forskellige vilkår. I 1300-tallet var Kalø Len i lange perioder givet til lensmændene som pant for lån til kongen. Der var tale om såkaldt ”brugeligt” pant, hvor panthaveren satte sig i besiddelse af det pantsatte slot og nød alle dets indtægter, indtil kongen indløste det ved at betale pantesummen tilbage. Efter ca. 1500 blev Kalø Len for det meste overdraget som et regnskabslen, hvor lensmanden årligt skulle gøre kongen regnskab for lenets indtægter og udgifter og indbetale evt. overskud til kongen. Til gengæld modtog lensmanden en løn.

Næsten alle Kaløs lensmænd tilhørte adelen. Niels Clemmensen, der var lensmand under kong Hans og Christian 2., var den eneste, der med sikkerhed var af uædel byrd. Under adelsvælden (1536-1660) fik aristokratiet monopol på embedet som lensmand. Både i middelalderen og efter Reformationen blev mange af Kaløs lensmænd udpeget blandt Østjyllands højadel og storgodsejere. Lensmændene var i lange perioder væk fra lenet eller boede på deres private herregårde, og slotsforvaltningen blev da varetaget af en slotsfoged indsat af lensmanden. Blandt Kaløs slotsfogeder kan nævnes Oluf Friis, der fra 1473 kendes som slotsfoged under Jens Iversen (Lange). Efter sin herres død i 1482 avancerede Oluf Friis til posten som lensmand.

Lenets nedlæggelse

Kalø Len blev nedlagt i forbindelse med en større omlægning af forvaltningen efter enevældens indførelse i 1660. Af det tidligere Kalø Len oprettedes i 1662 Kalø Amt, der havde samme geografiske omfang som lenet havde haft. Amtet blev nedlagt i 1793, og området indgik herefter i Randers Amt.

Kortet viser Kalø Len i 1661-1662, hvor lenene landet over blev afløst af amter. På kortet ses også den administrative inddeling indenfor Kalø Len med de fem herreder: Øster Lisbjerg, Sønderhald, Djurs Nørre, Djurs Sønder og Mols. Fra: Atlas over Danmarks administrative inddeling efter 1660 (1984).

Lensmænd på Kalø

Årstallene i denne liste over Kaløs lensmænd angiver år eller perioder, hvor den pågældende lensmand med sikkerhed eller meget stor sandsynlighed besad lenet.